Rekord-mange ansøgere har IBA som sit førstevalg

Et rekordstort antal ansøgere ønsker at begynde en videregående uddannelse på IBA Erhvervsakademi Kolding efter sommerferien. Det står klart, efter at ansøgningsfristen udløb tirsdag klokken 12. – Vi har grund til at være både stolte og glade, mener skolens rektor Niels Egelund.

IBA går frem - på trods af lukning af nogle af sine engelsksprogede uddannelser

Ansøgningen til det danske optag på IBA har ikke været højere end denne sommer, hvor fristen for at søge ind som vanligt udløb den 5. juli klokken 12.

955 personer har sendt deres ansøgning til IBA Erhvervsakademi Kolding, da de skulle vælge en videregående uddannelse efter sommerferien. Det er rekord. 404 personer har IBA som deres førstevalg, og det er også rekord.

Den 28. juli får ansøgerne til de videregående uddannelser besked i deres e-Boks, om de er optaget eller ej på den ønskede uddannelse.

Herefter er der mulighed for at søge ind på eventuelt ledige pladser.

Et politisk flertal besluttede i 2021, at IBA og flere af de andre erhvervsakademier ikke længere må tilbyde SU berettigede uddannelser på engelsk fra sommeren 2022.

Billede af Cecilia Matzen.

Mange har søgt ind på IBA’s nye online-uddannelser efter sommerferien. Cecilia Tafteberg Matzen fra Silkeborg er én af dem, som går på det første hold, der havde premiere i foråret 2022, og hendes erfaringer indtil nu er gode.

955 har sendt deres ansøgning til IBA Erhvervsakademi Kolding, da de skulle vælge en videregående uddannelse efter sommerferien. Det er rekordmange, som dermed ønsker at læse Markedsføringsøkonom, Multimediedesigner, Produktionsteknolog eller en af de andre fuldtidsuddannelser i Havneparken, hvor IBA har adresse.

Af de mange ansøgere er det 404, der har IBA som sit førstevalg. I forhold til sidste år er det en stigning på knap 30 procent, som har IBA som sin første prioritet. Stigningen glæder naturligvis rektor Niels Egelund:

- Jeg tænker, det er et flot resultat i et ellers vanskeligt år, hvor mange unge har andre valgmuligheder end at begynde på en uddannelse, siger Niels Egelund og uddyber:

- Der er virkelig gang i arbejdsmarkedet med mange jobs at få, unge kan igen komme ud og rejse efter corona-nedlukningerne, og der er vel også en tendens til, at mange unge i højere grad vælger sabbatår for at tænke sig om omkring fremtiden. Så med det som bagtæppe for vores ansøgertal, så synes jeg, vi har grund til at være både stolte og glade.

Fælles-foto af undervisere på dagen.

Mange har valgt at søge ind på Markedsføringsøkonom som online-uddannelse. Her er der fest og glade farver, da uddannelsen havde premiere i foråret 2022.

Læs mere om første dag på online markedsføringsøkonomuddannelsen her ->>

Èn ting adskiller tallene fra sidste år. Der er nemlig ikke medtaget tal fra optag på engelsksprogede uddannelser, for et politisk flertal besluttet i fjor at fjerne grundlaget for, at erhvervsakademier og professionshøjskoler kan udbyde engelsksproget undervisning som hidtil.

- Da vi fik besked om, at de engelsksprogede uddannelser skulle lukke, satte vi en strategiproces i gang for at tage initiativer, som kunne afbøde det slag. At det er gået så godt og så hurtigt, er kun glædeligt. Den helt store lakmusprøve bliver, at vi de kommende år kan fortsætte de gode takter, men vi er i hvert fald kommet godt fra land, siger Niels Egelund.

Succes med online-studier

Et af de initiativer, som virkelig batter i ansøgningstallet, er udbuddet af to nye online-uddannelser, hvor de studerende kan arbejde hjemmefra under uddannelsen. Det er studierne Markedsføringsøkonom og Finansøkonom, man nu kan vælge at studere online, og henholdsvis 49 og 95 ansøgere har de to uddannelser som deres førstevalg, da ansøgningsfristen udløb.

- Det er et tilbud, som blandt andet henvender sig til folk, hvor geografien spiller ind. Forleden talte vores optagsvejleder med en dansk kvinde, som bor i Brasilien og gerne vil læse Finansøkonom, og for hende kan det naturligvis være svært at dukke op ret tit her i Kolding til fysisk undervisning. Og dem er der helt sikkert mange af, siger Niels Egelund.

Jesper Andersen
- Jeg blev optaget! Min kæreste og jeg sad og ventede oppe til kl. 01.30 – men gik i seng, da jeg desværre stadig ikke havde hørt noget. Men da jeg vågnede i nat og tjekkede e-Boks, var der svar. Jeg er meget glad og lettet. Og nu melder sommerfuglene sig i maven.
Jesper Andersen
Læser til finansøkonom
Læs mere om uddannelsen

Han er sikker på, at også erfaringerne fra corona-tiden smitter af. Mange har opdaget, at det for dem er mere passende at studere online fremfor ved fysisk fremmøde.

- Det, som vi har haft et ønske om gennem tyve år, når det gælder online-undervisning, er blevet realiseret på de to år, hvor vi har levet med corona, siger IBA-rektoren.

Han føjer til, at de nye online-tilbud er tilpasset, så det matcher den anderledes form for undervisning:

- Vi gør os stor umage med at tilrettelægge uddannelsen, så den både i sin pædagogik og sin måde at blive kørt på er tilrettelagt et online-forløb.

06-07-2022

Kontakt

Monica Steen Kircheken
- Jeg gik på gymnasiet under Coronanedlukningen og var en af dem, som var rigtig glad for online undervisning. Jeg kan bedre koncentrere mig, når jeg sidder alene foran en skærm, for så bliver jeg ikke så distraheret, som jeg godt kan gøre i et klasselokale.
Monica Steen Kircheken
Læser til markedsføringsøkonom online
Læs mere om uddannelsen
Cecilie Prostrup
- Jeg glæder mig meget til at få lov at fordybe mig i ny teknisk viden og blive en del af et studiemiljø igen. Og så ser jeg frem til jobsikkerheden.
Cecilie Prostrup
Læser til produktionsteknolog
Læs mere om uddannelsen