Uddannelsen giver Jesper lov til meget mere

Han bestiller materialer hjem. Han arbejder med programmer og er projektleder på forskellige opgaver. Han fremstiller skærefiler til virksomhedens laserskærer. Filer som smedene på hans arbejdsplads skal bruge.

Jo, produktionsteknolog, Jesper Murekilde Sølvfrost, er i høj grad i gang med at bruge sin spritnye uddannelse. 

Produktionsteknolog

På uddannelsen til produktionsteknolog lærer du, hvordan fabrikation og produktion foregår i en virksomhed, og du beskæftiger dig bl.a. med industrielt design, udvikling og konstruktion af maskiner og anlæg, produktionsplanlægning og kvalitetsstyring.

Undervisningen foregår i et digitalt miljø og du prøver kræfter med teknologier som:

  • Laser-skærer
  • 3D-printer
  • Cad/Cam programmer
  • Robot fra Universal Robots

Brug dine hænder og din kreativitet, til at give liv til dine og andres ideer.

Lær at arbejde med hele forløbet i en produktudviklingsproces. Fra idéen opstår, så til markedsundersøgelse, videre til udvikling af kreative løsningsmuligheder og til sidst laver du en prototype, der testes på markedet.

Læs mere om uddannelsen Produktionsteknolog >>

Nyuddannet og direkte i job

Jesper fik overrakt sit eksamensbevis og samtidig prisen som holdets teamplayer til dimission på IBA tirsdag den 27. juni 2017. Men han er for længst begyndt på sin nye arbejdsplads – Dansk Rustfri i Kolding, der fremstiller tanke og produktionsudstyr. En virksomhed, som Jesper var i praktik hos i tre måneder i foråret. Og også skrev sin hovedopgave hos.

Og det førte altså til det nye job, som han er så kisteglad for. 

For Jesper Murekilde fra Fredericia har uddannelsen som produktionsteknolog været en øjenåbner, for meget af det, han selv arbejdede med som smed, forstår han nu hvorfor. 

Havde lyst til at lære

Jesper er oprindelig udlært kleinsmed men havde lyst til mere. Så han hoppede derfor med på IBAs første hold produktionsteknologer, som begyndte deres uddannelse for to år siden.

- Studiet har været super fedt. Der har været en rigtig god stemning i klassen fra begyndelsen, og vi har kunnet lære meget af hinandens erfaringer og faglige viden, siger Jesper, som bliver boende i Fredericia og nu pendler til sit nye job i Kolding. 

Allerede på 2. semester på uddannelsen havde Jesper sin første opfindelse i hus. Læs om Jespers "sugerørs-holder" >>

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende