- Det kan kun blive en spændende rejse
Her er forventningsfulde smil over hele linjen. Nu er der nemlig taget hul på et helt unikt samarbejde mellem Creative Play Lab, LEGO System A/S og et engageret hold af IBA-studerende på Entreprenørskab og design.
Teori bliver til virkelighed
Vidste du, at uddannelsen kun udbydes i Kolding og København?
Som studerende på denne uddannelse arbejder du med entrepreneurskab og konceptudvikling.
Omdrejningspunktet er Design Thinking, hvor du lærer om idé-generering, prototyper, markedsføring, økonomi og kommunikation.
Du udvikler løsninger, som kan omsættes til lokale og globale forretningskoncepter, events og services.
Er du interesseret i at læse mere om uddannelsen? Så kom igang med at læse!
- Det kan kun blive en spændende rejse, når vi i løbet af de næste 6 uger skal arbejde med, hvordan fremtiden ser ud for et af de ledende brands hos LEGO System A/S, fortæller Ditte Hoffmann Kærslund og Stefan Eberle, som begge er lektorer og undervisere for holdet.
På Entreprenørskab og design arbejder de studerende med entreprenørskab og konceptudvikling. Uddannelsen handler om at generere ideer ud fra research og dataindsamling, trendanalyse, markedsføring og kommunikation. Det er alt sammen værktøjer, som kommer i spil i løbet af det kommende samarbejde.
14/09/2023