Gode studieteknikker: Sådan får du bedre karakterer
Går du også og drømmer om at give dine karakterer et nøk opad? Eller måske vil du bare gerne være sikker på at bestå eksamen? At læse pensum og sidde passivt og lytte i timerne er sjældent tilstrækkeligt i sig selv, så de her studieteknikker optimerer din studietid.
Mindmapping
En af de bedste teknikker til at organisere dine tanker og hjælpe dig med at huske information er mindmapping. Det indebærer at tage noter på en måde, der opsummerer hovedpunkterne i det, du læser, og organisere punkterne i en 'mind map'. Ved at notere på den måde, danner du anderledes forbindelser i hjernen. Det gør det lettere at huske. Du kan også bruge mindmapping til at forbinde forskellige emner og koncepter og hjælpe dig med at se, hvordan tingene hænger sammen.
Mindmapping er en fleksibel teknik, der kan tilpasses efter dine personlige præferencer og studiebehov. Det kan være nyttigt til notetaking, revision, brainstorming og generel organisering af information.
Aktiv læsning
Aktiv læsning er en teknik, der involverer at læse med det formål at forstå og lære, snarere end bare for at gå igennem materialet. Dette involverer at stille spørgsmål til teksten, mens du læser, tage noter og opsummere informationen for at hjælpe dig med at organisere dine tanker og øge din forståelse. Aktiv læsning kan hjælpe dig med at engagere dig mere med materialet, huske det bedre og reducere behovet for gentagne læsninger.
Time management
En anden vigtig teknik til at øge din indlæringsevne er god tidsstyring. At have en klar tidsplan og deadlines for at læse og fuldføre opgaver kan hjælpe dig med at holde fokus og bevare momentum. Prioritering af dine opgaver og organisering af din tid kan hjælpe dig med at maksimere din produktivitet og reducere stress.
Her kan du også bruge pomodoro-metoden. Den kan du læse mere om her >>
Mnemonics
Mnemonics er en teknik, der bruger en række hukommelses-værktøjer og teknikker til at hjælpe dig med at huske information. Det indebærer ofte brugen af underlige og mærkelige associationer og ordspil for at hjælpe dig med at forbinde informationen med noget i din langtidshukommelse. Mnemonics kan være særligt nyttige, når du forsøger at huske rækkefølgen af data eller lister over ord.
- Akróstiske mnemonics: Dette indebærer at oprette en hukommelsesstøtte ved at tage det første bogstav i hvert element, du vil huske, og kombinere dem for at danne et let huskeligt ord eller sætning. For eksempel bruges akróstiket "HOMES" til at huske navnene på de store søer i Nordamerika: Huron, Ontario, Michigan, Erie og Superior.
- Billede mnemonics: Dette indebærer at skabe levende mentale billeder eller scener, der er knyttet til det, du vil huske. Disse billeder kan være absurde eller meget livagtige, da hjernen ofte husker usædvanlige eller bemærkelsesværdige begivenheder bedre. Jo mere levende og farverigt dit mentale billede er, desto lettere kan det være at huske informationen.
- Metode for steder: Dette er en teknik, hvor du forestiller dig en velkendt rute, som f.eks. dit hjem eller en tur gennem din by. Derefter placerer du de ting, du vil huske, langs denne rute som mentale billeder. Når du skal hente informationen, tager du en mental rejse langs ruten og genkalder de forskellige elementer.
- Rim mnemonics: Dette indebærer at bruge rim eller rytmiske sætninger for at huske information. Disse rim kan være sjove eller lette at synge, hvilket gør det lettere at genkalde oplysningerne.
Praktisk undervisning
Det er ikke nogen hemmelighed, at vi her på IBA er store tilhængere af undervisning, hvor teori og praksis går hånd i hånd. Det er nemlig vores erfaring, at man lærer bedst, når man tager den teori, man har lært, og løser ’real-life’ opgaver med den. Det gør vi med cases, virksomhedsbesøg, gruppearbejde og projektuger. Og så er der desuden indbygget praktikophold på alle vores fuldtidsuddannelser. Her vil du komme ud og skabe værdi for en virksomhed og prøve kræfter med det, du har lært på studiet.

En god portion selvtillid og en bedre evne til at argumentere for sine holdninger. Det er bare noget af det, som 24-årige Mie har fået ud af at være den første IBA-praktikant hos software virksomheden HR-ON. Som "content creator" har hun givet virksomheden en menneskelig stemme gennem TikTok og Instagram.