Passionerede Poul investerer sig frem

Poul fra Ørby ved Haderslev har altid vidst, at han skulle være noget med penge. Så da han som yngre tog ud og sejle, først ved virksomheden Herning Shipping og senere ved rederiet Esvagt, var det for at se noget af verden. Og få løn for det samtidig.

Finansbachelor

Med en professionsbachelor i finans, populært kaldet ”Finansbachelor”, bliver du specialiseret inden for rådgivning i den finansielle sektor.

Få dybdegående kendskab til:

  • Salg
  • Finansiering
  • Privat- og erhvervsøkonomi.

Læs mere om uddannelsen Finansbachelor >>

Poul har været i praktik i Danske Bank i fem måneder, som en del af sin uddannelse. Det er også i Danske Bank, at han nu har fået job. Her ser han frem til at hjælpe sine kunder – især med investeringer. For det glæder ham at gøre en forskel for andre. 

Skiftede fra 2 til 3 år

For ca. tre et halvt år siden begyndte han på uddannelsen som finansbachelor på IBA i Kolding. Ja – egentlig ville han have læst den toårige finansøkonomuddannelse, men så fik IBA mulighed for at tilbyde en bacheloruddannelsen i finans.

Finansbachelor Poul måtte op på podiet til dimissionen en ekstra gang. Her skulle han modtage en pris for årgangens højeste karaktergennemsnit. 

Rift om veluddannede finansfolk

Og den har Poul Jacob Weiland ikke fortrudt, at han skiftede til. For han oplever, at der er stor rift om de veluddannede finansfolk. Selv har han fået sig en trainee stilling hos Danske Bank i Vejle. Og det vel og mærket i Erhvervsafdelingen:

- Jeg kan godt lide at arbejde med investeringer, for det er her, at vi almindelige mennesker får en chance for at få noget ekstra ud af vores penge. Det er bedre, end hvis de bare står. Investeringer er jo ikke kun for de rige, slår den nu 32-årige bankmand fast.

Poul er nygift og har nummer to barn på vej. Og har sammen med sin hustru netop købt hus i Christiansfeld. 

Kontakt