Len er vild med design

Når man spørger Len The Nguyen, er der ingen tvivl om, at hans valg af IBA Erhvervsakademi Kolding som uddannelsessted hænger sammen med Koldings brand som Danmarks design-by.

Len The Nguyen har læst til Entrepreneur and Design Manager, der også kaldes E-designer. En unik uddannelse, der kun findes i Kolding og på Københavns Erhvervsakademi.

- E-designer er en meget brugerorienteret uddannelse med fokus på design, og hvordan man kan skabe værdi med design, siger Len The Nguyen, der opnåede et snit på imponerende 11,18.

E-designer

Uddannelsen Entrepreneur og designmanager, også kendt som "E-designer", er en kreativ 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som har fokus på design og business.

Uddannelsen som E-designer udbydes kun på IBA i Kolding og KEA i København. 

Bliv i stand til at kunne identificere og udvikle en idés markedspotentiale og håndtere igangsættelse, evaluering og styring af konceptets udvikling og lancering. 

Få viden om:

  • Designprocesser og metoder
  • Markedsføring
  • Kommunikationsteori
  • Kultur, trends og designhistorie
  • Innovation
  • Idégenerering
  • Organisation, logistik og økonomi

Læs mere om uddannelsen >>

Len The Nguyen er vild med design, og derfor var der ingen tvivl om, at han naturligvis ville læse Entrepreneur and Design Manager på IBA Erhvervsakademi Kolding.

Kolding og design

- Jeg valgte at læse i Kolding, fordi byen er den by herhjemme med mest fokus på design og kreativitet – ja, faktisk er det jo noget, Region Syddanmark også satser på som vækstområde, siger Len The Nguyen.

Len The Nguyen var i praktik hos Design To Innovate, der er en medlemsbaseret designklynge støttet af blandt andre Syddansk Vækstforum. Her var Len med i arbejdet om Danish Design Award.

- Det var spændende at være med til at hylde alle de designere, som har været med til at skabe vækst, fortæller Len The Nguyen.

Her er Len (nr. 2 fra højre) med sin klasse af nyuddannede e-designere. 

Bliver selvstændig

Selv vil Len The Nguyen i første omgang prøve kræfter med livet som selvstændig og siden supplere med en bachelor:

- Jeg tror helt klart, at jeg kan bruge det, jeg har læst om at skabe værdi, når jeg bliver selvstændig.

Len The Nguyen er født i Holland, men har boet i Danmark i mange år. Han har gået på gymnasiet i Varde.

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende