Årets IBA Praktik 2017
Det blev Sebastiano, der løb med sejren!
Tirsdag den 16. maj blev vinderen af Årets Erhvervsakademipraktik fundet.
I 2017 indstillede 61 studerende deres praktikophold til Årets IBA Praktik. 5 gik hele vejen til finalen og vinderen blev den 20-årige italiener Sebastiano Finocchiaro.
Sebastiano repræsenterede desuden IBA til landsfinalen og dystede her mod landets 8 andre erhvervsakademier i konkurrencen om at vinde Årets Erhvervsakademipraktik 2017, der blev afholdt d. 16. maj 2017 i Operaen i København.
Desværre tog han ikke sejren i Operaen, da den gik til Rasmus Christensen fra KEA.
Årets IBA Praktik
- Læs om Årets IBA Praktik 2016
- Læs om Årets IBA Praktik 2018
- Læs om Årets IBA Praktik 2019
- Læs om Årets IBA Praktik 2020
- Læs om Årets IBA Praktik 2021
- Læs om Årets IBA Praktik 2022
- Læs om Årets IBA Praktik 2023
Hvert år kårer IBA årets bedste praktikophold blandt sine fuldtidsstuderende. Læs mere om konkurrencen Årets IBA Praktik
I skoleåret 2016/2017 har næsten 600 af IBAs studerende været i praktik i 3-5 måneder i virksomheder i både ind- og udland.
61 studerende har været så glade for deres praktikophold, at de har indstillet det til konkurrencen Årets IBA Praktik.
25 af dem gik videre til en fagjury - som igen valgte de 5 skarpeste indstillinger fra.
De 5 deltog tirsdag den 18. april i finalen, hvor de pitchede deres praktikophold foran en dommerjury.
Dommerne valgte efterfølgende, at italienske Sebastiano var den skarpeste af dem - og derfor vandt han Årets IBA Praktik 2017. Læs historien om ham
Sebastiano og ECCO gik videre til landsfinalen; Årets Erhvervsakademipraktik, hvor de på vegne af IBA dystede mod vinderne fra landets resterende 8 akademier.
Landsfinalen foregik den 16. maj 2017 i Operaen i København.
Desværre var det ikke Sebastiano der løb med sejren. Han måtte se sig slået af repræsentanten fra KEA.
Sebastiano læser til markedsføringsøkonom.
Hør hvad Sebastiano sagde, inden han skulle til landsfinale i Årets Erhvervsakademipraktik 2017.
Han blev en del af ECCO-familien
Det blev italienske Sebastiano, der med sin indstilling af danske ECCO, løb med sejren i Årets IBA Praktik 2017. Som engelsktalende markedsføringsøkonom har han de seneste tre måneder været i praktik hos sko- og taskeproducenten i Bredebro i Sønderjylland.
Og det har han været så glad for, at han skrev en medrivende indstilling af, hvor meget det har betydet for ham at blive inddraget i ”ECCO-familien” sammen med de andre medarbejdere. Samtidig har han udviklet en stor stolthed over ECCOS egenproducerede skind og skosåler, som han synes, ECCO skiller sig positivt ud på.
IBA overraskede ECCO og Sebastiano
Sebastiano Finocchiaro indstillede sit praktikophold sammen med 60 andre studerende fra forskellige uddannelser på IBA. Han blev udvalgt til at deltage i finalen, hvor de fem bedste studerende skulle ind og pitche deres praktikophold foran et dommerpanel bestående af både eksterne virksomhedsfolk og ledelsen på IBA.
Sebastiano fik to dage senere overrakt diplom af IBAs rektor, Niels Egelund, da IBA overraskede marketingafdelingen i Bredebro med blomster, videohold, fotografer og vinderkage.
Det vakte stor jubel i den stolte virksomhed, som også er ret begejstret for den charmerende italiener. Faktisk så begejstret, at ECCO netop nu overvejer at lade Sebastiano få et af deres eftertragtede 3-års trainee forløb i virksomhed.
Det er Sebastiano helt vild efter skal lykkes, da det vil give ham mulighed for at følge produktionen fra skind til sko ved at rejse rundt på ECCOs forskellige fabrikker og afdelinger i hele verden.
Se med da IBA overraskede Sebastiano og ECCO
Torsdag den 20. april 2017 tog IBA til Bredebro med blomster, diplomer og kage for at overbringe ECCO den fantastiske nyhed. Se i videoen ovenfor hvordan det så ud.
Han vil gerne blive i Danmark
Men skal den 20-årige italiener da slet ikke hjem til sin familie i Miilano?
Nej – det har han faktisk ingen planer om. Han forlod allerede som 18-årig Italien for at rejse op og læse sin videregående uddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding af tre grunde:
Jeg søgte en uddannelse med engelsk på et højt niveau. Jeg gik samtidig efter et sted, hvor uddannelsen var meget praktisk og sidst men ikke mindst – faldt jeg for det internationale miljø på IBA, fortæller Sebastiano.
Klikkede med sin praktikantvejleder
Som afslutning på sin toårige uddannelse som markedsføringsøkonom skulle han i praktik i tre måneder på en virksomhed. Her valgte han danske ECCO, fordi han klikkede fuldstændigt med sin praktikantvejleder fra han talte med hende første gang i telefonen. ECCO kunne samtidig give ham opgaver, hvor han fik lov at afprøve en masse af den teori, han har lært på studiet.
Sebastiano er ambitiøs, pligtopfyldende og fyldt med energi. Han virker langt ældre, end han er, når det gælder menneskelige relationer. Der var god kemi imellem os fra begyndelsen, og det er afgørende, fordi han har været min højre hånd i sin praktiktid, fortæller engelske Helen Patmore, som er marketing Manager i ECCO Accessories.
Læs historierne om de 5 dygtige finalister:

Markedsføringsøkonom Sebastiano Finocchiaro indstillede sit praktikophold hos ECCO Sko i Bredebro og han vandt konkurrencen! Læs mere >>

Produktionsteknolog Kurt Bjorholm Johansen indstillede sit praktikophold hos LEGO i Billund. Læs mere >>

E-designer Line Straarup Fey indstillede sit praktikophold hos Flying October i Kolding. Læs mere >>

Finansøkonom Jonas Knutzen indstillede sit praktikophold hos Middelfart Sparekasse i Vinding. Læs mere >>

Multimediedesigner Bitten Møller Johansen indstillede sit praktikophold hos Jelling Naturkød i Hedensted. Læs mere >>
Landsfinalen
Tirsdag den 16. maj forsvarede Sebastiano IBA, og dystede mod landets 8 andre erhvervsakademier i Årets Erhvervsakademi Praktik. Landsfinalen blev afholdt i smukke omgivelser i Operaen på Holmen i København.
Vinderen af landsfinalen blev desværre ikke Sebastiano, men derimod repræsentanten fra KEA.
Vinderen af Årets Erhvervsakademipraktik 2017
Sådan så det ud, da IBA sammen med landets 8 andre erhvervsakademier var samlet for at hylde det absolut bedste praktikophold i 2017.

Den 16. maj var Sebastiano i ilden og kæmpede om den eftertragtede titel Årets Erhvervsakademipraktik 2017. Det var en kanon præstation, men sejren gik desværre ikke til Sebastiano! Stort tillykke til vinderen fra KEA!

Dommerjuryen bestod fra venstre af formand for Folketingets Uddannelses- og Forskningsudvalg Christine Antorini, HR-chef i home, Anne-Mette Stender, Karina Boldsen, kommerciel direktør i Solitwork, og, Peter Thyregod, uddannelsespolitisk-chef i Teknisk Landsforbund.
20-04-2017 |