International handel og markedsføring

Diana jubler over at være forbillede

- For mig er det en personlig succes, at jeg kan være et forbillede for mine døtre. Det viser dem, at man med hårdt arbejde kan, hvad man sætter sig for.

Diana Aagaard var forståeligt glad og tilfreds efter dimissionen på IBA, hvor hun blev fejret med sine medstuderende. Den 37-årige dimittend har snuppet to uddannelser på IBA, først en Markedsføringsøkonom og herefter en professionsbachelor i International handel og markedsføring (PBA), som hun altså netop er blevet færdig med.

PBA i International handel og markedsføring

Professionsbacheloruddannelsen er for dig, som ønsker at arbejde med marketing, ledelse og salgsstyring samt forretningsudvikling i en international kontekst, og som gerne vil lære mere marketing på et strategisk niveau.

Professionsbachelor-uddannelsen i International handel og markedsføring er en 1,5-årig overbygningsuddannelse med fokus på virksomhedens strategiske grundlag, forretningsudvikling og salg i et internationalt perspektiv. Du kan tone din faglige profil med to valgfrie elementer. Uddannelsen afsluttes med en praktikperiode og et bachelorprojekt.

Læs mere om uddannelsen >>

Diana har taget to uddannelser på IBA, først en Markedsføringsøkonom og herefter en professionsbachelor i International handel og markedsføring (PBA).

- Før IBA følte jeg aldrig rigtigt, jeg havde fundet min kasse. Men da jeg landede på Markedsføringsøkonom for et par år siden, fandt jeg min plads. Det samme gælder PBA’en. Der er bare så mange ting, der giver mening i den her uddannelse, og det er en fed følelse at sidde med bagefter, siger Diana

- Det er helt okay at skifte retning for at finde det, der passer til dig, siger Diana, der endelig føler hun har fundet den rigtige kasse, efter at have læst på IBA.

Nu håber hun at finde et spændende job, måske med fokus på salg.

- Jeg er rigtig stolt af mig selv, for det har været en kæmpe kamp at komme hertil. Men det er fedt at vise, at det kan lade sig gøre, og at det er helt okay at skifte retning for at finde det, der passer til dig, siger hun.

Læs mere om professionsbachelor-uddannelsen i International handel og markedsføring>>

02.07.2021

Kontakt

  • IBA optagskontor
    IBA optagskontor
    Ved spørgsmål til uddannelse, adgangskrav eller karrieremuligheder.
IBA-dimittender har gode job muligheder. Læs mere her.