Naja filmer sig ind i reklamebureauet

Da den 25-årige Naja Lindelof dimitterede fra IBA Erhvervsakademi Kolding januar 2017, var det med ikke færre end to beviser.

Ét for sin uddannelse som multimediedesigner og ét for at have fået uddannelsens højeste karaktergennemsnit på 11,25.

Multimediedesigner

På uddannelsen Multimediedesigner lærer du om interaktivt design og digital kommunikation, og hvordan det skal fungere på mange forskellige platforme.

  • Du arbejder med både den visuelle og tekniske side
  • Du lærer at forstå virksomheds- og kommunikationsaspekter bl.a. med henblik på reklame og markedsføring.
  • Du får jobmuligheder inden for it- og medieområdet og i den grafiske branche.
     
  • Læs mere om uddannelsen her >>

Drømmer om job som videokonsulent

Den dygtige pige drømmer om at skabe et job som videokonsulent hos sit praktiksted Makers i Randers. Et online reklamebureau, som primært hjælper sine kunder med websites og kommunikationsstrategier.

Men står det til den dygtige multimediedesigner, Naja, skal bureauet også fremover tilbyde sine kunder de populære små videoer til at promovere dem selv og deres produkter på de sociale medier.

Dygtige Naja Lindelof vil filme sig til et fast job hos Makers i Randers med sine populære produktvideoer.

Makers har allerede fået en forsmag

- I min praktik i Makers har jeg skabt flere sociale videoer, hvor jeg selv via et storyboard har lagt en nøjagtig plan for, hvad videoens budskab skal være. Det er også mig, der tager ud og optager filmen på min smartphone og efterfølgende klipper den sammen, fortæller Naja.

Da Makers har været rigtig glade for Naja og hendes populære videoer på de sociale medier, forsøger bureauet nu at skabe et job til hende. Foreløbig har de ansat hende i hele februar, så de sammen kan lægge en strategi for, hvordan de får fortalt bureauets nuværende og nye kunder om Najas evner.

Evner til at skabe de små videoer, som det sociale medie Facebook netop nu ”rater” højere end andet indhold.

Foruden uddannelsen som multimediedesigner har Naja også en bacheloruddannelse i medievidenskab.

Brænder for at kommunikere via video

Allerede på sin uddannelse på IBA i Kolding specialiserede Naja sig i at fortælle små historier via de korte videoer. Og hun brænder så meget for det, at hvis IKKE det lykkes Makers at skabe en stilling til hende, så bliver hun i Randers og danner sin egen virksomhed med netop videofilmene.

På sit studie udviklede Naja sammen med en kammerat ideen til en Bike-fixer app. Læs hele historien

Læs mere om Najas uddannelse som Multimediedesigner her >>

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende
  • Per Toft
    Per Toft
    Uddannelseschef