Mia har fået drømmejobbet som controller

Hun har fået til opgave at finde den rigtige vejhjælp til firmaets biler. Hun har gennemført et omfattende forsikrings-tjek og regnet på leasingaftalerne.

Jo, Mia Thomsen fra Vojens er i fuld gang med jobbet som controller hos JMM Group i Arnitlund ved Vojens. 

Financial Controller

Få viden og en lang række værktøjer til at planlægge og udføre opgaver inden for økonomistyring, interne og eksterne regnskaber, samt revision og controlling i private og offentlige virksomheder.

Du kommer til at arbejde med: 

  • Registrering
  • Kalkulationer
  • Perioderegnskaber
  • Økonomiske analyser.

Lær at bruge erhvervsøkonomiske modeller og styringsredskaber til den daglige økonomistyring i en virksomhed. Få færdigheder i at udarbejde drifts- og skatteregnskaber og indblik i samspillet mellem strategisk styring og traditionel økonomistyring.

Læs mere om Financial Controller >>

Skabte sit eget drømmejob

Hun stråler som en sol. For det var nøjagtigt sådan et job, hun drømte om, da hun for to år siden begyndte at læse til Financial Controller hos IBA i Kolding. Strategien var at søge praktikplads det rigtige sted, og så gøre det så godt, at virksomheden ville oprette en stilling som controller til hende.

Den virkede. 

Her ses Mia (til venstre) med resten af holdet af nyuddannede Financial Controllere.

Blev uundværlig

For efter næsten tre måneder som praktikant blev Mia kaldt ind til chefen.

- Her sagde han, at de ville være kede af at undvære mig. Så de ville prøve at oprette en midlertidig stilling som controller til mig. Så nu er jeg ansat frem til årsskiftet, og jeg arbejder målrettet på at blive fastansat, smiler Mia Thomsen, der har ti minutter til sit nye arbejde.

Noget der passer hende perfekt, da hun bor alene med sin datter. 

Mia Thomsen er blevet ansat hos Johs. Møllers Maskiner A/S i Vojens som controller. På den måde er hendes praktikplads blevet til hendes arbejdsplads. 

Det krævede hårdt arbejde

Derfor har studiet som Financial Controller også trukket tænder ud:

Jeg var nok ikke så ”skolet”, da jeg begyndte. Så jeg har brugt langt flere end 37 timer om ugen. Det har været hårdt. Men jeg er glad og stolt over, at jeg kom igennem og nu har fået mit drømmejob. 

Kontakt