Få den på kinesisk på IBA
På IBA kan studerende nu lære kinesisk på flere forskellige niveauer. Og der er ikke bare tale om kinesisk til husbehov, for i oktober 2016 blev IBA Confucius Institute verificeret ”HSK Exam Center”.
Det betyder, at studerende og ansatte, ikke blot fra IBA, men også fra andre uddannelsesinstitutioner, har mulighed for at tage ”HSK-testen” og modtage et officielt certifikat.
IBA Confucius Institute
IBA Confucius Institute er et samarbejde mellem Shanghai Lixin University of Accounting and Finance og IBA Erhvervsakademi Kolding.
Formålet med Confucius Institute er at:
Skabe større forståelse og venskab imellem danskerne og kineserne
Styrke samarbejdet mellem Danmark og Kina
Fremme handel mellem danske og kinesiske virksomheder
Forskellige slags kinesisk
IBA Confucius Institute tilbyder både ”Chinese Language and Culture” og “Business Chinese and Culture”, så det er muligt at lære det kinesiske sprog uanset hvilken sammenhæng, du skal bruge det i.
Og ikke nok med, at IBA tilbyder flere slags kinesisk, du kan også læse det på forskellige niveauer.