Velkommen til

Projektforløb for HF-studerende

Vi byder HF-studerende velkommen til IBA, hvor vi i løbet af de 2 dage vil give et indblik i vores uddannelser, studiemiljøet og de jobmuligheder, der åbner sig som færdiguddannet.

Du vil i løbet af de to dage arbejde med konkrete problemstillinger fra de jobfunktioner, som du vil kunne varetage efter endt uddannelse på IBA.

Målet er, at du får en indsigt i studiet og hvordan det er at være studerende på IBA. Samtidig får du mulighed for at overveje om de jobmuligheder, som uddannelsen åbner op for, svarer til dine karrieredrømme.

Alle vores uddannelser er baseret på både teori og praksis - både i undervisningen og i den periode, hvor du skal i obligatorisk praktik. Det giver et godt udgangspunkt for at kickstarte dine karrieredrømme.

TILMELDING: Foregår ved at koordinerende HF-underviser sender en mail med samlet antal deltagere på de syv cases senest 1. oktober til studievejledningen på IBA: njm@iba.dk.

HF-brobygning

I uge 44 afholder IBA brobygning for HF-studerende. 

I løbet af ugen får brobyggerne et indblik i, hvordan det er at være studerende på IBA. 

På IBA har vi et tæt samarbejde med erhvervslivet, og derfor består en stor del af undervisningen af "real-life" projekter. Netop real-life projekter kommer til at være i fokus i uge 44, hvor brobyggerne skal arbejde med forskellige cases.

Læs mere om de uddannelser der er i spil i uge 44:

Fagområder: Marketing, sociale medier og salg

Hvordan skal Renault forholde sig til elbiler på det danske marked?

Moderne elbiler blev introduceret i Danmark i 2009, og frem til 2015 steg salget markant. Salget af nye elbiler indregistreret i Danmark gik fra under 100 om året i 2009 og 2010 til 4.523 solgte elbiler i 2015. Efter en årrække med positiv vækst oplevede branchen dog i 2016 et drastisk fald i antallet af solgte nye elbiler. I 2016 blev der således kun solgt lidt over 1.000 elbiler i Danmark, hvilket var væsentligt mindre end det forventede salg på 1.800 biler (danskelbilalliance.dk, 2017).

Renault Danmark er en del af Renault Nordic AB. Siden 2008 har Renault Danmark været en fabriksejet importør. Virksomheden har gennemgået en rivende udvikling på det danske marked siden 2008, og de er gået fra en markedsandel på 2,6 procent og cirka 4.000 solgte biler til en markedsandel i 2015 på 8,2 procent og knap 20.000 solgte biler. Renault er nu Danmarks femte største bilmærke, og der findes i dag 66 Renault forhandlere i Danmark (Renault.dk).

Som virksomhedens marketingansvarlige skal du forberede en indsats på det danske marked for Renaults elbiler.

Du kan læse mere om virksomheden på deres hjemmeside >>

Eleverne skal arbejde med:

  • At finde informationer om branchen og elbiler
  • Hvad der er kendetegnene for et såkaldt nicheprodukt
  • Hvad der er udfordringen med at få succes med elbiler på det danske marked
  • At identificere og beskrive konkurrenterne i bilsegmentet
  • At diskutere og beskrive hvem målgruppen er
    • Hvordan deres værdier og forbrug er, og hvordan de tænker, når de skal købe bil
  • At opstille forslag til hvordan Renault kan anvende de sociale og digitale medier i kampen om kunderne.

Ansvarlig for case: Mikael Rasmussen; mir@iba.dk.

Hvordan skal Hummel få succes i modebranchen?

Virksomheden hummel® har historisk markedsført sig som leverandør af sportstøj, men har siden nye ejere overtog virksomheden i 1999 arbejdet med at positionere sig som et fashion brand. hummel® markedsfører og sælger sine produkter både i Danmark og internationalt.

Markedet for modeprodukter er meget konkurrencepræget og udvikler sig konstant. Både forbrugernes forventninger, salgskanaler og kommunikation er dynamiske størrelser hummel® må afveje i deres markedsføringsstrategi.

Målgruppen er unge mellem 15-25 år, og netop den målgruppe er yderst vigtig for mange virksomheder, der forsøger at blive en del af de unges forbrug.

hummel® ønsker at forblive på forkant som fashion brand på det danske marked. Du skal som ekstern konsulent for hummel® rådgive virksomheden og give dine anbefalinger til hummel®’s strategi på det danske marked.

Mere information om virksomheden findes på deres hjemmeside >>

Og du kan google rigtig mange artikler om både modebranchen og hummel®.

Eleverne skal arbejde med:

  • Hvad der er forskellen på at markedsføre sportstøj og modetøj
  • At identificere og beskrive konkurrenterne i modesegmentet
  • At diskutere og beskrive hvem målgruppen er
    • Hvordan deres værdier og forbrug er, og hvordan de tænker, når de skal købe tøj
  • At opstille forslag til hvordan hummel kan anvende de sociale og digitale medier i kampen om kunderne.

Ansvarlig for case: Mikael Rasmussen; mir@iba.dk.

Fagområder: Revision, regnskab og strategisk rådgivning 

Revision af regnskab og rådgivning af ledelsen (Torben Clausen A/S)

Virksomheden Torben Clausen A/S har brug for hjælp med revision af regnskab og strategi.

Oplæg: Du er revisor i EY (Ernst & Young, Godkendt revisionspartnerselskab), og har overtaget en kunde fra din kollega, som har søgt nye udfordringer ”på den anden side af bordet”. Hun er blevet økonomichef i en privat virksomhed. Du har fra EY’s kundestamdatasystem fundet nedenstående oplysninger om klienten (Torben Clausen A/S):

Selskabet Torben Clausen A/S er en vognmands- og entreprenørvirksomhed, beliggende i Haderslev, med et gennemsnitligt antal medarbejdere på 27 i 2016. Selskabet beskæftiger sig med forretningsområder som nedbrydning, affaldshåndtering og jordhotel. Selskabets regnskab for 2016 er vedlagt casen.

Det er blevet den tid på året, hvor regnskabet skal udarbejdes, og du har i den forbindelse været i gang med at planlægge årets statusrevision. Undervejs i året har din (nu tidligere) kollega gennemført det, der kaldes den løbende revision. Herunder har hun kontrolleret, at selskabets interne kontroller på det økonomiske område har fungeret tilfredsstillende med hensyn til at forebygge, opdage og rette eventuelle fejl i regnskabsgrundlaget. Derfor kan revisorfirmaet som udgangspunkt stole på de tal, der fremgår af regnskabet. Der er skrevet revisionsnotater for at dokumentere det udførte arbejde undervejs, og det er sådanne notater, dit team bygger den endelige revision på, nu da status nærmer sig.

Som revisor har du flere kasketter på, men ikke på én gang:

  • I nogle situationer er du kontrollant
  • I andre hjælper du kunden med problemer af mange slags; lige fra de regnskabsmæssige over skat til decideret strategisk/økonomisk rådgivning.

Materiale:

www.retsinfo.dk (find f.eks. Årsregnskabsloven, Selskabsloven, Bogføringsloven og Lov om godkendte revisorer)

Se desuden regnskab for Torben Clausen A/S.

I denne case skal eleverne besvare følgende opgaver:

  • Hvad er en revisor? Hvilke revisionsfirmaer er de største i Danmark?
  • Hvad er et aktieselskab (A/S), og hvorved adskiller denne ejerform sig fra en personligt ejet virksomhed (tip: kom ind på sondringen mellem begrænset og personlig hæftelse)?
  • Hvilke (overordnede) krav lovgivningen stiller til et aktieselskab?
  • Hvad er et regnskab, og hvad skal det vise (formål)?
  • Hvorfor betaler man en revisor penge for at ”revidere” (gennemgå) dét regnskab, selskabets økonomi- eller regnskabsafdeling har udarbejdet – er de interne medarbejdere ikke gode nok til at udarbejde regnskabet selv? (slå herunder begrebet principal-agent-forhold op og læs om det)
  • Hvad skal selskabets 1) resultatopgørelse og 2) balance vise?
  • Et regnskab består af flere dele end de to ovennævnte – hvilke? Prøv her at slå op i Årsregnskabsloven og se om I kan finde frem til den paragraf, der omhandler krav til indhold f.eks. ved at lede i kapiteloversigten.
  • Hvad forstås ved følgende begreber i regnskabet: omsætning, omkostninger, aktiver, forpligtelser, egenkapital og resultat?
  • Slå begrebet overskudsgrad op på nettet og beregn dernæst Torben Clausens overskudsgrad for de to år, regnskabet viser tal for (det første år kaldes sammenligningsåret, det seneste kaldes regnskabsåret). Prøv at forklare, hvad man som læser kan bruge overskudsgraden for de to år til?
  • Hvor mange aktieselskaber findes herhjemme? Og stilles der samme regnskabskrav til dem alle? Tip: søg evt. på ”regnskabsklasser” og se loven.

Ansvarlige for casen: Helle Melgaard, hme@iba.dk og Niels-Jørgen Madsen, njm@iba.dk.

Fagområder: Finansiering, ejendomshandel, samfundsøkonomi

Køb af fast ejendom

Oplæg: Du er rådgiver i Fynske Bank og har overtaget en kunde fra en kollega, som har søgt nye udfordringer i et konkurrerende pengeinstitut. Du har, fra bankens CRM system, nedenstående oplysninger om kunden.

Jette (39 år) er overlæge, og arbejder på hjerteafdelingen på Syddansk Universitetshospital. Jobbet som overlæge giver Jette en bruttoløn kr. 65.000 om måneden samt en pension på 15 % af bruttolønnen. Jette tager desuden ekstra vagter, som giver op til kr. 10.000 ekstra i løn.

Jette har to børn; tvillingerne Ida og Peter på seks år. Jette blev skilt for fem år siden, og tvillingerne bor fast ved Jette. Fordi Jette er alene om at tage sig af børnene og samtidig arbejder meget, har hun allieret sig med en barnepige, som kan passe Ida og Peter, når det er nødvendigt. Barnepigen hjælper Jette hver uge, og Jette bruger kr. 4-5.000 hver måned til at betale barnepigens løn.

Jette bor til leje i et stort hus i Kerteminde, hvor hun betaler kr. 18.000 i leje om måneden inkl. forbrug.

Jette er træt af at bo til leje, og hun har derfor et ønske om at købe et lille byhus i Kerteminde og et sommerhus i Nyborg. Jette har set på et byhus til kr. 2.000.000, og på et lille sommerhus i Nyborg til ca. kr. 1.200.000. Hun er allerede i dialog med de ejendomsmæglere, som har husene til salg.

Jette kan se, at hendes lønkonto blot vokser og vokser hver måned, og hun er derfor begyndt at overveje, om lønkontoen er det bedste sted at have pengene stående. Omvendt er de altid til rådighed, og det er dejligt, hvis man som Jette har planlagt, at 14 dage i efteråret skal bruges på ferie i Thailand.

Jette elsker at shoppe – særligt på nettet. Hun køber jævnligt tøj, sko og ting til boligen. Muligheden for at kunne shoppe, hvor og hvornår hun vil, er endnu en god grund til, at Jette gerne vil have adgang til sine penge. Da hun tjekkede kontoen i går, stod der kr. 160.000, og ofte vokser beløbet med kr. 5.000 om måneden.

Jette interesserer sig ikke meget for økonomi, men hun har hørt, at det er billigt og godt at tage flekslån, da renterne er faldet de sidste mange år.

Jette føler, at der er godt styr på økonomien, men hun har alligevel besluttet sig for at snakke med en bankrådgiver. Hun vil gerne være sikker på, at der er styr på budgettet, hvis der skulle komme andre udgifter, når hun investerer i hus og sommerhus.

Jette er desuden i tvivl om, hvorvidt der er noget med skat, som hun skal være opmærksom på, når hun køber hus og sommerhus – især fordi hun overvejer at leje sommerhuset ud, når hun ikke selv skal bruge det.

Materiale:

I denne case skal eleverne besvare følgende opgaver:

  • Hvad er et pengeinstitut? Hvor mange er der af dem i Danmark?
  • Hvad er en ejendomsmæglers opgave i forbindelse med køb/salg af fast ejendom?
  • Hvordan bliver man ejendomsmægler?
  • Hvilke kriterier bliver en kunde, der vil låne penge, vurderet ud fra?
  • Hvilke oplysninger skal en bankrådgiver have om en kunde for at kunne vurdere, om de kan låne flere penge?
  • Hvordan laver man et budget for den pågældende familie?
  • Hvordan kan man finansiere købet af et hus og et sommerhus? Hvilke lånetyper findes? Og hvad koster det, at finansiere fast ejendom?
  • Hvordan beregnes, hvor meget en person skal betale i skat?
  • Vil du låne pengene til Jette og under hvilke betingelser?

Ansvarlige for casen: Helle Melgaard, hme@iba.dk og Niels-Jørgen Madsen, njm@iba.dk.

Fagområder: Design, kommunikation og business

Website re-design: www.danmarksfuglezoo.dk

Jeres opgave er at lave et websitedesign til Danmarks Fuglezoo: www.danmarksfuglezoo.dk

Opgaven indebærer bl.a.:

  • Analyse af det eksisterende website (Hvad virker og hvad virker ikke?)
  • En diskussion af hvad det er vigtigt at dette website skal kunne. (Både fra brugerens synspunkt og fra et forretningssynspunkt)
  • Et forslag til ny visuel stil.
  • Et forslag til typer af indhold på websitet.
  • Et forslag til det grafiske layout
  • Et forslag til en navigation (hvordan skal siderne hænge sammen)
  • Udarbejdelse af en prototype
  • En mundtlig præsentation af den nye løsning.

Ved jeres besøg på akademiet, vil vi arbejde med forskellige værktøjer til at planlægge og designe websites. Det er ikke målet, at I udarbejder et fuldt færdigt website, men at I bliver i stand til at demonstrere et løsningsforslag, som man ville gøre det for en kunde.

Materiale: 

Visuel kommunikation på digitale medier, Lisbeth Thorlacius (Uddrag)

Ansvarlige for casen: Rikke Lind, rikl@iba.dk og Morten Jul Petersen, mojp@iba.dk.

Fagområder: Teknologi og produktudvikling

Udvikling af prototype til GoGame

HF-Fagpakker der berører teknik og eller teknologi fører typisk op mod en videregående uddannelse på erhvervsakademiniveau, der ender på xx-teknolog. Disse teknologuddannelser indeholder ofte fagområder som produktudvikling og produktion, der indgår i denne case med et nedslag i prototype arbejdet og 0-serie produktion.

Introduktion til case:

GoGame, en mindre fremstillingsvirksomhed der fremstiller brætspil og puslespil, har planer om at udvikle et nyt spil målrettet studerende på gymnasiale uddannelser. 

Målgruppen er ny for virksomheden. Ideen opstod ved et tilfælde, da ejeren stødte på Spin the Bottle, et digitalt selskabsspil, der er inspireret af den oldgamle hvem-peger-flasken-på-leg. Men hvor den gamle leg blev opfundet som undskyldning for at kysse piger ved hjælp af gamle pantflasker, er Spin the Bottle et spil, hvor hele familien kan have det sjovt sammen.

Virksomhedsejerens idé er at udvikle et spil, der er en blanding af det foranstående, og hvor spørgsmålene er relateret til de temaer i livet, som målgruppen er optaget af.

Det nye spil skal have en fysisk form, der minder om bræt- og puslespil, men samtidig er noget andet. Virksomhedsejeren vil derfor udvikle en prototype i tilsvarende materialer, men i en anden form.

I første omgang er det besluttet, at formen skal være en terning i en anden størrelse end normalt. Spørgsmålene skal være på karton i spillekort størrelse og med relationer til de valgte temaer. Ejeren er åben overfor andre løsninger efterfølgende.

Virksomheden skal have undersøgt følgende områder i forbindelse med udvikling af en prototype:

  • Hvilke temaer er målgruppen optaget af?
    • Der skal findes 6 temaer med en række underspørgsmål, der har relevans nok til at fastholde interessen for spillet i mindst en time
    • Hvert tema skal kunne samles i et symbol, der kommunikerer temaet klart
  • Hvorledes kan det nye spil fremstilles?
    • Det skal undersøges, hvor materialer kan fremskaffes og til hvilke priser
    • Der skal fremstilles skitser til prototyper, så der kan udarbejdes tegninger til produktionen
    • Produktionsprocessen skal planlægges, således det foregår optimalt på virksomhedens eksisterende udstyr
  • Til hvilken pris kan det nye spil sælges til målgruppen

Materiale:

Ansvarlig for casen: Henrik Johansen, hejo@iba.dk.

Se tidsplan for forløbet >>

Fagområder: Design, innovation, projektledelse

Udvikling af nye forretningsområder

E-Design uddannelsen er kendetegnet ved, at undervisningen tilrettelægges således der løbende arbejdes med fysiske fremstillinger af prototyper på produkter/koncepter, som i præsentationen underbygges af teori og metoder fra relevante fagområder. Ofte foregår dette i studieprojekter sammen med virksomheder.

Nedenstående case indgår i E-Design studerendes 1. semester som en projektopgave, og der er planlagt med et besøg på virksomheden Grundfos i Bjerringbro den 1. oktober. HF studerende vil også deltage på dette virksomhedsbesøg, hvor der bliver givet et oplæg til projektet.

Der kan optages 8 - 10 HF studerende på casedagene.

Introduktion til case:

Dansk Dambrug – kan Grundfos gøre en forskel ?

I Danmark har vi en lang og stærk tradition for fiskeri og dambrug. Et klassisk dansk dambrug er typisk etableret i forbindelse med et å-løb med en række damme. Dambrugene tager å-vand ind og leder det ned igennem dammene for så at udlede det til åen igen - ofte med store forureningsproblemer til følge. I de senere år er dambrugene blevet lagt om til mere miljørigtige anlæg med vandgenbrug og -rensning.

Danmark er teknologiførende inden for fiskeindustrien, både når det drejer sig om fiskehåndtering, dambrug og senest til landbaserede fiskeopdræt systemer (RAS). Positionen som teknologiførende skyldes i højgrad, at man har kunnet genanvende viden og erfaring fra landbrugssektoren i fiskeindustrien.

Grundfos er en af verdens største producenter af pumper, pumpesystemer og kontrolsystemer til pumper. Virksomheden er altid på udkig efter nye forretningsområder og har lokaliseret fiskeindustrien, som et muligt vækstmarked. Med primært fokus på RAS systemer og sekundært på eksisterende dambrug, kunne dambrug være et interessant nyt markedsområde. Virksomheden er igennem de senere år begyndt at flytte sig fra pumpeproducent (komponent leverandør) til leverandøre af systemer, hvori der indgår pumper og vandbehandling.

Hvis Grundfos skal ind i fiskeindustrien (dambrug), er man nødt til at kende til de problemer, udfordringer og behov, der er i branchen. Ikke kun på produktområdet, men lige så meget på det finansielle, politiske, miljømæssige og forbrugermæssige område.

Som grundlag for et møde med virksomheden kunne vi derfor godt tænke os at få belyst:

  • Hvorfor er der fremtidigt vækstpotentiale inden for fiskeindustrien?
  • Hvorfor er der store perspektiver for fiskeopdræt på land, og hvorfor har Grundfos lige netop valgt dambrug, som potentielt fremtidigt vækstområde? Nævn fire i trekantsområdet.

Materiale:

Ansvarlig for casen: Ditte Hoffmann, dhok@iba.dk.

Tidsplan:

Dag 1
Tirsdag (Ungdomsuddannelse)
Karrierelæring.

Arbejde med projektets spørgsmål, eventuelt med udvalgte elementer

  • Hvorfor er der fremtidigt vækstpotentiale inden for fiskeindustrien?
  • Hvorfor er der store perspektiver for fiskeopdræt på land, og hvorfor har Grundfos lige netop valgt dambrug, som potentielt fremtidigt vækstområde? Nævn fire i trekantsområdet.

Dag 2 - 08:20 til 14:30
Onsdag (IBA Erhvervsakademi Kolding)
Velkomst, arbejde med projektet.

Der vil i løbet af dagen være tre fagblokke, hvor der gennem undervisningen kommer inspiration til spørgsmål, der skal besvares for at komme i dybden med casen.

  • 2 lektioner om designprocesser
  • 2 lektioner om innovation
  • 2 lektioner om organisation/projektstyring

Opsamling på dagen og forberedelse til projektopstart på Grundfos dagen efter.

Dag 3 - 08:00 til 17:00 .. busafgang fra IBA kl 8 og retur kl 17 på IBA,
Torsdag (IBA Erhvervsakademi Kolding)

Fra kl 10 - 15 er der projektoplæg, rundvisning og spørgetime til projektet. Foregår på Grundfos, Bjerringbro. Inklusiv frokost.

Dag 4
Fredag (Ungdomsuddannelse)
Karrierelæring, afrunding

Celina Ladegaard
- Jeg føler, jeg har taget et stort skridt ind i erhvervslivet. For ikke nok med at vi er ude i erhvervslivet i tre måneder i praktik. Vi har også gæsteundervisere direkte fra virksomhederne på studiet - og arbejder løbende med flere projekter, der er stillet af erhvervslivet.
Celina Ladegaard
Uddannet Finansøkonom

Kontakt

  • Mikael A. Rasmussen
    Mikael A. Rasmussen
    Uddannelseschef
  • Helle Berg Melgaard
    Helle Berg Melgaard
    Uddannelseschef
  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Adjunkt
  • Rikke Lind
    Rikke Lind
    Lektor
  • Morten Jul Petersen
    Morten Jul Petersen
    Lektor
  • Henrik Højberg Johansen
    Henrik Højberg Johansen
    Adjunkt
  • Ditte Hoffmann Kærslund
    Ditte Hoffmann Kærslund
    Adjunkt