Mette vil læse videre til februar

Den 26-årige Mette Dvinge Koch er glad for, at IBA tilbyder vinteroptag på flere af sine uddannelser. Hun har læst først den 2-årige uddannelse til Markedsføringsøkonom og siden bygget ovenpå med en pba. i international handel og markedsføring.

Hun har været vildt glad for det "skæve" starttidspunkt. Blandt andet fordi hun på den måde også skal ud i praktik og senere søge job på et skævt tidspunt, hvor der ikke er så mange om buddet. 

Fakta

Vil du også begynde på en videregående uddannelse allerede til februar 2019 ligesom Mette? 

Så se hvilke uddannelser, IBA tilbyder vinteroptag på her >>

Billede af Mette Dvinge.

Den 26-årige Mette Dvinge har søgt ind på IBAs pba-uddannelse til februar og er lykkelig for, at hun ikke skal vente med at starte til sommer, som hun ville skulle på mange andre uddannelsesinstitutioner. 

- Hvis ikke IBA havde et hold, der begyndte nu, så ved jeg ikke, hvad jeg skulle. For det er lige nu, jeg er motiveret for at læse videre inden for markedsføring. Og jeg har god erfaring med at begynde om vinteren, fortæller Mette, som også har læst sin 2-årige Markedsføringsøkonom-uddannelse på IBA.

Mette Dvinge foran sin computer.

Mette Dvinge er vokset op i Hedensted, men har boet i Vejle siden hun var 18 år. De seneste to år har hun været husejer i Billund, hvor hun som en del af sin uddannelse på IBA har været i praktik i LEGO House. 

Og her begyndte hun ligeledes på et vinterhold:

- Også dengang var jeg alt for utålmodig til at gå og vente. Jeg har været så glad for at gå på det ”skæve hold” mht. opstartstidspunktet. For så skulle vi ud i praktik på et andet tidspunkt end flertallet af de andre. Det er netop et tidspunkt, hvor virksomhederne ofte mangler en praktikant.  

Vil være butiksleder

Mette har en baggrund som social- og sundhedshjælper og troede egentlig, at hun skulle videreuddanne sig til sygeplejerske. Men pludseligt fik hun øjnene op for markedsføring, og siden har drømmen udviklet sig:

- Uddannelsen til markedsføringsøkonom har givet mig lyst til mere. Og samtidig har jeg fået smag for at blive butiksleder, da jeg gennem mit fritidsjob er blevet opfordret til det, fortæller Mette.

Hun er kæreste med Martin, som i snart to år har været butikschef i REMA i Billund. Og den stilling har fra begyndelsen været lidt af et familieprojekt. Så Mette har nærmest boet i butikken, når ikke hun studerede. 

Mette Dvinge i et supermarkedet.

Mette og kæresten Martin købte for små to år siden et ældre parcelhus i Mølleparken i Billund, som de nu er ved at give en gennemgribende renovering med nye badeværelser og nyt køkken. 

Årets sødeste kassedame

I REMA lærte Mette hurtigt, at hendes erfaring med at drage omsorg for og hjælpe ældre, kan bruges mange steder. For hun er blandt kunderne blevet indstillet til ”Årets sødeste kassedame” og er kendt for sin evne til at få arbejdsdagen til at glide og sit store overskud. Overskud til at hjælpe med at finde de rigtige varer for den ældre kunde, men også overskud til at få nogle smil ind i indkøbsturen hos den travle børnefamilie.

Mette Dvinge bag kassen, som kassedame.

Mette er glad for at bo i Billund, som hun synes ligger midt i det hele. Her har hun kort til såvel Vejle, Hedensted og Kolding som Grindsted.  

Mette vil ikke vælges fra

Alligevel kalder SU’en nu igen på Mette, som ellers ikke tidligere har været så glad for det med at gå i skole.

- Jeg oplevede for første gang skoleglæde, mens jeg læste markedsføringsøkonom på IBA. Her er underviserne så søde, og dømmer ikke én bare fordi, at man ikke forstår det hele første gang. De er gode til at få alle med. Og så anerkender de, at de fleste er nødt til at passe fritidsjobs ved siden af studierne, forklarer Mette.

Et billede af Mette Dvinge foran sin computer.

- I min praktik i LEGO House lærte jeg blandt andet, at selv om man sidder i marketingafdelingen, så er man nødt til at hjælpe med en masse lavpraktiske opgaver. For tingene skal gøres, og de bliver ikke gjort af sig selv. Jeg tror ikke, at jeg nogensinde kan komme med til noget vildere, end da jeg var med til at åbne LEGO House. Det var stort! fortæller Mette. 

Nu håber hun at blive en af de 25-30 studerende, som får en plads i den danske pba-klasse på IBA fra februar:

- Jeg vil have mere uddannelse, så jeg ruster mig selv bedst muligt. Jeg vil ikke risikere at være hende, der bliver valgt fra til en lederstilling, fordi jeg ikke har uddannelse nok, siger Mette Dvinge.

07.12.2017

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - ny studerende (studievalg, kandidatuddannelser)
Test din viden om studielivet på IBA og i Kolding. Ta' quizzen.