DIMISSION 2020:

Sådan så det ud, da IBA fejrede dimission

For første gang nogensinde måtte IBA her i juni 2020 holde sine dimissioner virtuelt. Så traditionen med at fejre de nyuddannede dimittender på Koldinghus måtte sættes på hold – til fordel for noget nyt og spændende.

For det endte det med at blive!

Dagen før kunne de studerende hente deres fejringskit på en festlig pyntet parkeringsplads. Og næste dag kunne de sidde klar foran skærmene med champagnen og kransekagen – enten sammen hele holdet eller i mindre grupper.

Fra 3. salen på IBA talte rektor Niels Egelund og resten af flokken direkte hjem til de studerende.

Få et lille bid af arrangementet, som blev holdt både på dansk og engelsk.

Dimissioner på IBA

Hvert år i januar og i juni dimitterer en stor gruppe studerende fra IBA Erhvervsakademi Kolding.

Og hvert år indtil juni 2020 er det blevet markeret med en højtidlig og festlig dag på Koldings slot - Koldinghus. Oftest i Riddersalen helt oppe under udkigstårnet. 

Herefter plejer der at være champagne og kransekage i glassalen sammen med forældre og undervisere. 

I år blev dimissionerne sendt hjem til de studerende via et link. Og allerede dagen inden, havde de kunne hente deres "fejringskit" med champagne og kransekage på IBA. 

Se filmen

Obs. Du kan ikke se videoen, hvis du har sagt nej tak til marketing cookies.