Vinterdimission 2023

Boglárkas vej til drømmejobbet hos Lego gik gennem IBA

Èn ting kan man slå fast med det samme: 28-årige Boglárka Anna Nagy fra Ungarn er ikke kommet sovende til sit nye job som agile coach hos Lego.

Tværtimod. Da hun for få år siden planlagde sit næste karrieretræk hjemme i Ungarn, havde hun allerede blikket rettet mod Danmark, IBA Erhvervsakademi Kolding - og Lego.

Og alle tre dele er endt med at gå i opfyldelse. Præcis som hun havde håbet på.

International handel og markedsføring

Professionsbacheloruddannelsen er for dig, som ønsker at arbejde med marketing, ledelse og salgsstyring samt forretningsudvikling i en international kontekst, og som gerne vil lære mere marketing på et strategisk niveau.

Professionsbachelor-uddannelsen i International handel og markedsføring er en 1,5-årig overbygningsuddannelse med fokus på virksomhedens strategiske grundlag, forretningsudvikling og salg i et internationalt perspektiv. Du kan tone din faglige profil med to valgfrie elementer. Uddannelsen afsluttes med en praktikperiode og et bachelorprojekt.

Læs mere om uddannelsen her ->>

Foto af Boglarka

For 28-årige Boglárka Anna Nagy blev IBA en trædesten, så hun nu kan fortsætte karrieren hos Lego. Her har hun også haft et studenterjob undervejs gennem sin marketing-uddannelse.

- Jeg har arbejdet, siden jeg var 21 år. Og så har jeg været heldig at tage de rigtige beslutninger i forhold til min karriere, smiler Boglárka, som i januar blev færdiguddannet som professionsbachlor i International handel og markedsføring hos IBA.

Med sig i bagagen har hun en bachelor i kinesisk. Hendes oprindelige plan var at kombinere sproget med en uddannelse indenfor international marketing:

- Jeg ville gerne rejse. Men ikke kun for eventyrets skyld, det var også for at give min karriere et skub. Mit ønske var at få et job i Danmark, fordi det virkede som et rart sted at være. Og på det tidspunkt havde jeg allerede blikket rettet mod Lego.

I første omgang arbejdede hun i Ungarn som projektkoordinator inden for it-branchen. Det var de færdigheder, som først skaffede hende et studenterjob hos Lego inden for dataanalyse, da hun i 2019 rejste hertil for at studere International handel og markedsføring hos IBA.

Foto af Borlarka

- Jeg har arbejdet hos Lego gennem hele uddannelsen. Siden oktober har jeg arbejdet fuld tid, så allerede før jeg den sidste eksamen hos iBA, har jeg været vant til en normalt dansk arbejdsrutine, siger Boglárka.

Uddannelsen i Kolding havde hun hørt om, da hun besøgte en international messe i Budapest. Det var også her, hun første gang blev lidt klogere på, hvordan det er at bo i Danmark.

 - Jeg er lidt overrasket over, at det hele lykkedes for mig her i Danmark, sådan som jeg havde håbet på. Men jeg havde også forberedt mig godt hjemmefra, siger Boglarka, som siden hun kom hertil har boet i Kolding.

Gode minder fra IBA

Straks efter endt uddannelse byttede hun sit studiejob ud med en stilling som agile coach, som betyder, at hun skal vejlede kolleger på Lego, der skal bruge en agil samarbejdsform.

Det er dermed et goddag til en fast fuldtidsstilling hos Lego og et farvel til studielivet på IBA, som hun har flere gode minder fra. Det gælder ikke mindst undervisningen i marketing, som hun har lært meget af.

- Og så har IBA bare nogle fantastiske omgivelser, så det har virkelig været dejligt at komme her. Det er et moderne og åbent sted at studere, siger Boglárka.

Foto af Boglarka

- Lego er den bedste arbejdsplads, jeg har arbejdet for. Her er høje ambitioner kombineret med stort fokus på en god work-life-balance, siger Boglárka Anna Nagy.

1/02/2023

Kontakt