Forskningens Døgn 2021 Fremtidens produktionsformer og bæredygtighed

Begreber som ’fremtidens produktionsformer’ og ’bæredygtighed’ bliver ofte fremstillet som trusselsbilleder for SMV’er: Enten er I med, eller også overlever I ikke.

IBA ønsker med årets Forskningens Døgn at bidrage med en nuanceret debat af fremtidens muligheder indenfor både produktionsformer og bæredygtighed.

Deltag online helt gratis d. 28. april 2021 kl. 9.30-11.45.

Vær med til at danne et hold!

Skriv dig op her, så giver vi dig besked, så snart vi er mange nok.

Fornavn

Efternavn

Email

Tlf:

Dagen byder på oplæg og paneldebat, hvor du med aktuel forskning kan finde inspiration til additive manufacturing, robotteknologi og designprocesser.

Læs flere detaljer om de tre forskeroplæg længere nede.

Program

Forskeroplæg

Additive manufacturing – nu og i fremtiden
Seniorforsker David Bue Pedersen, DTU

Additiv Manufacturing dækker over den industrielle anvendelse af 3D print til at fremstille højt specialiserede og avancerede komponenter til industri- og konsum produkter. Denne type 3D print ser fundamentalt anderledes ud, end den type 3D printer du måske har stiftet bekendtskab med, som anvendes til hobby brug. I denne præsentation vil du lære hvor 3D print anvendes industrielt, hvorfor 3D print kan have stor indflydelse på morgendagens produkter og hvor du måske allerede har været i kontakt med et produkt som er komme til verden via 3D print.

 

Robotteknologi og grøn omstilling
Lektor Kristina Vaarst Andersen, SDU

Robotter spiller en stadig større rolle i produktion og service, og den øgede anvendelse af robotteknologi åbner nye muligheder for grøn omstilling. Mange virksomheder har allerede sparet store summer på at begrænse deres forbrug af energi, vand, kemikalier og andre råstoffer. Der er også virksomheder på vej frem, der har bygget deres forretningsmodel på at anvende robotteknologi til at løse kendte opgaver på helt nye og langt mere miljøvenlige måder. Indtil nu, har robotindustriens bidrag til grøn omstilling hovedsageligt begrænset dig til de områder, hvor kunderne kunne se en klar kobling mellem grøn omstilling og omkostningsreduktion, og robotvirksomhederne oplever, at den lange afstand fra deres produkter til forbrugerne er en barriere for at kunne realisere robotteknologiens fulde potentiale for at bidrage til grøn omstilling.

 

Design sprint: designtænkning på steroider
Postdoc Sidse Ansbjerg Bordal, Designskolen Kolding

Hør Sidse fortælle om ’design sprintet’, der er en meget populær og lynhurtig designproces, hvor man i løbet af fem dage får indkredset et problem, udviklet en idé, bygget en prototype og testet den med brugere. Design sprintet trækker på metoder fra ‘designtænkningen’ - designfagets vidensfelt. Sprintet tilbyder en let og tilgængelig opskrift til at udvikle på nye idéer og produkter, der kræver fem dages fokuseret indsats af et tværfagligt hold samt et åbent og nysgerrigt mindset. Sprintet er dog bare én ud af mange måder at operationalisere designtænkningens principper på, og der er selvfølgelig grænser for, hvad man kan opnå i det. Hvis du er nysgerrig, så hør med!

FAKTA: Forskningens døgn

Forskningens Døgn er en landsdækkende videnskabsfestival, der skaber mødesteder mellem forskere, borgere og virksomheder. Forskningens Døgn markeres på IBA onsdag d. 28. april 2021 under overskriften Fremtidens produktionsformer og bæredygtighed. Her vil forskere inspirere til og debattere netop det.

Alle områdets borgere og virksomheder er inviteret med til dette års Forskningens Døgn, der afholdes online.

Kontakt

  • Carina Pedersen
    Carina Pedersen
    Iværksætter- og innovationskoordinator
Vi har flere ledige studieplaser. Læs mere her.