En forsmag på Real Life

Studerende fra multimediedesign og virksomheder samarbejder i Real Life-projektet.

En psykoterapeut, en kampsportsklub, en app-virksomhed, en højskole og et bed & breakfast. Så forskellige kan virksomhederne i et Real Life projekt være. 

I Real Life-projektet møder ca. 150 studerende fra 1. og 2. semester virkeligheden. I løbet af de to uger projektet varer, hjælper de studerende virksomheder med at løse rigtige opgaver.

Fakta

  • Et Real Life projekt giver en forsmag på virkelighedens erhvervsliv
     
  • I et Real Life projekt skal de studerende kombinere uddannelsens grundfag
     
  • Et Real Life projekt giver et godt indblik i, hvordan man samarbejder om opgaver i en virksomhed

Studerende fra 1. og 2. semester er her i gang med at give deres gode råd videre til Kolding Kommune, som har brug for hjælp til at få flere unge til at stemme til kommunalvalget i november 2017. Læs hele historien

IBA og virksomheder arbejder sammen i Real Life projekt

Virksomhederne præsenterer en række forskellige opgaver. Derefter bliver de studerende delt ind i forskellige grupper efter ønsker og interesser.

De studerende udarbejder et projekt og et løsningsforslag i grupperne.

Typiske opgaver er:

  • Udvikle websider
  • Skyde videoer
  • Udarbejde en kommunikationsstrategi for eksempel for brug af facebook
  • Skabe en visuel identitet

Efter 14 dage finder den store finale sted.

Inden da har studerende og undervisere sammen fundet de 10 bedste projekter. De bliver præsenteret for virksomhederne. Det svarer til to forskellige løsningsforslag pr. virksomhed

Real Life samler grundfag på uddannelse i multimediedesign

Real Life er en fast del af undervisningen på uddannelsen i multimediedesign.

Projektet samler de fire grundfag:

  • Kommunikation
  • Design
  • Interaktion
  • Business

På Real Life skal de studerende kombinere fagene.

Real Life er en måde at give de studerende en forsmag på, hvad der sker ude i den virkelige verden. Der er vigtig læring i:

  • At opleve, hvor og hvordan der kan opstå misforståelser i et samarbejde
  • At opleve at ens egen proces er afhængig af andre
  • At opleve, at andre kan have nogle andre meninger om produktet

Bliv multimediedesigner

Læs mere om uddannelsen til multimediedesigner og de karrieremuligheder uddannelsen giver her.

Kontakt

  • Hanne Skov Bertelsen
    Hanne Skov Bertelsen
    Lektor