Erhvervsakademiuddannelse Markedsføringsøkonom (online)
Søger du en uddannelse, hvor du kan følge undervisningen, uanset hvor i Danmark eller verden, du bor? Så kan vores online uddannelse til Markedsføringsøkonom være det helt rigtige valg. Her får du en uddannelse af høj kvalitet, som styrker dig til en karriere inden for marketing, salg, ledelse og kommunikation. Og uddannelsen fokuserer på, at du bliver i stand til at håndtere virksomhedens marketingopgaver fra planlægning til gennemførelse ved brug af såvel traditionelle som digitale medier.
En online uddannelse er for dig, der gerne vil følge undervisningen og samarbejde i studiegrupper via din computer. Den er for dig, der er god til selv at strukturere din tid, og som måske finder tid til i stedet at læse pensum om aftenen eller i weekenden.
Det kan være, at du dyrker idræt på eliteplan, hvor træningen skal passe ind dagligt. Det kan også være, at du bor så langt fra IBA, at transporten ville æde alt din tid. Ja – der kan være mange årsager til, at du hellere vil være med online end at møde fysisk op på studiet i Kolding.
Til orientering – optages undervisningen ikke.
Fakta
-
Studiestart: 01. februar 2024 Ansøgningsfrist: 1. decemberStudiestart: 01. september 2023 Ansøgningsfrist: 15. marts / 5. juli
-
Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
-
Varighed: 2 år
-
Økonomi: SU
Sådan er det at studere online
På vores online uddannelse til Markedsføringsøkonom har vi selvfølgelig flettet alle de bedste elementer ind. Alt det, der kendetegner et erhvervsakademi, for vi har over 20 års erfaring med at undervise online. Så du kan glæde dig til praksisnær undervisning med undervisere, der interesserer sig for dig og din læring, projektarbejde med afsæt i virkeligheden og studiegrupper, hvor du får gode relationer. Og selvfølgelig et indbygget praktikophold på 12 uger i en virksomhed.
Studiet er et fuldtidsstudie, så du skal regne med at være studieaktiv i gennemsnitlig 42,5 time per uge. Vi planlægger efter at have to undervisningsdage om ugen, hvor vi forventer, at du deltager i undervisningen i ”real-time” foran skærmen. Derudover vil der være fastlagte aktiviteter, som du skal deltage i. Dette er f.eks. projekter, prøveeksamen og selvfølgelig eksamen. Datoerne vil komme til at fremgå af din semesterplan, inden semestret begynder.
Derudover planlægger du selv møder med din studiegruppe, så I kan diskutere opgaverne igennem i fællesskab. Der er desuden nogle forløb, hvor vi forventer, at du udarbejder og afleverer en opgave sammen med en projektgruppe. Ligesom der også vil være nogle eksaminer, hvor du afleverer sammen med din gruppe.
For at få mest ud af studiet skal du løbende forberede dig til undervisningen og aflevere opgaver.

Du lærer bl.a. at planlægge salg og markedsføring, så du kan være med til at udføre virksomhedernes markedsføringsstrategi og markedsføringsplan.
Du lærer hvordan de rigtige marketingbeslutninger skal tages ved også at inddrage andre funktioner i virksomheden så som økonomi, organisation, omverden og lovgivning.
Du lærer om digital markedsføring på et strategisk og taktisk niveau bl.a. med kampagneplanlægning og kommunikation på sociale medier, brug af Google Analytics og hjemmesideredigering.
Undervisningen er en løbende kombination af teori og praksis, hvor du i høj grad får lov til selv og med dine medstuderende at inddrage virksomheder bl.a. gennem større projekter og opgaver.
Fagene på studiet bliver udviklet i samarbejde med eksterne eksperter, så de er tilpasset virksomhedernes aktuelle behov.
Studiet er normeret til 2 år (120 ECTS point). De første 3 semestre følger du undervisningen online. Der vil være undervisning eller vejledning 2 dage om ugen; derudover skal du selv, eller i studiegrupper, forberede dig, læse teori, se webinarer og arbejde med cases og opgaver. Meget arbejde og læring foregår i grupper sammen med 3-4 andre studerende. IBA opretter og støtter undervejs arbejdet i studiegrupperne. IBA har stor erfaring i at gennemføre og vejlede online gruppearbejde.
Studiet er et fuldtidsstudie, men fleksibelt i forhold til hvordan den studerende gennemfører sin forberedelse, opgaver og projekter.
På 4. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet, og efterfølgende skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt.
På studiet lægges der vægt på et varieret udbud af undervisning, opgaver og brug af de forskellige medier og digitale platforme. Du vil få mulighed for at inddrage din egen omverden i forhold til opgaver, eksempler og virksomhedscases.
Der er mulighed for at mødes ved studiestart på IBA og få en intro og præsentation af forløbet for uddannelsen. Det skal også være med til at sikre et vist studiemiljø under forløbet.
Når du vælger en online uddannelse, kan du følge undervisningen, uanset hvor du befinder dig i verden.
På IBA har vi kørt online undervisning siden 1996.
Vi sørger for;
- at vores online forløb er af samme kvalitet og niveau som vores klassebasserede uddannelser.
- at undervisningen og undervisningsmaterialet er udvalgt og designet til at hjælpe dig med at lære og komme godt igennem uddannelsen.
- at supporten, vi tilbyder vores online studerende, er hurtig og effektiv.
- at trods online forløb, vil der blive arbejdet med at skabe nærhed og sammenhæng mellem de studerende.
Fordelene ved en online uddannelse:
- Uddannelsen foregår online, så du kan være med uanset geografisk placering.
- Du sparer transporttid.
- Du har mulighed for at studere derhjemme, på et bibliotek, i en kaffebar - eller endda i bussen. Hvis du har adgang til internettet, kan du få adgang til næsten alt, hvad du har brug for til vores online uddannelse.
- Kvalifikationerne, du får ved at færdiggøre en online uddannelse fra IBA, vil være de samme, som hvis du havde taget uddannelsen fysisk på akademiet.
På 3. semester vælger du en større valgfagspakke, der giver dig mulighed for at specialisere dig inden for det, du synes er spændende – og som kan bruges til at forme din karriere.
Valgfagspakken (2 eller 3 fag) giver dig yderligere værktøjer inden for en række områder, som er særligt interessante for virksomhederne.
I faget Digital Markedsføring får du en praktisk og teoretisk erfaring med de centrale discipliner inden for online markedsføring. Med udgangspunkt i den digitale kunderejse får du værktøjerne til at arbejde med - og optimere digitale indsatser. Du bliver introduceret for emner som Content Marketing, Google Ads, sociale medier som Facebook og Instagram, SEO, Google Analytics og e-mail marketing. Du får muligheden for at lære om og anvende en række relevante digitale værktøjer, som virksomhederne bruger i deres online markedsføring. Du lærer også om, hvordan du måler og vurderer effekten af indsatsen, og får de forskellige aktiviteter til at spille bedre sammen.
Du kan også vælge forløb inden for salg, forbrugeradfærd og innovation. Også i disse fag får du mulighed for at arbejde med opgaver fra erhvervslivet, og du indgår i teams, der selv styrer opgaverne og arbejder sig frem til en række relevante anbefalinger.
Du kan p.t. bl.a. vælge (på 3. semester):
- Digital Markedsføring
- Salg
- Forbrugeradfærd
- Statistik/økonomi (adgangspakke til uddannelser på universitetet).
Bemærk at der kan være ændret noget i valgfagssammensætningen, når du begynder 3. semester. Dog vil adgangspakke til universitetet altid udbydes.
Som markedsføringsøkonom er der mange muligheder inden for markedsføring, salg og kommunikation i både danske og internationale virksomheder. Det kan f.eks. være som marketingkoordinator, digital marketing specialist, e-commerce coordinator, event coordinator eller eksportmedarbejder.
Du har også mulighed for at arbejde som konsulent i reklamebranchen og andre brancher med markedsføringsaktiviteter. På længere sigt kan du gøre karriere som f.eks. marketingchef, SoMe Manager, produktchef, eksportchef, Key Account Manager eller indkøbschef.
På markedsføringsøkonomstudiet er der 12 ugers obligatorisk praktik på 4. semester.
Her får du mulighed for at prøve at arbejde med en række af de områder, du kender til fra uddannelsen bl.a. optimering af virksomhedens hjemmeside, Google Ads, aktiviteter på de sociale medier, samarbejde med en salgsafdeling og markedsanalyser.
Du vil under dit studie møde en karrierevejleder og en virksomhedskonsulent fra IBA Karriere, som guider og giver sparring til, hvad den målrettede ansøgning og det effektive CV skal indeholde.
Du har som studerende også mulighed for at få en individuel samtale, hvor en karrierevejleder fra IBA Karriere gennemgår din ansøgning og dit CV sammen med dig. Sammen lægger I en plan for næste step i processen.
IBA Karriere har et godt netværk af tidligere praktikvirksomheder i ind- og udland, og der er rift om de studerende fra IBA. IBA Karriere modtager derfor ofte jobopslag med både praktikpladser og faste stillinger, som IBA Karriere slår op på jobportalen. Se jobportalen her.
IBA Karriere har desuden forskellige aktiviteter for alumner (tidligere studerende red.).
Inden du skal i praktik, bliver du som studerende inviteret til en karrieredag på IBA med en række indbudte virksomheder, som alle leder efter praktikanter som netop dig. Karrierevejledning og praktik er med til at gøre dig erhvervsparat.
Både den studerende, virksomheden og IBA har et fælles ansvar for, at der skabes gode relationer, og at alle parter får noget ud af den studerendes praktikophold i virksomheden. IBA Karriere har gode erfaringer med at få alle studerende i praktik.
Når du er studerende på en af IBA’s fuldtidsuddannelser, så har du mulighed for at blive tilknyttet akademiets kreative iværksættermiljø. Her kan du få opfyldt dine drømme om at starte din egen virksomhed, og du kan få vejledning og sparring på dine forretningsidéer.
Under uddannelsen har du mulighed for at komme i iværksætterpraktik, hvor du selvstændigt arbejder med at opbygge din egen virksomhed.
Som studerende på markedsføringsøkonomstudiet på IBA får du tilbudt en række forskellige internationale muligheder. Der er mulighed for at læse et semester i udlandet, og du kan også vælge at tage praktikken i udlandet.
Du har også mulighed for at komme til en af vores partnerskoler og deltage i deres International Marketing Week. Der vil du blive stillet en faglig relevant opgave, som skal løses i grupper, der er sammensat på tværs af forskellige nationaliteter og uddannelsesinstitutioner.
Læs mere om dine internationale muligheder.
Hvis du ønsker at læse videre, når du er uddannet markedsføringsøkonom, er der flere forskellige muligheder. Du kan bl.a. udbygge din uddannelse med en 1,5-årig professionsbachelor i International handel og markedsføring eller professionsbachelor i e-handel, som IBA også tilbyder.
Med en professionsbacheloruddannelse kan du herefter tage enten en cand.merc. på handelshøjskolerne i Danmark, en kandidatgrad på en udenlandsk uddannelsesinstitution eller en MBA på IBA eller en anden dansk eller udenlandsk uddannelsesinstitution.
Hvis du foretrækker at kombinere arbejde med studier, kan du vælge en diplomuddannelse i Salg og markedsføring, samtidig med at du passer et job. Vær opmærksom på, at du skal have to års relevant erhvervserfaring for at blive optaget på en diplomuddannelse.
Endelig har du adgang til HD 2. del på landets handelshøjskoler. Du skal dog muligvis supplere med visse fag.
Selvom du tager en erhvervsakademiuddannelse, forhindrer det dig ikke i at tage en bacheloruddannelse på et senere tidspunkt.
Hent den nationale del af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Rettelsesblad til den nationale del af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Hent institutionsdelen af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Rettelsesblad til institutionsdelen af studieordningen for Markedsføringsøkonom (PDF)
Ansøgning og optagelse
På Markedsføringsøkonom Online er der både sommeroptag og vinteroptag.
Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte vores optagskontor på tlf. 72 11 82 97 eller via mail på optag@iba.dk.
Du bliver kontaktet direkte på din oplyste mail, hvis en uddannelse, du har ønsket i ansøgningen, mod forventning ikke kan oprettes. Du kontaktes senest på dagen med ansøgningsfrist.
Ansøgning til sommeroptag
Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding, så du kan søge online på www.optagelse.dk til sommeroptag. Du kan søge optagelse på enten kvote 1 eller kvote 2. I begge tilfælde skal du bruge optagelsesområdenummer 79261, når du ansøger.
Infomøde i starten af din uddannelse
Skal du læse videre på Markedsføringsøkonom online fra sommer 2023? Så er du inviteret til infomøde om uddannelsen d. 23. august kl. 15:00. Infomødet foregår online, og du vil modtage mere information om dette, når du er blevet optaget på uddannelsen.
På mødet fortælles der om, de forventninger der er til dig som studerende, når du tager en online uddannelse på IBA. Her vil der især være fokus på det arbejde, der ligger udenfor de 2 dages undervisning.
Kvote 1
Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen, dvs. HHX, STX, HTX, HF eller EUX. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi dem med de højeste eksamensgennemsnit.
Ansøgningsfristen for kvote 1 er 5. juli kl. 12.00.
Kvote 2
Du kan søge optagelse via Kvote 2, hvis du har fuldført en erhvervsuddannelse på en normeret varighed på 3 år eller mere. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Eller
Adgangseksamen til markedsføringsøkonom. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Kvote 2 ansøgninger vurderes efter: (skal dokumenteres)
- Relevant erhvervserfaring i Danmark
- Relevant supplerende uddannelse i Danmark eller udlandet
- Andre aktiviteter som værnepligt, højskole, udlandsophold.
Ansøgningsfristen for kvote 2 er 15. marts kl. 12.00
Søg før 15. marts kl. 12.00 hvis du:
Du skal søge i kvote 2 hvis du:
- Har en erhvervsuddannelse.
- Har en udenlandsk adgangsgivende eksamen.
- Har Steinerskolernes Ungdomsuddannelse, Steiner HF eller adgangskursus til ingeniøruddannelserne.
- Har behov for at blive Individuel konkret vurderet (IKV)
- Er statsborger i et land uden for EU.
- Ønsker at søge om genoptagelse på samme uddannelse.
- Ønsker at søge om optagelse med særlig tilladelse.
- Ønsker at søge om dispensation fra kandidatreglen.
Bemærk desuden kravet om sprogkompetencer under punktet Sprogkrav.
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en individuel konkret vurdering (IKV).
Du skal søge om IKV, hvis;
- du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer.
- du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke sprogkrav, men i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med manglende. Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk- eller engelsk test som IBA udbyder. Du vil høre nærmere om dette efter indsendelse af IKV-ansøgning.
Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Udfyld skemaet Individuel konkret vurdering (IKV) og send det sammen med øvrige relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist for IKV er 15. marts.
Har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået én af følgende prøver:
- Studieprøven i dansk
- Dansk på B-niveau
- Prøve i Dansk 3.
Alle karakterer skal være bestået med minimum 02.
Undtaget for adgangskravet er ansøgere, der har bestået en norsk, svensk eller islandsk eksamen samt ansøgere med bestået International Baccalaureate (IB) der inkluderer faget dansk.
Såfremt du på anden måde kan dokumentere dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering ved at kontakte os på optag@iba.dk - Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk test som IBA udbyder.
Hvis ikke du opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du supplere via et GSK-fag eller HF-enkeltfag.
Hvis dit suppleringskursus afslutter efter ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer efter ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset. Inden ansøgningsfristen skal du uploade dokumentation på, at du er optaget på suppleringskurset (med angivelse af dine personoplysninger, fag og forventet slutdato). Du skal have afsluttet dit suppleringskursus inden studiestart eller umiddelbart derefter.
Hvis du bliver optaget og først færdiggør din supplering efter ansøgningsfristens udløb, bliver du betinget optaget og vil kunne udmeldes hvis ikke faget bestås.
Du skal eftersende dit eksamensbeviset så hurtigt som muligt inden studiestart.
Hvis dit suppleringskursus er færdigt inden ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer inden ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset.
Hvis du ansøger i sommeroptaget, skal du selv undersøge på www.optagelse.dk om eksamensbeviset er blevet uploadet til din ansøgning.
Hvis du ansøger i vinteroptaget, skal du eftersende dit eksamensbevis for dit suppleringsfag til inden ansøgningsfristen.
For at behandle din ansøgning, skal vi have alle relevante bilag som dokumentation for de oplysninger, som du har angivet i din ansøgning.
Den krævede dokumentation kan være følgende:
- Eksamensbeviset fra din adgangsgivende eksamen (det fulde bevis med stempel og underskrift eller bevis overført fra eksamensdatabasen via www.optagelse.dk).
- Bevis for sprogkrav, hvis dette er relevant.
- CV med uddannelseserfaring og relevante kurser som er dokumenteret.
- Dokumentation for relevante faglige kompetencer.
Alle dokumenter skal være i PDF-format.
Når du søger via kvote 2, anbefales du at sende en motiveret ansøgning sammen med dit ansøgningsskema.
Her følger en række forslag på spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal skrive en motiveret ansøgning:
- Hvorfor har du valgt netop denne uddannelse?
- Hvad er din drivkraft og din motivation, og hvordan vil du begrunde, hvorfor vi skal optage netop dig?
- Hvilke dybere bevæggrunde har du for at vælge netop denne uddannelse?
- Hvilke relevante kvalifikationer og erfaringer har du med dig, og hvordan har disse kvalifikationer og erfaringer haft indflydelse på dit valg af uddannelse?
- Hvilke tanker har du gjort dig omkring selve uddannelsen?
- Hvilke overvejelser har du gjort dig med hensyn til uddannelsens opbygning, indhold m.v.?
- Hvilke informationer har du søgt? Og hvordan?
- Hvilke personlige egenskaber mener du er vigtige for at gennemføre uddannelsen?
Husk, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar – skriv frit fra hjertet.
Der tilbydes ikke flere forløb inden studie start september 2023. Næste kursusforløb/dato oplyses i august 2023.
Ansøgning til vinteroptag
Ansøgningsfristen for kvote 1 er 10. december.
Ansøgningsfristen for kvote 2 er 1. december.
Ansøgningsskemaet og relevante eksamenspapirer skal sendes via Digital Post via www.borger.dk i PDF-format. Søg på: IBA – Erhvervsakademi Kolding. Bemærk: Dokumenter som ikke er i PDF-format, vil ikke kunne godkendes og vil ikke blive behandlet. Eksamensbeviser skal være verificeret (stemplet og underskrevet fra uddannelsesinstitutionen).
I beskeden i Digital Post bedes du indsætte din mailadresse og telefonnummer.
Kvote 1
Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen, dvs. HHX, STX, HTX, HF eller EUX. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Kvote 2
Du kan søge optagelse hvis du har fuldført en erhvervsuddannelse på en normeret varighed på 3 år eller mere. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Eller
Adgangseksamen til markedsføringsøkonom. Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Ansøgninger vurderes efter:
- Kvotient
- Motiveret ansøgning
- Relevant erhvervserfaring (min. 16 ugers sammenhængende med min. 30 timer om ugen)
- Relevant supplerende uddannelse i Danmark eller udlandet (min. 6 ugers sammenhængende)
- Andre aktiviteter som værnepligt, højskole, udlandsophold. (min. 16 ugers sammenhængende)
- Frivilligt arbejde (min. 3 mdr. sammenhængende).
Bemærk der skal foreligge dokumentation på erhvervserfaring, uddannelse mv.
Bemærk desuden kravet om sprogkompetencer under punktet Sprogkrav.
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en individuel konkret vurdering (IKV).
Du skal søge om IKV, hvis;
- du ikke har en adgangsgivende eksamen, men på anden måde har opnået (og kan dokumentere) tilsvarende kvalifikationer.
- du har en adgangsgivende eksamen, men mangler specifikke sprogkrav, men i stedet har andre kvalifikationer, der kan sidestilles med manglende. Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk- eller engelsk test som IBA udbyder. Du vil høre nærmere om dette efter indsendelse af IKV-ansøgning.
Det er et specifikt adgangskrav, at du har bestået engelsk C og enten matematik B eller virksomhedsøkonomi B inden studiestart.
Udfyld skemaet Individuel konkret vurdering (IKV) og send det sammen med øvrige relevante dokumenter.
Ansøgningsfrist for IKV for sommeroptag er 15. marts.
Ansøgningsfrist for IKV for vinteroptag er 15. november kl. 12.00
Har du ikke aflagt din adgangsgivende eksamen på dansk, skal du have bestået én af følgende prøver:
- Studieprøven i dansk
- Dansk på B-niveau
- Prøve i Dansk 3.
Alle karakterer skal være bestået med minimum 02.
Undtaget for adgangskravet er ansøgere, der har bestået en norsk, svensk eller islandsk eksamen samt ansøgere med bestået International Baccalaureate (IB) der inkluderer faget dansk.
Såfremt du på anden måde kan dokumentere dansk på et tilsvarende niveau som ovennævnte, kan du bede om en individuel vurdering ved at kontakte os på optag@iba.dk - Det kan vurderes at du skal gennemgå en dansk test som IBA udbyder.
Hvis ikke du opfylder du ikke de specifikke adgangskrav, kan du supplere via et GSK-fag eller HF-enkeltfag.
Hvis dit suppleringskursus afslutter efter ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer efter ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset. Inden ansøgningsfristen skal du uploade dokumentation på, at du er optaget på suppleringskurset (med angivelse af dine personoplysninger, fag og forventet slutdato). Du skal have afsluttet dit suppleringskursus inden studiestart eller umiddelbart derefter.
Hvis du bliver optaget og først færdiggør din supplering efter ansøgningsfristens udløb, bliver du betinget optaget og vil kunne udmeldes hvis ikke faget bestås.
Du skal eftersende dit eksamensbeviset så hurtigt som muligt inden studiestart.
Hvis dit suppleringskursus er færdigt inden ansøgningsfristen:
Du skal anføre i din ansøgning, at du supplerer inden ansøgningsfristen. Derudover skal du skrive, hvilket fag og hvilket niveau du supplerer til, samt hvornår du forventer at færdiggøre suppleringskurset.
Hvis du ansøger i sommeroptaget, skal du selv undersøge på www.optagelse.dk om eksamensbeviset er blevet uploadet til din ansøgning.
Hvis du ansøger i vinteroptaget, skal du eftersende dit eksamensbevis for dit suppleringsfag til inden ansøgningsfristen.
For at behandle din ansøgning, skal vi have alle relevante bilag som dokumentation for de oplysninger, som du har angivet i din ansøgning.
Den krævede dokumentation kan være følgende:
- Eksamensbeviset fra din adgangsgivende eksamen (det fulde bevis med stempel og underskrift eller bevis overført fra eksamensdatabasen via www.optagelse.dk)
- Bevis for sprogkrav, hvis dette er relevant
- CV med uddannelseserfaring og relevante kurser som er dokumenteret
- Dokumentation for relevante faglige kompetencer
Alle dokumenter skal være i PDF-format.
Når du søger, anbefales du at sende en motiveret ansøgning sammen med dit ansøgningsskema.
Her følger en række forslag på spørgsmål, du kan stille dig selv, når du skal skrive en motiveret ansøgning:
- Hvorfor har du valgt netop denne uddannelse?
- Hvad er din drivkraft og din motivation, og hvordan vil du begrunde, hvorfor vi skal optage netop dig?
- Hvilke dybere bevæggrunde har du for at vælge netop denne uddannelse?
- Hvilke relevante kvalifikationer og erfaringer har du med dig, og hvordan har disse kvalifikationer og erfaringer haft indflydelse på dit valg af uddannelse?
- Hvilke tanker har du gjort dig omkring selve uddannelsen?
- Hvilke overvejelser har du gjort dig med hensyn til uddannelsens opbygning, indhold m.v.?
- Hvilke informationer har du søgt? Og hvordan?
- Hvilke personlige egenskaber mener du er vigtige for at gennemføre uddannelsen?
Husk, at der ikke er nogle rigtige eller forkerte svar – skriv frit fra hjertet.
Kontakt
-
IBA optagskontorVed spørgsmål til uddannelse, adgangskrav eller karrieremuligheder.Tlf.: +45 72 11 82 97

