Hun blev kåret til holdets teamplayer til dimissionen i januar 2016

Kristina er et livstykke og en rollemodel

- Hun er en rollemodel, som altid deler ud af sin viden. Hun er et forbillede for sine medstuderende. Hun er bestemt én, man lægger mærke til.  

Niels Egelund, rektor på IBA Erhvervsakademi Kolding, holder en kunstpause og kigger spørgende ud fra talerstolen på de smukke unge mennesker, som sidder i Riddersalen til deres dimission på Koldinghus i 2016. 

 

Fakta

Kristina har først læst uddannelsen markedsføringsøkonom.

Så var hun ude og arbejde i nogle år. Men hun følte, at hun manglede noget viden.

Derfor kom hun tilbage til IBA for at læse uddannelsen som professionsbachelor i international handel og markedsføring.

Hun blev bachelor i januar 2016.

Hun fik allerede inden eksamen job hos Würth i Kolding, som hun også var i praktik hos.

Og jo - klassekammeraterne havde regnet den ud. Selvfølgelig var det Kristina Buchwald fra Kolding, der skulle have prisen som holdets ”team-player” i 2016.

Hendes humør smitter
Kristina, som i 2016 både færdiggjorde uddannelsen som professionsbachelor i international handel og markedsføring, og som samtidig begyndte som e-commerce manager på sin nye arbejdsplads Würth, som har hovedkontor i Kolding.

Alligevel har hun haft tid til at lade sit humør og arbejdsiver smitte af på sine medstuderende gennem såvel studier som eksaminerne. Kristina har selv opnået flere 12-taller. 

Uddannelsen er det helt rigtige
- Mikset mellem teori og praksis på den her uddannelse er bare lige mig. Nogle gange finder vi vores match både i partnere, i uddannelse og job. Og det har jeg været heldig at gøre her, fortalte Kristina.

Kristina blev i 2012 færdig som markedsføringsøkonom - en toårig uddannelse på IBA. Men pludselig havde hun bare lyst til at læse videre igen:

- Jeg havde brug for at blive helt skarp på, hvordan jeg skaber værdi. Så det var det helt rigtige for mig at kaste mig over den halvanden-årige bachelor, forklarede hun.

Fik fast job hos praktikstedet
Efter praktikken i efteråret fik 30-årige Kristina Buchwald sit faste job hos praktikpladsen Würth. Så her har hun arbejdet så meget som muligt, mens hun har skrevet sin hovedopgave.

Og som om, at det ikke var nok, har hun også oveni læst akademifaget Social Media Advicer på IBA:

- Jeg brænder jo for alt det digitale, og samtidig har jeg fundet sammen med nogle medstuderende som havde samme høje ambitionsniveau som jeg. Så jeg har hentet ligeså meget energi fra dem, som de siger, at de har fra mig.

 

22-02-2016

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - ny studerende (studievalg, kandidatuddannelser)
"Her på IBA går man virkelig op i videndeling." Fortæller Kevin, der læser PBA i it-arkitektur. Læs hele historien her.