Emilie markedsfører det grønne

Da Emilie Frost Christensen skulle i praktik i forbindelse med uddannelsen som Markedsføringsøkonom, valgte hun en butik, hvor hun kunne udvikle sig både professionelt og personligt. Det blev ”Grønne Amalie”, som er en helsebutik i Kolding.

- På det personlige plan er det kommunikation med målgruppen, der former mig. Jeg vil værne om målgruppens ønsker og behov. Og det at have forståelse for det enkelte menneske kræver et personligt engagement, fortæller Emilie.

Markedsføringsøkonom

Med en uddannelse som markedsføringsøkonom bliver du i stand til at håndtere virksomhedens marketingopgaver fra planlægning til gennemførelse.

Som Markedsføringsøkonom kan du straks bidrage til aktiviteterne i virksomheden og tilføre nye ideer og metoder til at løse marketingopgaverne.

Du lærer bredt om:

  • Marketing
  • Salg
  • Ledelse
  • Kommunikation
  • Økonomi

Læs mere om uddannelsen her >>

Glad for praktik

For Emilie var de 3 måneder i praktik et hit, for her fik hun for alvor vækket sin interesse for økologi og helse. Og det var ikke det eneste, for i praktikken fik Emilie også mulighed for at afprøve sin måde at arbejde med markedsføring.

- Jeg synes, det er fantastisk, at erhvervsakademiuddannelserne indebærer en praktikperiode. Jeg ser det som en unik mulighed at komme ud og prøve at varetage et ”rigtigt” job. Og så mener jeg også, at det giver mig et perspektiv, som jeg ikke kan få på universiteterne, siger Emilie.

Fortsætter den grønne linje

Da Emilie var færdig med uddannelsen som markedsføringsøkonom, var hun så inspireret af praktikken, at hun søgte et job, hvor hun kunne holde fast i sin ny fundne passion for økologi og bæredygtighed. Hun fandt drømmejobbet hos iværksættervirksomheden Ziito i Fredericia, der går meget op i bæredygtighed. Både i forhold til sine produkter, og i forhold til sine medarbejdere.

Hos Ziito har Emilie fra første dag fået det fulde ansvar for virksomhedens sociale medier, hvor hun bl.a. kommunikerer med bloggere. Det tager hun i stiv arm, for hun føler, at hendes erhvervsorienterede uddannelse har forberedt hende godt:

- Ziito er en flad organisation, hvor afstanden fra øverste niveau til det udførende niveau er minimeret. Det betyder at jeg oplever en dagligdag, hvor hele processen overværes, og hvor jeg fra ”day one” har fået hele ansvaret for de sociale medier. Det passer mig fint, siger Emilie med et smil.

Kontakt

Emilie Frost Christensen
- Det er fantastisk, at erhvervsakademiuddannelserne indebærer en praktikperiode. Det er en unik mulighed at komme ud og prøve at varetage et ”rigtigt” job.
Emilie Frost Christensen
Marketingansvarlig his Ziito
Har læst Markedsføringsøkonom 2016-2018