Sammen bliver vi en af landets største

IBA vil samarbejde med sit søsterakademi i Esbjerg

IBA indleder samarbejde med erhvervsakademiet Sydvest - også kaldet EASV. Erhvervsakademiet har hovedkontor i Esbjerg - og en afdeling i Sønderborg.

IBA og EASV vil samarbejde på Efter- og videreuddannelsesområdet. Her hvor erhvervsakademierne løfter medarbejdere, der allerede er på arbejdsmarkedet, og som behøver nye kompetencer for at kunne løse deres opgaver og skabe værdi for virksomheden.

Samarbejde

IBA Erhvervsakademi Kolding indleder et samarbejde med Erhvervsakademiet i Esbjerg (EASV) på Efter- og videreuddannelsesområdet. 

På sigt har de to erhvervsakademier også planer om at oprette en fælles uddannelsesstation i Aabenraa. En station hvor unge vil kunne læse uddannelser som Markedsføringsøkonom, Produktionsteknolog og Datamatiker. Og på den måde ikke skal pendle til Kolding, Sønderborg eller Esbjerg efter de samme uddannelser. 

Læs her den pressemeddelelse, som EASV og IBA sendte ud ved annoncering af det kommende samarbejde.

En af de største

IBA og EASV vil sammen blive en af de største udbydere af efteruddannelser i hele landet. Og det giver virksomheder og medarbejdere nogle store fordele:

- Det her samarbejde indleder vi primært af hensyn til vores kunder. Alliancen vil kunne give borgerne i Syd- og Sønderjylland en bedre dækning af efteruddannelser. Fremover har vi dobbelt så mange tilbud med i posen, når vi kommer ud til virksomhederne, siger Niels Egelund, som er rektor på IBA.

Han fortsætter:

- Esbjerg er meget stærke på for eksempel transportområdet, hvor vi er stærke på det merkantile. Sammen vil vi skabe et bredt og godt udbud.

Begynder i efteråret 2018

Samarbejdet mellem de to erhvervsakademier vil efter planen begynde i efteråret 2018. Som det næste skridt skal de to Efter- og videreuddannelses afdelinger aftale, hvordan samarbejdet i praksis skal fungere i hverdagen. Den formelle samarbejdsaftale vil bestyrelsen på henholdsvis IBA og EASV så kunne tage stilling til på deres respektive bestyrelsesmøder i september.

Læs her den pressemeddelelse, som EASV og IBA sendte ud ved annoncering af det kommende samarbejde.

Kontakt