Morten kom ind som Multimediedesigner

- Jeg blev meget glad da jeg opdagede brevet i min E-boks. For jeg vil rigtig gerne ind på IBA og studere til Multimediedesigner, fortæller Morten Due.

Han er 20 år og fra Vamdrup. Morten har, siden han var barn, nørdet med programmet Photoshop, som han er vild med at redigere fotos i. Han drømmer om at komme til at sidde på et bureau og redigere modelfotos, som skal bruges til reklamer og markedsføring.

Multimediedesigner

På uddannelsen Multimediedesigner lærer du om interaktivt design og digital kommunikation, og hvordan det skal fungere på mange forskellige platforme.

  • Du arbejder med både den visuelle og tekniske side.
  • Du lærer at forstå virksomheds- og kommunikationsaspekter bl.a. med henblik på reklame og markedsføring.
  • Du får jobmuligheder inden for it- og medieområdet og i den grafiske branche.

Læs mere om uddannelsen her >>

Vil være dygtig til it og design

For at opnå det, vil han læse Multimediedesign for at blive dygtigere til it og design. At det lige blev på IBA, han ville studere på - afgjorde et besøg til Åbent Hus.

- På IBA blev jeg mødt af både en underviser og nogle studerende, og en af de studerende talte jeg længe med. Vi fik en lang snak om både uddannelses indhold i dagligdagen, praktikophold - og muligheden for at få job på sit praktiksted efterfølgende, fortæller Morten begejstret.

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Adjunkt
  • Per Toft
    Per Toft
    Uddannelseschef