Yahhh - vi gjorde det!

- Jeg vil være den bedste leder i hele verden. Det har altid været mit mål.

Så kontant lød udmeldingen fra Brian Kamuk Josefsen fra Kolding (t.h.), da han under jubel modtog teamlederprisen på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Sammen med sit hold af professionsbachelorer i international handel og markedsføring dimitterede han i januar 2016.

Fakta

Brian Kamuk fik prisen som holdets teamplayer - mens kammeraten Sakib Hameed fik prisen for holdets højeste karaktergennemsnit.

Professionsbachelor i international handel og markedsføring

IBAs dimission blev traditionen tro holdt i de historiske rammer i Riddersalen på Koldinghus. Og her fik den sociale Brian altså foruden sit bachelorbevis også en ekstra pris for sit sociale engagement:

- Det netværk, jeg har fået af at deltage i så mange aktiviteter på min uddannelse, er jo også det netværk, som er med til at hjælpe mig selv gennem uddannelsen. Og så er det oveni sjovt at være med til. Samtidig udvikler jeg mine lederevner, sagde Brian Kamuk Josefsen.

Jeg analyser alt 
Hans studiekammerat og gode ven, Sakib Hameed, fik prisen for holdets bedste karaktergennemsnit, men er meget ydmyg omkring prisen. Sakib er flyttet hertil fra England, men vil gerne blive boende i Danmark og bruge sit flotte eksamensbevis:

- Jeg er meget fokuseret på at analysere og forstå alt, hvad jeg møder. Og når man tvinger sig selv til at forstå det hele, så er det langt lettere at gøre det godt til eksaminerne, forklarede han, inden han drejede rundt og gav ”high five” til kammeraten Brian.

Mere information

Læs mere om uddannelsen til Professionsbachelor i international handel og markedsføring

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende