Kommunikation i praksis
På denne uddannelse lærer du at kommunikere klart og præcist, så du når dine mål og skaber resultater for både dig selv og din virksomhed. Du bliver rustet til at arbejde med kommunikation på et professionelt plan og lærer at omsætte kommunikationsteorier til handling.
I Kommunikation i praksis får du de grundlæggende kommunikationsteorier og modeller på plads, og du lærer, hvordan du anvender dem i praksis. Du arbejder bl.a. med kommunikationsplanlægning og afsender-/modtagerforhold som udgangspunkt for din kommunikation både internt og eksternt. Og du lærer at vælge medie og budskab baseret på dine analyser.
Uddannelsen former sig også omkring, hvordan du formulerer dig både mundtligt og skriftligt på forskellige medieplatforme, og den gør dig klogere på webjournalistik og dialogbaseret kommunikation.
Kommunikation i praksis kan tages som et selvstændigt fag eller som en del af en hel Akademiuddannelse.
Denne tilmelding er for dig der er i job. Se tilmelding for dig, der er ledig >>
- Daghold
- Aftenhold
23/01 2024 kl. 09:00-15:15
24/01 2024 kl. 09:00-15:15
31/01 2024 kl. 09:00-15:15
02/02 2024 kl. 09:00-15:15
07/02 2024 kl. 09:00-15:15
08/02 2024 kl. 09:00-15:15
19/02 2024 kl. 09:00-15:15
20/02 2024 kl. 09:00-15:15
6. marts
God kommunikation kræver, at du kender dig selv og din virksomhed. Derfor arbejder du også med personlig kommunikation og præsentationsteknik i faget Kommunikation i praksis - ligesom du lærer at reflektere over og vurdere både din egen og virksomhedens kommunikation.
Uddannelse eller selvstændigt fag i Kommunikation i praksis?
Uanset om du ønsker at tage Kommunikation i praksis som et selvstændigt fag eller som en del af en Akademiuddannelse i Kommunikation og formidling, så får du helt konkrete værktøjer, så du kan planlægge og gennemføre kommunikationsopgaver i din virksomhed.
I faget arbejder vi blandt andet med:
- Kommunikationsplanlægning
- Målgruppesegmentering
- Sprog, tekstproduktion og digital kommunikation
- Kommunikationspsykologi
- Kommunikationsteorier, -modeller og -værktøjer
- Verbal og nonverbal kommunikation
- Dialogbaseret kommunikation
- Medievalg.
Hvem henvender Kommunikation i praksis sig til?
Faget Kommunikation i praksis er for dig, der vil styrke din praktiske kommunikation internt og eksternt på forskellige medieplatforme og gerne vil blive bedre til at kommunikere klart og præcist i skrift og tale. Du kan være kommunikationsmedarbejder eller ansat i marketingafdelingen, eller måske er du leder med ansvar for resultaterne af virksomhedens kommunikationsopgaver.
Dét lærer du på Kommunikation i praksis
- Kompetencer inden for kommunikationsplanlægning – både internt og eksternt.
- Viden omkring grundlæggende kommunikationsteorier og modeller.
- Kompentencer inden for tekstproduktion og digital kommunikation.
Styrk dig selv og din virksomhed
- Du lærer at planlægge virksomhedens kommunikation, så den bliver klar, tydelig og målrettet.
- Du arbejder praktisk med mundtlige, skriftlige og digitale kommunikationsopgaver.
- Du lærer at skabe resultater for din virksomhed gennem præcis og effektiv kommunikation – både online og offline.
- Du udvikler virksomhedens kommunikation.
Tag en hel akademiuddannelse (AU)
Du kan tage en hel akademiuddannelse på typisk 2-3 år, enten på daghold eller aftenhold eller en kombination.
Læs mere om akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Kommunikation og formidling. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
AU i Kommunikation og formidling Januar 2021 (PDF)
Tidligere studieordning
AU i Kommunikation og formidling September 2020 (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Optagelseskrav
Du skal have en gymnasial uddannelse, en grunduddannelse for voksne (GVU), en relevant erhvervsuddannelse (EUD) eller relevant uddannelse på tilsvarende niveau samt minimum 2 års relevant erhvervserfaring for at blive optaget. Relevant erhvervserfaring dokumenteres via CV.
Herudover optager vi ansøgere, der har andre uddannelsesmæssige forudsætninger, der kan sidestilles med adgangskravene. Desuden ansøgere der efter en individuel kompetencevurdering vurderes at have realkompetencer, der svarer til adgangskravene.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få lavet en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem, og hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser og AkademiuddannelserTlf.: +45 72 11 82 39
-
Undervisere
-
Jeannette RefstrupPR- og kommunikationsrådgiver hos Strup & Strup. Underviser i kommunikation og e-mail marketing.
-
Henrik VæverSelvstændig konsulent. Underviser i Kommunikation i praksis og Strategisk kommunikation.
-
Torben LindbergUnderviser i Strategisk kommunikation