Forelsket i Wales

- Der kan være masser af grunde til at blive hjemme, men jeg tog til Wales, selvom jeg havde fået en kæreste tre dage, inden jeg rejste.

De barrierer, som mange studerende føler, står i vejen for at rejse til udlandet i tre måneders praktik, slog ikke Anne ud af kurs. 

Internationale muligheder

IBA Erhvervsakademi Kolding sender hvert år 100 af sine 1500 fuldtidsstuderende ud og læse et semester på et af IBAS flere end 100 partnerskoler i hele verden.

Oven i er cirka 130 af de studerende hvert år i praktik i udlandet. 

Uddannelsen som Multimediedesigner tager to år. Heraf er den studerende i praktik i tre måneder på 4. semester.

Efter et kort besøg i Wales på andet semester af sin uddannelse fik den dengang lidt hverdagstrætte Anne smag for det internationale miljø og besluttede sig for at vende tilbage på et længere ophold. Det gav hende fornyet energi. Faktisk stortrivedes hun i Wales.

Hun studerede først på universitetet i Cardiff og fik bagefter praktikplads samme sted. Anne havde både spændende men også rutineprægede arbejdsopgaver - og i øvrigt stor støtte fra sin praktikkoordinator hjemme på IBA:

- Man er ikke alene afsted, for IBA og ens underviser er kun et opkald væk.

Netop hjemvendt siger Anne

- Det er en fed oplevelse. Før var jeg lidt genert, men nu er jeg sikker på mig selv. Og min kæreste ventede på mig. Han tog med til Wales den første weekend, overraskede mig i november med et besøg og hentede mig hjem, da det hele var ovre.  

Læs mere om uddannelsen som Multimediedesigner.

Læs mere om de internationale muligheder på IBA.

03-07-2017

Daniel Jelle Christensen
- Udover vigtige point på cv’et har praktikopholdet i New Zealand rykket familien tættere sammen og bevist, at en etableret livsstil ikke behøver stå i vejen for at rejse ud.
Daniel Jelle Christensen
Multimediedesigner
Flyttede familien med sig, da han var i praktik i New Zealand
Læs hele historien
Test dig selv. Hvilken type studerende er du? Ta' quizzen.