Dimission 2020

Esben får pris for højeste snit

- Den havde jeg ikke set komme. For jeg har slet ikke regnet på noget som helst, så jeg er vildt glad!

Sådan lyder det fra tidligere oversergent Esben Bøjden Hougaard, da han sammen med klassekammeraten og studiegruppe-makkeren Tanja – får prisen for årgangens absolut højeste karaktergennemsnit.

Et gennemsnit på 11,56 kan de to præstere på den toårige erhvervsakademiuddannelse til Markedsføringsøkonom.

Og ingen af dem er kommet sovende til de flotte karakterer, fortæller Esben.

Markedsføringsøkonom

Markedsføringsøkonom er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, som har fokus på marketing, salg, ledelse, kommunikation og økonomi.

Uddannelsen fokuserer på at du bliver i stand til at håndtere virksomhedens marketingopgaver fra planlægning til gennemførelse med brug af traditionelle såvel som digitale medier og samtidig inddrage relevante overvejelser fra dine medspillere.

Vi lægger vægt på, at du som markedsføringsøkonom straks kan bidrage til aktiviteterne i virksomheden og tilføre nye ideer og metoder bl.a. på de sociale medier.

Læs mere om uddannelsen >>

33-årige Esben modtog, ved dimissionen i juni 2020, prisen for årgangens højeste karaktergennemsnit, med et gennemsnit på 11,56.

For Tanja og han har været i den samme studiegruppe og løst de fleste af opgaverne sammen. Og her har de altid lige siddet lidt længere end alle andre, fordi de begge ville gøre det helt perfekt. De har været enige om, hvornår de skulle levere en ekstra indsats.

Det gav pote til eksaminerne, hvor de hver især har fået ét 10-tal – mens resten har været 12-taller.

Prisen for det højeste gennemsnit blev uddelt, da IBA Erhvervsakademi Kolding i torsdags holdt online dimissioner. Esben og 16 andre fra hans Markedsføringsøkonomhold var samlet i haven ved en holdkammerat. Her tonede deres uddannelseschef, Mikael Rasmussen, frem på skærmen og fortalte om årgangens flotte priser.

Så med deres studiekammerater hujende ved siden af – kunne 33-årige Esben og Tanja sidde glade der i stuen.

Så dagen efter er det en stolt Esben, som skriver på Instagram ”Jeg er allermest stolt af at være far til Sigurd og være mand til Camilla. Men for første gang i mit liv, er jeg også stolt af min skole præstation.”

Esben bor sammen med sin familie i Kolding og havde før, han begyndte på akademiet i Kolding, en 11 år lang karriere i Forsvaret. Til slut med titlen som oversergent. I Forsvaret har Esben også været udsendt to gange – men, som han selv siger, ”er han sluppet billigt og uden ar på sjælen”.

Han har som en indbygget del af sin uddannelse på IBA været tre måneder i praktik, og den har han taget hos virksomheden Lindab, som er en del af en international koncern. Virksomheden udvikler produkter og systemløsninger til forenkling af byggeri og forbedring af indeklima.

Esben vil efter sommer læse videre til professionsbachelor i international handel og markedsføring på IBA. Den top-up uddannelse tager halvandet år og lægger sig dermed oven på hans første uddannelsen som markedsføringsøkonom.

- Jeg skal ikke ud og slås om job’sne her i Coronakrisen. Så i stedet læser jeg videre til pba’er, forklarer Esben.

Læs mere om markedsføringsøkonom uddannelsen >>

Kontakt

  • Niels-Jørgen B. Madsen
    Niels-Jørgen B. Madsen
    Studievejleder - nye studerende