Jubii: Conni og de andre køkkener vandt

I fredags drog IBA’s kantineleder Conni Juul Schou til prisuddeling i Politikens hus i København. Sammen med to fra andre køkkener i Kolding var Conni repræsentant for det frivillige projekt ”Food2030”. Projektet var indstillet til prisen som ”Årets Plantevækst køkken”.

Fakta

Læs historien om IBAs kantineleder Conni, der skal være klar til at modtage en pris her >>

Billede af Connie, der modtager pris for Årets PlanteVækst Køkken

Det var en festlig aften i Politikens hus i fredags. Men aftenen blev kun endnu sjovere, da projektets navn pludselig stod på vindersedlen. Her er det fra venstre IBA’s kantineleder Conni Juul Schou, Kristina Teilmann og Susanne Nygaard Jensen.

Og sørme om ikke projektet pludselig blev råbt op på scenen.

- Der blev båret en kuvert ind, som først skulle rives op under stor spænding. Men op kom en seddel med vores navn på. Så vi vandt! Det var bare så skønt, fortæller Conni Juul Schou fra IBA’s køkken mandag morgen.

Billede af Connie og co.

Conni og IBA har været med i det frivillige projekt Food2030 i to år. Her har hun nydt godt af sparring med de mange andre i projektet. Blandt andre Kristina Teilmann, kostansvarlig Midtbyens Børnehus og Susanne Nygaard Jensen, cheføkonoma.

Hele fredag aften blev der udelukkende serveret retter lavet på planter, og Conni og co. mødte og hørte om en masse spændende projekter. Blandt andet iværksættere, som har fundet måder at produceret ost og mælk – uden at det kommer fra dyr.

Billede af maden fra eventet, som er lavet af tang. (Foto af en "reje", lavet på tang)

Al maden, der blev serveret fredag aften, var lavet på planter.

- Efter sigende skulle Kolding være ét af de steder i landet, hvor vi spiser allermest kød. Men det er vi så småt ved at rokke ved med vores projekt. Og vi arbejder frem mod, at vi køkkener skal forsøge at produceret mad i hele uge 46 udelukkende baseret på planter, afslører Conni, som nu er vendt tilbage til Kolding med masser af inspiration og nye plantebaserede kogebøger.

Billede af prisen, blomster og en kogebog

Prisen bestod af en flot pokal, en buket blomster og plantebaserede kogebøger.

IBA ønsker alle Kolding-køkkener, som er en del af projektet, stort tillykke med prisen.

24-10-2022

Kontakt