Salg af insekter begyndte via GoBizz

Luxidan Nirmalananthan og Peter Bjerre Andersen har begge studeret på IBA.

De har, i samarbejde med IBA’s GoBizz team, dannet virksomheden ENTOMA. Virksomheden sælger et produkt, som de fleste vil synes er temmelig specielt, nemlig hundefoder fremstillet af insekter.  

Hvad er GoBizz?

Hvis du går rundt med en forretningsidé og har brug for et skub til at komme i gang - så har IBA er særligt tilbud.

GoBizz på IBA er et sparringsteam, der er oprettet for at hjælpe fultidsstuderende med deres forretningsdrømme.

GoBizz består af en gruppe undervisere med forskellige forretningsfærdigheder, som vil hjælpe dig med at realisere din forretningsdrøm!

Læs mere om GoBizz >>

- Protein er en nødvendig del af vores mad. Det er dyrt og energikrævende at fremstille protein, og derfor forsker man intenst i alternative proteinkilder. Og det har vist sig, at det er både billigere, mere effektivt og mindre energikrævende at udvinde protein fra insekter, fortæller Luxidan.

Den spæde begyndelse

Peter og Luxidan begyndte med at beskrive deres idé i detaljer, lave en forretningsplan og besøge GoBizz teamet for at præsentere idéen.

- Det at præsentere for Gobizz på IBA teamet var værdifuldt for os. Vi fik gode input til de næste skridt i processen, nye perspektiver på vores idé og blev tvunget til at tage stilling til spørgsmål om finansiering, værdiskabelse og efterspørgsel, fortæller Luxidan, der har læst til E-designer på IBA.

Praktik i egen virksomhed

Underviserne fra GoBizz teamet vurderede, at Luxidan og Peters idé var så god, at de to fik accept til at tilbringe deres 3 måneders praktikophold i egen virksomhed.

De to havde dermed, foruden deres hovedopgavevejleder, også GoBizz teamet med på sidelinjen på deres rejse mod at blive selvstændige forretningsdrivende.

Fra insektfarm til hundemad

De to er gået fra den oprindelige idé om at skabe en insektfarm, til i dag at arbejde med at producere hundefoder baseret på insektprotein.

Peter er ikke længere en del af virksomheden, men Luxidan fortsætter arbejdet og har for længst lanceret de første produkter.

Når de nødvendige godkendelser er klar, udvider Luxidan sortimentet med fuldfoder, ligeledes til hunde.

Skal du være selvstændig?

Har du en forretningsidé, som du går og pusler med, og kunne du kunne tænke dig modspil, idéer, pitchtræning og sparring, så mød op på et af GoBizz teamets månedlige møder. 

Kontakt

  • Allan Fledelius
    Allan Fledelius
    Lektor
  • Jens Jørgen Nielsen
    Jens Jørgen Nielsen
    Lektor
Kenneth Fabian Berg og Mikkel Thode Pindstofte
- Det var IBA's holdning til iværksætteri, der skubbede os i gang. Havde vi ikke gået på IBA havde vi nok aldrig turde starte virksomhed.
Kenneth Fabian Berg og Mikkel Thode Pindstofte
Iværksættere af virksomheden PB Web
Har læst Multimediedesigner og Webudvikler
Læs deres historie >>