Sommer optag 2022
Dalena elsker at kode: Kvinder kan det samme som mænd, mener hun
Hun elsker at kode og drømmer om et job, hvor hun for eksempel skal arbejde med it-sikkerhed. Jo, 26-årige Dalena er en rigtig it-nørd. Og dermed er hun en af de seje kvinder i Danmark, som i stigende grad begynder at studere på en it-uddannelse.
Vil du vide mere om Webudvikling?
På professionsbachelor-uddannelsen i Webudvikling får du dybdegående forståelse af teknisk frontend-webudvikling. Du får stærke kompetencer inden for programmering og UX-design gennem fag som blandt andet JavaScript, udviklingsmiljøer og brugeroplevelser.
På Webudvikling er der kun sommeroptag.
Ansøgningsfristen er 1. juli kl. 12.00. Du kan dog stadig søge ind på de ledige pladser efterfølgende.
Har du spørgsmål i forbindelse med optagelse, kan du kontakte vores optagskontor på tlf. 72 11 82 97 eller via mail på optag@iba.dk.
Læs mere om uddannelsen her

I 2022 har 13 procent flere kvinder søgt en it-uddannelse på landsplan end året før. Og det glæder da Dalena.
- Jeg synes, at det er rart, hvis der er lidt tøser på holdet. Men det gør mig ikke noget, at størstedelen af mine holdkammerater er mænd. For de er alle sammen rigtig flinke. Men jeg taler bare med tøserne om noget lidt andet, end jeg gør med mændene, fortæller Dalena Hoa Birch Trinh.
Det undrer faktisk Dalena, at der ikke hele tiden har været langt flere kvinder på it-uddannelserne, for det kan kvinder være lige så gode til som mænd. Ja, faktisk har hun også netop derfor svært ved at svare på, om kvinder kan gøre noget bedre end mænd i it-verdenen.
Når Dalena begynder i klassen som webudvikler i august 2022, vil et par af hendes klassekammerater være kvinder, mens resten vil være mænd.
Læs mere:
29-07-2022
Kontakt
