- Bæredygtighed bør gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig

- Alle ved, at vi lever i et konkurrencesamfund. Og hvis du arbejder korrekt med bæredygtighed, så er det med til at gøre din virksomhed mere konkurrencedygtig.

Sådan siger den britiske professor Colin Knapp, som er en af online-underviserne på IBA Erhvervsakademi Koldings nye Master i bæredygtighed. ”Executive MBA in Sustainability” udbydes i et samarbejde med Leeds Beckett University.

Bæredygtighed og grøn omstilling på IBA

På IBA er det muligt at tage en fuld akademiuddannelse i Bæredygtighed og grøn omstilling. Uddannelsen består indtil videre af tre obligatoriske fag - Bæredygtig forretningsforståelse, Klimaregnskaber og Grøn omstilling i praksis – samt valgfagene ESG-rapportering og Ledelse af bæredygtig udvikling. Der vil komme flere fag til.

Samtlige AU-fag kan også tages enkeltvis. Du kan læse mere om dem her.

IBA har også en lang række fag på diplomniveau, der har Bæredygtighed og grøn omstilling som fællesnævner. Du kan læse alt om dem her.

Samtidig bliver der kontinuerligt arbejdet på at tænke bæredygtig og grøn omstilling ind som en fast del af al efteruddannelse på IBA.

Læs mere om Executive MBA in Sustainability (online) her >>

Foto af Colin

Gennem flere år har Colin Knapp undervist MBA-studerende, som tager uddannelsen online i et samarbejde mellem IBA og Leeds Beckett University. Han underviser også på IBA nye ”Executive MBA in Sustainability”.

For Colin Knapp er ”effektivitet” et nøgleord, når han skal beskrive, hvad det indebærer at arbejde med bæredygtighed.

I bund og grund handler det nemlig om, at man bruger sine ressourcer på den bedst mulige måde. For Colin betyder det, at man driver en effektiv virksomhed, der fungerer i dagligdagen, tager hensyn til klima, natur og samfund – og samtidig tjener penge, så der er økonomi til at bevare og udvikle arbejdspladsen. Med andre ord: En virksomhed, der er bæredygtig i alle ordets betydninger.

- Det er vigtigt for virksomhederne at arbejde med bæredygtighed, og de har brug for ansatte med en vis indsigt i emnet. Derfor er det en meget interessant og relevant MBA-uddannelse, som IBA nu tilbyder. Det er uddannelse på et højt niveau, hvor bæredygtighed ikke blot indgår som et enkelt modul, men er en indbygget del af hele uddannelsen, siger den britiske professor.

Et højt ambitionsniveau

Han underviser allerede MBA-studerende fra IBA i ”Critical Management Inquiry”. Undervisningen foregår online fra hans hjem uden for London. Colin beskriver selv faget som ”en researchmetode plus en smule filosofi”. Og på IBA’s nye MBA-linje kommer faget naturligvis også til at reflektere, hvordan virksomheder arbejder med bæredygtighed.

- Det er glæden ved at undervise, at tiden aldrig står stille. For dit fag må altid forholde sig til dét, der foregår i samfundet omkring dig, smiler Colin.

Stemningsfoto

Foruden at undervise MBA-studerende på IBA fungerer Colin Knapp også som mentor. Ved den seneste dimission på IBA sad han på forreste række ved siden af Mads Tarp Møldrup (længst til højre), som den engelske professor har været mentor for.  

Og han ved, hvad han taler om. Siden 1981 – efter færdiggjorte uddannelser på universiteterne i Bath, Warwick og Oxford - har han været tilknyttet britiske og udenlandske universiteter som både underviser og i lederstillinger. Da IBA begyndte at introducere engelsk online-undervisning på MBA-niveau for år tilbage, var Colin Knapp en af pionererne – og han er stadig fast gæsteunderviser hér.

-  Da vi begyndte samarbejdet, kendte jeg hverken Kolding eller IBA. Men lige fra vores første møder har jeg været imponeret over det høje ambitionsniveau, som IBA har for at køre et MBA-program i et online set-up, siger Colin Knapp.

15/08/2023

Kontakt