IBA-talenter nåede med blandt de bedste i Texas

Fire studerende fra IBA i Kolding kvalificerede sig til at skulle dyste mod hold fra hele verden. De fire studerende rejste i slutningen af februar til Texas sammen med deres to undervisere. Helt nøjagtigt til San Antonio, hvor konkurrencen foregik på universitetet St. Marys.

NIBS

Konkurrencen kaldet NIBS (Network of International Business Schools red.) holdes i 2016 for 21. år i træk. 

Hvert år er der kvalifikation i november, og de dygtigste hold bliver så udtaget og inviteret til at deltage i den ugelange konkurrence. 

En hel uge for de hold, som hænger på til det sidste og kortere for dem, der bliver udkonkurreret undervejs.  

Rollerne var fordelt i IBA-gruppen, så alle kom med hver sine input til opgaveløsningen i Texas. Her er det fra venstre Sebastiano Finocchiaro (HR-ekspert), Monalisa-Alima Istoc-Luca (økonomiansvarlig), Marcela Cazacu (CEO’en) og Thomas Stegen (sælgeren).  

Blev afskåret fra omverdenen

Fra mandag den 29. februar til torsdag den 3. marts blev de flere gange lukket inde i et lokale. Helt afskåret. Ikke bare fra omverdenen og deres to coaches, Albert Garland Elam (foto) og Jon Ording Haug, men også fra Google og Internettet.

For holdet fra IBA var så dygtige, at de i lighed med de 15 hold, de dystede imod, havde nok i hinanden og deres teamwork, når de skulle løse opgaverne. 

Løser opgaver for Apple

Opgaverne er virkelige udfordringer fra en virksomhed. Og det ikke bare hvilken som helst virksomhed. For tidligere år har én af opgavestillerne været amerikanske Apple.

Så da de fire intense timer var gået, skulle det talentfulde team fra IBA demonstrere, at de både vidste en masse om det at drive virksomhed, kunne sortere i informationer, havde indsigt i kulturforskelle og kunne anbefale en nytænkende og profitabel løsning.

Havde samarbejde i højsædet

Det hele krævede selvfølgelig, at de fire talenter, som kom fra uddannelserne professionsbachelor i international handel og markedsføring og markedsføringsøkonomi, kunne bruge hinandens styrker.

For på bare tyve minutter skulle de efterfølgende præsentere deres anbefalinger foran dommerpanelet bestående af virksomhedsledere, politikere og akademikere. 

IBA er tidligere nået langt

Det er langt fra første gang, at IBA går hele vejen til den afsluttende konkurrence, som bliver holdt i et nyt land hvert år. IBA var værter for konkurrencen i 2010. Og I 2014 var IBAs hold tæt på at vinde – og blev kun slået med et enkelt point i finalen.

Deltagerne må kun deltage én gang hver i NIBS-konkurrencen, så universiteter og akademier på verdensplan kan hvert år sammensætte og træne et nyt hold. Således også på IBA, hvor man i alle årene har haft konkurrencen som en fast del af talentudviklingen.

Så hvert år har underviserne nøje udvalgt fire studerende, som de har trænet op til de indledende kvalifikationsrunder.

Monalisa-Alima Istoc-Luca
- For mig er det største ved NIBS-teamet, at jeg for første gang er med i en gruppe, hvor jeg ved, at jeg kan stole fuldt og fast på de andre. Jeg ved, at de bakker mig op – uanset hvad. Det er en fantastisk følelse.
Monalisa-Alima Istoc-Luca
Studerende på Professionsbachelor

De studerende på NIBS-teamet i 2015/2016 kommer fra uddannelserne: 

Kontakt

  • Albert Garland Elam
    Albert Garland Elam
    Lektor
  • Jon Ording Haug
    Jon Ording Haug
    Lektor
Albert G. Elam
- Alle i gruppen har deres øjeblikke. Det vigtigste er, at de kan arbejde godt sammen.
Albert G. Elam
Coach