Erhvervsakademiuddannelse

Produktionsteknolog

Denne uddannelse er for dig, som kan lide kombinationen af teknik og nytænkning, og som vil være med til at udvikle nye maskiner og produkter gennem spændende projekter.

På uddannelsen har du din hverdag i et spændende miljø omgivet af den nyeste teknologi, hvor du lærer at planlægge, organisere og udføre opgaver inden for konstruktion, produktudvikling og produktion i erhvervsvirksomheder.

Som færdiguddannet produktionsteknolog arbejder du typisk i en industrivirksomhed, f.eks. som konstruktør, planlægger, projekt- eller driftsleder, kvalitetsmedarbejder eller produktudvikler.

Fakta

  • Studiestart: 28. august 2018 Ansøgningsfrist: 15. marts / 5. juli.
  • Adgangskrav: Gymnasial eksamen eller erhvervsuddannelse + specifikke adgangskrav
  • Varighed: 2 år
  • Økonomi: SU
Ansøg

Mød de studerende

Se med her, hvor de studerende og underviserne fortæller om det, de laver i undervisningen og hvordan det kan bruges i erhvervslivet.

Om uddannelsen

Produktionsteknolog er en 2-årig erhvervsakademiuddannelse, der består af en obligatorisk del, en valgdel, en praktikperiode og et afsluttende eksamensprojekt.

Produktionsteknologuddannelsen har afløst den uddannelse, man tidligere kendte som uddannelsen til maskintekniker.

Jesper Murekilde Sølvfrost
- Der har været sådan en god stemning i klassen, hvor der har været plads til at begå fejl. Vi har lært så meget af hinanden
Jesper Murekilde Sølvfrost
Uddannet Produktionsteknolog
Læs om Jespers oplevelser >>

Hvad lærer du på studiet?

På uddannelsen til produktionsteknolog lærer du, hvordan fabrikation og produktion foregår i en virksomhed, og du beskæftiger dig bl.a. med industrielt design, udvikling og konstruktion af maskiner og anlæg, produktionsplanlægning og kvalitetsstyring.

Undervisningen foregår i et digitalt miljø med alle de nyeste teknologier og maskiner som fx:

  • Laser-skærer
  • 3D-printer
  • Cad/Cam programmer
  • Robot fra Universal Robots

Du kommer til at bruge dine hænder og din kreativitet, så du kan give liv til dine og andres ideer. Du lærer at arbejde med hele forløbet i en produktudviklingsproces. Det vil sige helt fra starten, når en idé opstår og du sammen med et team undersøger markedsbehovet. Et behov du derefter udvikler kreative løsningsmuligheder til og endelig laver en prototype, som du tester på markedet.

Du får en grundlæggende viden om konstruktion, produktudvikling og produktion, hvorefter du specialiserer dig inden for produktudvikling eller produktions- og procesoptimering.

På Produktionsteknolog på IBA Erhvervsakademi Kolding arbejder vi med forskellige undervisningsmetoder som f.eks. klasseundervisning, gruppearbejde, forelæsninger, oplæg fra relevante fagpersone , temadage, projektuger i samarbejde med virksomheder osv. Undervisningen er derfor meget varieret og du vil ikke opleve, at to uger er ens.

Anders Kjær
- Det vi laver på uddannelsen spiller rigtigt godt sammen med de arbejdsopgaver der venter, når man er færdig.
Anders Kjær
Arbejder hos LM Windpower
Læste til Produktionsteknolog
Læs hele historien

Mød Andreas og se, hvorfor han synes, at produktionsteknologen er den rigtige uddannelse for ham.

Job og karriere

Som produktionsteknolog får du typisk job i private erhvervsvirksomheder, som beskæftiger sig med rådgivning eller fremstilling af udstyr, komponenter og maskiner til andre virksomheder eller direkte til private. Det kan f.eks. være jobs som konstruktør, produktionsplanlægger, produktudvikler eller kvalitetsmedarbejder.

Uddannelsen kvalificerer dig også til stillinger med ledelsesfunktioner som projektleder og driftsleder, og giver dig desuden mulighed for arbejde i udlandet.

I 2013 havde 100% af nyuddannede produktionsteknologer haft deres første job inden for 12 måneder. Se en forklaring på tallene her.

Rasmus Kiel Beck
- Det er dejligt, at jeg kan få lov at prøve så meget af. For her tegner jeg jo noget, som bliver til forskellige spændende løsninger direkte i produktionen. Og så har jeg nogle gode kolleger.
Rasmus Kiel Beck
23 år, oprindelig uddannet industritekniker hos Tresu Group
Er nu i praktik som produktionsteknolog samme sted
Læs om Rasmus' praktik.

Praktik

På Produktionsteknolog er der 12 ugers obligatorisk praktik på 4. semester.

Du vil under dit studie møde en karrierevejleder og en virksomhedskonsulent fra IBA Erhverv, som guider og giver sparring til, hvad den målrettede ansøgning og det effektive CV skal indeholde.

Du har som studerende også mulighed for at få en individuel samtale, hvor en karrierevejleder fra IBA Erhverv gennemgår din ansøgning og dit CV sammen med dig. Sammen lægger I en plan for næste step i processen.

IBA Erhverv har et godt netværk af tidligere praktikvirksomheder i ind- og udland, og der er rift om de studerende fra IBA. IBA Erhverv modtager derfor ofte jobopslag med både praktikpladser og faste stillinger, som IBA Erhverv slår op på jobportalen. Se jobportalen her

IBA Erhverv har desuden forskellige aktiviteter for alumner (tidligere studerende red.).

Inden du skal i praktik, bliver du som studerende inviteret til en karrieredag på IBA med en række indbudte virksomheder, som alle leder efter praktikanter som netop dig. Karrierevejledning og praktik er med til at gøre dig erhvervsparat. 

Både den studerende, virksomheden og IBA har et fælles ansvar for, at der skabes gode relationer, og at alle parter får noget ud af den studerendes praktikophold i virksomheden. IBA Erhverv har gode erfaringer med at få alle studerende i praktik.

 

Internationale studiemuligheder

Som studerende på produktionsteknologuddannelsen på IBA har du forskellige muligheder for at få international erfaring.

Du kan fx deltage i konkurrencer, international uge, internationale konferencer, studieture mv. Pt. kan du dog ikke tage din praktik i udlandet.

Læs mere om dine internationale muligheder.

Innovationsnetværket RoboCluster

IBA er medlem af innovationsnetværket RoboCluster, som er et dansk innovationsnetværk, der samler alle danske kompetencer inden for forskning, udvikling og design af robotteknologi.

Det betyder, at du som studerende får den nyeste viden om innovationsprojekter, robot- og automationsteknologier mv.

Læs mere om RoboCluster.

Varighed

Studiet er normeret til 2 år (120 ECTS point). De første 3 semestre skal du følge undervisningen på IBA. Du skal forvente, at der er ca. 20-24 lektioners undervisning pr. uge. På 4. og sidste semester skal du 12 uger i praktik i en virksomhed, der er relevant for studiet, og efterfølgende skal du skrive dit afsluttende eksamensprojekt. 

Uddannelsens opbygning

Semester 1

Metode - 5 ECTS
Produktudvikling - 5 ECTS
Konstruktion - 5 ECTS
Teknisk dokumentation - 4 ECTS
Materiale og fremstillingsprocesser - 4 ECTS
Virksomhedsteknik - 4 ECTS
Produktionsteknik - 3 ECTS

Semester 2

Metode - 3 ECTS
Produktudvikling - 4 ECTS
Konstruktion - 6 ECTS
Teknisk dokumentation - 2 ECTS
Materiale og fremstillingsprocesser - 5 ECTS
Virksomhedsteknik - 6 ECTS
Produktionsteknik - 4 ECTS

Semester 3

Virksomhedsteknik - 1 ECTS
Automatisering - 4 ECTS
Retningsbestemte valgfag - 25 ECTS

Semester 4

Praktik i 12 uger - 15 ECTS
Hovedprojekt - 15 ECTS

Videreuddannelse

Med en produktionsteknologuddannelse kan du f.eks. læse videre 1½ år til professionsbachelor i produktudvikling og teknisk integration, eller du kan fortsætte med en uddannelse til diplomingeniør.

Selvom du tager en erhvervsakademiuddannelse, forhindrer det dig ikke i at tage en bacheloruddannelse på et senere tidspunkt.

Undervisere

  • Søren Hansen
    Søren Hansen
    Adjunkt
  • Kim Riis
    Kim Riis
    Uddannelseskonsulent
  • Jostein Petersen
    Jostein Petersen
    Adjunkt
  • Henrik Højberg Johansen
    Henrik Højberg Johansen
    Adjunkt
Jesper Murekilde Sølvfrost
- I mit tidligere arbejde som smed, var jeg nødt til at forstærke elementer. Her på uddannelsen har jeg fået forståelsen for hvorfor.
Jesper Murekilde Sølvfrost
studerer produktionsteknolog
Læs om en af Jespers opfindelser

Ansøgning og optagelse

Sådan ansøger du:

Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede Tilmelding, så du kan søge online på www.optagelse.dk til sommeroptag. Du kan søge optagelse på enten kvote 1 eller kvote 2. I begge tilfælde skal du bruge optagelsesområdenummer 84130, når du ansøger.

Kvote 1

Du bliver optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen, dvs. hhx, stx, htx, hf eller eux. Det er et krav, at du har matematik på C-niveau.

Er der flere ansøgere, end der er pladser, optager vi dem med de højeste eksamensgennemsnit.

Ansøgningsfristen er 5. juli kl. 12.00.

 

Kvote 2

Du kan søge optagelse via Kvote 2, hvis du har en adgangsgivende erhvervsuddannelse (se listen nedenfor), adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller anden relevant erhvervsuddannelse.

Adgangsgivende erhvervsuddannelser: beslagsmed, cnc-tekniker (trin 2), cykel- og motorcykelmekaniker (med specialer), entreprenør- og landbrugsmaskinuddannet (med specialer), finmekaniker (med specialer), flymekaniker, industriteknikuddannet (med specialer), karrosseriuddannet, køletekniker (trin 2), maskinsnedker (trin 2), mekaniker (trin 2), metalsmed (med specialer), plastmager (trin 2), procesoperatør (trin 2), skibsmekaniker (trin 2), skibsmontør (trin 2), skibstekniker (trin 2), skorstensfejer (trin 2), smedeuddannet (med specialer), snedker (med specialer), støberitekniker (trin 2), teknisk designer, vindmølletekniker (med specialer) eller værktøjsmager (værktøjsuddannelsen - trin 2).

Eller 
 
Hvis du ikke har en adgangsgivende eksamen, kan du søge optagelse via en realkompetenceafklarende samtale. Du skal til ansøgningen i optagelse.dk vedlægge en motiveret ansøgning, der minder om en jobansøgning. Heri beskriver du dig selv, dine interesser, dine forventninger til uddannelsen og dine planer for fremtiden, samt et CV. Se mere omkring en motiveret ansøgning herunder.
 
Du skal have, hvad der svarer til matematik og engelsk på C-niveau.
 
Kvote 2 ansøgninger vurderes endvidere efter:
  • Relevant erhvervserfaring i Danmark 
  • Relevant supplerende uddannelse i Danmark eller udlandet
  • Andre aktiviteter som værnepligt, højskole, udlandsophold.

Ansøgningsfristen er 15. marts kl. 12.00.

Ansøgere med udenlandske og internationale eksamener skal også søge inden 15. marts.

Kontakt:
Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte Betina Sørensen på tlf. 72 11 82 38.

Motiveret ansøgning

Når du søger via kvote 2, skal du sende en motiveret ansøgning sammen med dit ansøgningsskema.

Forslag til spørgsmål du kan stille dig selv, når du skal skrive en motiveret ansøgning:

Hvorfor har du valgt netop denne uddannelse?

Hvad er din drivkraft - din motivation, og hvordan vil du begrunde, hvorfor vi skal optage netop dig?

Hvilke dybere bevæggrunde har du for at vælge netop denne uddannelse? - Husk - der findes ingen forkerte svar. 

Hvilke relevante kvalifikationer og erfaringer har du med dig, og hvordan har disse kvalifikationer og erfaringer haft indflydelse på dit valg af uddannelse?

Hvilke tanker har du gjort dig omkring selve uddannelsen?

Hvilke overvejelser har du gjort dig med hensyn til uddannelsens opbygning, indhold m.v.?

Hvilke informationer har du søgt? og hvordan?

Hvilke personlige egenskaber mener du er vigtige for at gennemføre uddannelsen?

Læs mere:

Kontakt

Morten Jensen
- Det her er det bedste praktikophold, fordi Tresu har så meget at tilbyde os praktikanter. Her er så mange forskellige afdelinger, at hvis du finder ud af undervejs, at du hellere vil noget andet, så kan du sagtens blive flyttet over i den afdeling, du er nysgerrig på.
Morten Jensen
28 år, oprindelig uddannet smed hos Tresu Group.
Er nu i praktik som produktionsteknolog samme sted
Læs om Mortens praktik.
Kurt Bjorholm Johansen
- I forhold til at skulle bruge min uddannelse – har jeg ikke kunnet finde en praktik, som har været bedre.
Kurt Bjorholm Johansen
Praktikant hos LEGO
Læste til Produktionsteknolog
Læs hele Kurts historie >>