Maria kom ind som Finansbachelor

- Jeg kan rigtig godt lide både at kigge på huse og alt det med at sælge. Så jeg tror, at jeg vil være ejendomsmægler, men jeg er åben over for nye input, fortæller den 22-årige Maria Valsøe Lomholt.

Lørdag den 28. juli 2018 fik hun den glædelige besked, at hun i 3,5 år skal studere på IBA - på netop den uddannelse, hun ønskede: Finansbachelor. Maria har ellers været meget i tvivl om, hvilket studie hun skulle vælge. Og hun har været på vej i en anden retning.

Finansbachelor

Med en professionsbachelor i finans, populært kaldet ”Finansbachelor”, bliver du specialiseret inden for rådgivning i den finansielle sektor.

Få dybdegående kendskab til:

  • Salg
  • Finansiering
  • Privat- og erhvervsøkonomi.

Læs mere om uddannelsen Finansbachelor >>

Maria vil bruge sin erhvervserfaring

Men da hun i foråret faldt i snak med en veninde, som fortalte hende om uddannelsen til Finansbachelor, blev hun nysgerrig. Og ved selv at læse mere inde på iba.dk fandt hun ud af, at det da lige lød som det, hun gerne ville.

Maria er vokset op i Horne ved Ølgod, og det er nu i Ølgod, at hun har slået sig ned med kæresten. 

Hun har haft et sabatår og arbejdet i en lokal brugs. Her har hun fået lov at prøve alle arbejdsfunktioner. Og hun synes bestemt, at hun kan bruge sin erhvervserfaring fremadrettet.

- På en arbejdsplads lærer man jo at indordne sig på en anden måde, end man har været vant til. Og jeg har været rigtig glad for at have en stor menneskekontakt. Og det får jeg også brug for som finansbachelor, fortæller Maria, der tidligere har læst en HF.

Kontakt