Stræbsomme Louise strøg til tops

For at udfordre sig selv valgte hun at læse sin bacheloruddannelse på engelsk. Alligevel fik hun 12, hver gang hun gik til eksamen. Forleden kunne den dygtige 29-årige Louise Vilstrup Johnsen fra Billund så ikke bare modtage sit eksamensbevis som professionsbachelor i international handel og markedsføring, men også en særlig pris.

Rektor Niels Egelund fra IBA Erhvervsakademi Kolding måtte have den dygtige studerende op på podiet en ekstra gang. For med lutter 12-taller, så er karaktergennemsnittet også et rent 12-tal. Og det var suverænt årgangens højeste.

International Sales and Marketing Management

På professionsbacheloruddannelsen i international handel og markedsføring lærer du at forstå komplekse aspekter af international handel.

Uddannelsen er for dig, som ønsker at arbejde med markedsføring, salgsstyring og ledelse samt forretningsudvikling i en international kontekst, og som gerne vil lære mere marketing på et strategisk og taktisk niveau.

Al undervisning på uddannelsen foregår på engelsk.

Lær om:

  • Markedsføring.
  • Salgsstyring og ledelse.
  • Forretningsudvikling i en international kontekst.
  • Marketing både på et strategisk og taktisk niveau.
     
  • Du kan læse mere om Louises engelsksprogede uddannelse her >>
  • Louises uddannelse kan også tages på dansk, læs mere om den her >>

Som Louise selv siger med et glimt i øjet, så kunne hun jo ligeså godt gøre det ”ordentligt”, når hun nu var i gang.

Udfordrede sig selv med engelsk uddannelse

Med sine 29 år var Louise klassens ældste og også den eneste, som kunne drage hele seks års praktisk erfaring med ind i undervisningen. For siden hun tog den første del af uddannelsen som markedsføringsøkonom, fik hun job på sit praktiksted, Hjem-is. Karrieren fortsatte hos Nestlé i København, hvor Louise dog efter nogle år begyndte at føle, at hun manglede noget mere teoretisk viden. Så lysten til at læse en ”top op” uddannelse, som kunne gøre hende til bachelor, fristede. Samtidig ville hun gerne tættere på familien i Aast.

Så hun sagde jobbet i hovedstaden op og tog kæresten med hjem til Billund, så hun kunne læse professionsbacheloren i Kolding. Men ikke bare i en dansk klasse, som de fleste andre af hendes landsmænd. Nej – Louise mente godt, at hun kunne udfordre sig selv ved at vælge at al undervisning, alle bøger og al opgaveskrivning skulle være på engelsk. Så hun indskrev sig i en international klasse.

Og den udfordring magtede hun bedre, end hun selv havde forventet.

- Mine forventninger til mig selv steg, så jeg ville jo også gerne slutte med et 12 tal. Men alligevel blev jeg helt overrasket, da min underviser sagde karakteren. Jeg blev faktisk ved med at gå og spørge mig selv, om jeg nu også havde hørt rigtigt, fortæller Louise.

Har allerede nyt job i hus

Uddannelsen har allerede ført til et nyt job som marketing koordinator i BoConcept i Herning. Hun kan derfor blive boende i Billund, sammen med kæresten som arbejder i Billund Airport.

Og nu skal der pustes lidt ud. For Louise tiltrådte allerede sit nye job, mens hun skrev hovedopgave i efteråret, så hun indrømmer, at de seneste måneder har været lidt barske. Men både bevis og pris hjemme på hylden, kan hun nu koncentrere sig om det nye job.

- Jeg er glad for, at jeg valgte at læse uddannelsen på engelsk, for jeg synes, at det har lært mig, at der er mange forskellige måder at gøre tingene på, siger Louise fra Billund.

Læs mere om den engelsksprogede uddannelse International Sales and Marketing Management her >>

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende