Jeanette tager styringen

Når man møder Jeanette, kan man mærke, hun er en pige med ben i næsen. Hun ved, hvad hun vil. For hende sker tingene ikke tilfældigt, men derimod når hun tager en beslutning.

Jeanette Jensen Matthiesen dimitterede fra IBA med uddannelsen Finansøkonom onsdag den 26. juni. Første gang hun blev kaldt op til rektor, gik alt, som hun havde forventet.

Men overraskelsen i hendes ansigt var ikke til at tage fejl af, da rektor nævnte hendes navn for anden gang. Jeanette modtog nemlig årgangens studiepris for at have gjort sig positivt bemærket.

Finansøkonom

På finansøkonomstudiet lærer du at kombinere teori og praksis, så du får et solidt fagligt fundament og samtidig forstår, hvordan teorien og dine kompetencer sættes i spil i den finansielle sektor. Denne kombination, klæder dig godt på til job i den finansielle sektor.

Du bliver undervist i:

  • Basisfag: Erhvervsøkonomi, samfundsøkonomi, statistik, erhvervsjura og økonomisk metode
  • Brancherettede fag: Finansiel rådgivning og markeder, samt enten ejendomshandel, ejendomsadministration, økonomistyring eller finansiel rådgivning
  • Kommunikationsfag: Finansiel markedsføring og salg- og kunderelationer

På studiet arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder; klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante personer fra den finansielle sektor, temadage, projektuger osv. Undervisningen er derfor meget varieret og du vil ikke opleve, at to uger er ens.

Læs mere om Finansøkonom uddannelsen >>

Ambassadør på IBA

- Jeg tror, jeg fik prisen, fordi jeg har været med Niels-Jørgen (studievejleder red.) rundt og fortælle om akademiet. Først var det om min egen uddannelse, men han ville gerne have mig med flere gange, så jeg læste op på de andre uddannelser, så jeg kunne fortælle kommende studerende om dem også, fortæller Jeanette smilende.

Og der er ingen tvivl om, at Jeannette har været en god repræsentant for IBA, for hun har argumenterne i orden, når det kommer til at vælge uddannelse.

- Jeg valgte et erhvervsakademi pga. undervisningsformen. Den tætte relation til underviserne fungerer godt for mig. Jeg har brugt underviserne rigtig meget, også uden for undervisningen, og det må man godt her. Det er okay, fortæller Jeanette og fortsætter:

- Jeg kan tydeligt mærke, at underviserne har det godt sammen. Og jeg tror på, at et godt ”underviser-miljø” giver et godt studie-miljø.

Har fået job

Når ferien er slut, skal Jeanette ikke ud og søge job. Hun har nemlig allerede fået en stilling som Finans Trainee hos Sydbank i Aabenraa.

Det var også hos Sydbank i Aabenraa, at Jeanette havde studiejob under sin uddannelse. Og det var her, hun gennemførte sin praktik.

Kontakt