IBA’ere med digital succes

Iværksætterpraktik blev til succesfuldt firma

De to tidligere IBA’ere Mikkel Thode Pindstofte og Kenneth Fabian Berg - begge studerende på Webudvikleruddannelsen - har startet webbureauet PB Web. Firmaet blev grundlagt i studietiden, og de to arbejdsomme fyre har allerede en forretning oppe at køre med god succes og flere kunder.

De hjælper deres kunder med mange forskellige typer webbaserede opgaver, lige fra hjemmesider, webshops, landingpages til de mere komplekse systemløsninger. 

Hvad er GoBizz?

Hvis du går rundt med en forretningsidé og har brug for et skub til at komme i gang - så har IBA er særligt tilbud.

GoBizz på IBA er et sparringsteam, der er oprettet for at hjælpe fultidsstuderende med deres forretningsdrømme.

GoBizz består af en gruppe undervisere med forskellige forretningsfærdigheder, som vil hjælpe dig med at realisere din forretningsdrøm!

Læs mere om GoBizz >>

- Vi udvikler kun løsninger, som vi selv kan holde ud at bruge. Hvis der er noget, der ikke giver mening, så taler vi med kunden om det, og løser det i fællesskab, fortæller Kenneth Fabian Berg (til venstre), som til daglig arbejder mest med de tungere systemudviklingsopgaver.

Skaber værdi for kunder i alle brancher

- Det er vores mål at skabe værdi for vores kunder. Det kan være, vi foreslår at løse en specifik opgave på en anderledes måde, end de havde foreslået, siger Mikkel Pindstofte, der er design-høgen i firmaet.

Det nystartede konsulentfirma har lige nu to typer kunder; de direkte kunder og kunder som samtidig er samarbejdspartnere. Det har været en bevidst strategi at forsøge at skabe tætte relationer til kunderne for at opnå et gensidigt loyalt forhold.

Af andre kunder kan bl.a. nævnes Frontpeople, Fotograf Angelina Owino, og Raketfart, som er et andet webbureau i Kolding, og som PB Web har et tæt samarbejde med.

- I begyndelsen af 2016 havde vi et møde med Søren Frandsen fra GoBizz teamet om vores tanker i forhold til at starte virksomhed. Han hjalp os med, hvad vi kunne begynde at forberede allerede dengang, fortæller de to iværksættere. 

Startede som iværksætterpraktik

Iværksætterpraktik er en mulighed, som studerende, med en virksomhedsidé og lyst til at starte eget firma, kan tage.

I stedet for almindelig praktik i en eksisterende virksomhed, bruger de studerende praktikken på studiet til at prøve kræfter med at etablere sit eget firma.

Half and half - Kenneth Fabian Berg til venstre og Mikkel Thode Pindstofte til højre.
- Det er en god tryghed, at vi har GoBizz teamet at tage kontakt til, hvis vi har behov for hjælp, fortæller de to iværksættere.

Kontakt

  • Allan Fledelius
    Allan Fledelius
    Lektor
  • Jens Jørgen Nielsen
    Jens Jørgen Nielsen
    Lektor
Stine Hummelgaard
- En ting som jeg synes har været rigtig positiv fra uddannelsen er den måde man kobler teori og praksis på. At man først lærer teorien, og så får man også lov til at udføre den i praksis.
Stine Hummelgaard
Digital koordinator hos Autohuset Vestergaard
Uddannet professionsbachelor i webudvikling i januar 2018
Historien om hvordan Stine fik job i sin praktikvirksomhed >>
Mette Reinholt Mortensen
- Vi er glade for at webudviklerne fra IBA får en kombineret viden om både back-end og front-end. Vi har hårdt brug for deres arbejdskraft! Manglen på kvalificeret arbejdskraft er det eneste, der begrænser vores vækst her i Hesehus.
Mette Reinholt Mortensen
Direktør, leverance og udvikling
E-handelshuset Hesehus