FAQ

Hvis du ikke får svar på dine spørgsmål her, er du meget velkommen til at kontakte os pr. mail eller komme forbi biblioteket.

Fakta

Bibliotekets åbningstider:

Biblioteket er åbent for selvbetjening i IBA’s åbningstid.
Bibliotekaren træffes. Se Canvas.

Du finder os i lokale 4.07.

Kan jeg få adgang til bibliotekets databaser hjemmefra?

Svar: Ja, alle IBA-studerende og ansatte har adgang til bibliotekets databaser hjemmefra (campus + fjernadgang) med en VPN-forbindelse.

Når VPN-GlobalProtect er installeret, finder du den sammen med de andre ikoner ”nede ved siden af uret” (Windows) eller ”oppe ved søgeikonet” (Mac).

Nogle få databaser kræver et login. For at finde passwords, skal du gå ind i bibliotekets fag på Canvas og vælge Passwords DK. Og nogle kan tilgås via WAYF (se nedenfor).

Hvad betyder campus + fjernadgang?

Svar: ”Campus” betyder, at du får direkte adgang til den pågældende betalingsdatabase, når du er på IBA. Det kræver kun, at du er logget på VPN / IBA’s netværk.

”Fjernadgang”: Sidder du på et andet netværk, fx derhjemme, skal du

  1. have installeret VPN-GlobalProtect (se ovenfor)
  2. tilslutte VPN-klienten på statusikonet ”nede ved uret” (Windows) eller ”oppe ved søgeikonet” (Mac).

Databaserne vil nu kunne genkende dig som tilhørende IBA.

Hvad betyder WAYF?

Nogle databaser kan tilgås via WAYF (Where are you from).

  1. Vælg den skole du kommer fra, dvs. Erhvervsakademi Kolding. 
  2. Indtast dit IBA brugernavn og adgangskode.

Hvor kan jeg finde tidligere hovedopgaver fra IBA?

Svar: Du kan finde hovedopgaver i IBAse, som IBA-studerende kan få adgang til.

Kan jeg låne alle bøgerne, som er på min litteraturliste, indtil jeg får købt bøgerne?

Svar: Det korte svar er NEJ.
Biblioteket har 1 eksemplar af alle bøgerne på litteraturlisterne, og de står på ”reading list”-hylderne. Disse bøger er et dagslån, og der kan kopieres fra dem til eget brug.