April 2020 Anne Rask Pedersen

Hvem er jeg

Jeg er født og opvokset i Odense og har boet i Skibhuskvarteret hele mit liv. Jeg har altid elsket matematik, men siden 9. klasse drømte jeg om at blive socialrådgiver. Jeg tog derfor 10. klasse, så jeg derefter kunne tage en HF. På HF valgte jeg den sociale/pædagogiske linje, så jeg kunne møde adgangskravene til at komme ind på uddannelsen til socialrådgiver. Sjovt nok var matematik også et af yndlingsfagene her. Efter HF tog jeg halvandet sabbat år, hvor jeg arbejdede. I 2010 begyndte jeg på det, jeg troede, var drømmeuddannelsen som socialrådgiver.

Efter 2,5 år med skyhøjt fravær og minimal indsats og engagement valgte jeg efter min praktikperiode at droppe ud. Det var slet ikke dét, jeg skulle. Lige siden 9. klasse havde jeg glemt at stoppe op og mærke efter, om det overhovedet var det rigtige.

Jeg begyndte i stedet i et fuldtidsjob som receptionist på et hotel. Jeg elskede det og overvejede, om det var retningen for mig. Jeg stiftede bekendtskab med de mange forskellige aspekter, der er i at drive et hotel. Til at begynde med var jeg meget interesseret i selve servicen, der tilbydes. Jeg var vild med fuld fart på og tilfredsstillelsen i at give gæsterne den bedst mulige oplevelse. Men da jeg begyndte at få andre opgaver, som rettede sig mere mod den økonomiske del, mærkede jeg et niveau af interesse og en sult efter mere viden. En sult jeg ikke havde haft før.

Jeg begyndte derfor at undersøge uddannelsesmulighederne inden for regnskab og økonomi. I min søgen fandt jeg frem til den relativt nye uddannelse Financial Controller. Men fordi jeg havde valgt en sociale linje på HF, opfyldte jeg ikke adgangskravene til at komme ind på den uddannelsen. Derfor begyndte jeg at læse matematik på B-niveau på VUC ved siden af jobbet på hotellet.

Et år senere havde jeg bestået matematik B, havde søgt ind på Financial Controller uddannelsen i Odense og sagt mit job op. Klar til et nyt kapitel.

Min tid på IBA

Jeg søgte oprindelig ind på Financial Controller-uddannelsen i Odense og havde slet ikke tænkt tanken, at jeg risikerede ikke at komme ind. "Selvfølgelig ville jeg det. Jeg ville jo det her!" 

Da jeg fik afslag fra Odense, havde jeg lige en halv dag fuld af fortvivlelse og ”hvad skal jeg nu gøre-tanker". Men så ringede min bedste veninde og sagde, at de havde ledige pladser i Kolding. Jeg skyndte mig at søge ind med tanken om, at jeg jo bare kunne rykke til Odense efter 1. semester. 

Så jeg endte på IBA ved et tilfælde. Allerede et par måneder efter jeg var begyndt på IBA, fik jeg mulighen for at blive overflyttet til Odense. Men jeg var blevet så glad for at gå på IBA, og jeg vidste jo ikke, om jeg ville blive ligeså glad for studiet i Odense.

Det gik det fint med at pendle dagligt til Kolding, og jeg havde fået gode venner på studiet. Oven i var jeg glad for underviserne, så jeg endte med at blive på IBA. Og det viste sig at være en af de bedste beslutninger, jeg har taget!

Dét jeg bedst husker fra min studietid
Det er svært af udpege ét minde, som det bedste fra min tid på IBA, for jeg elskede at gå der. IBA var gode tider.

Jeg fik et par nære venner, som jeg den dag i dag stadig er i kontakt med. Ud over de gode venner, var det i det hele taget bare en god klasse, jeg gik i. Generelt set var der et ambitionsniveau som motiverede mig og et sammenhold, som gjorde det rart at komme i skole. Klassen var også sammensat af alle aldre, hvilket gav den en god dynamik og en masse forskellige holdninger og erfaringer at dele ud af. Hvis jeg i stedet var kommet i en klasse fuld af 18-20-årige, som kom lige fra gymnasiet, så er jeg sikker på, at jeg ville have overvejet Odense en ekstra gang.

Underviserne på IBA er dog noget for sig selv. Jeg har aldrig nogensinde i mit skoleliv syntes, at det var fedt at gå i skole. Jeg har aldrig været specielt stor fan af nogen underviser.

På IBA havde jeg svært ved at vælge, hvilken underviser der var min yndlings (men det var nok altid Lars Bach).

Mine undervisere lærte mig at gå i skole påny og, oven i hatten, elske det. Der var en forventning om, at man deltog, at man havde lavet sine lektier og ikke bare sad og hang.

Undervisernes tilgang til undervisning, deres viden og måde at inkludere de studerende på, gjorde hele forskellen. Jeg oplevede for første gang mig selv som værende en af klassens ”stræbere”, og jeg elskede det. Jeg kom til undervisningen, fulgte med i timerne, tog noter og lavede lektier.

På IBA bliver man behandlet ligeværdigt af underviserne. Jeg følte ikke, at der var det her typiske ”studerende/underviser forhold”. Tværtimod oplevede jeg varme mennesker, der var klar til at dele ud af deres viden, og som var modtagelige for andre holdninger og synspunkter. Der var masser af fis og ballade og plads til at studerende. Og alle kunne være sig selv. 

Jeg har altid haft nemt ved at lære, og fag som matematik, dansk og engelsk er faldet mig meget naturligt. Jeg har som sådan aldrig skullet kæmpe for at lære noget nyt.

Da jeg begyndte på IBA kunne jeg hurtigt mærke, at jeg blev nødt til at give mig selv 100% og rent faktisk arbejde for at lykkes.

Det var jeg indstillet på. Formentlig fordi jeg var fyldt 25 år og havde arbejdet flere forskellige steder og prøvet et andet studie. Nu kunne jeg mærke, at det var det her, jeg ville. 

Jeg lærte, at selvom jeg engang havde et anstrengt forhold til at gå i skole, så kunne jeg vende min indstilling. 

Min karrierevej

Efter dimensionen begyndte jeg at lede efter jobs. Jeg kunne mærke, at jeg drømte om et job udenfor Danmark.

Samtidig var uddannelsen til Financial Controller ny, og der blev ikke slået stillinger op, som passede lige til os nyuddannede. I stedet kunne vi søge elevstilinger i regnskabsafdelinger. Noget jeg ikke helt syntes, at jeg var klar på, for jeg ville bare gerne have et rigtigt job.

Jeg undersøgte også mulighederne for et job i London og fandt ud af, at det var supernemt! Det var ikke elevstillinger, men derimod junior stillinger med mulighed for at ”arbejde sig op”. Det var meget mere mig!

Det endte med, at jeg tog til London et par dage for at gå til jobsamtaler på de jobs, jeg havde søgt. Jeg fik tilbudt et job, som jeg sagde ja til, og to uger senere flyttede jeg til London.

Jeg fik job som Account Assistant i et ejendomsselskab. Det var en nyoprettet virksomhed, og jeg syntes, det hele var enormt spændende. Nyuddannet, nyt job, ny virksomhed, nyt land, nyt alt.

Jeg var hos denne virksomhed i et år, fordi jeg som den eneste i regnskabsafdelingen kom til at mangle gode kollegaer at sparre med og lære fra.

Det var et hårdt år, fordi jeg måtte lære mig selv alt. Så jeg tror, at jeg på ét år lærte, hvad jeg normalt ville være tre år om. Så jeg kom ud på den anden side endnu stærkere og masser af erfaring rigere.

Efter mit første job fandt jeg mit nuværende job, hvor jeg står for alle kreditorer og er assistent for vores financial controller. Jeg er superglad for mit job.

Jeg er i et miljø, hvor jeg kan drøfte mit arbejde. Jeg lærer nyt, og jeg kan lære fra mig. Det er helt sikkert drømmejobbet i forhold til, hvor jeg er i min karriere netop nu.

Jeg er alene om at betale vores kreditorer, og jeg elsker at kunne tage ejerskab over en opgave og sørge for, at det spiller. Det er lidt ligesom at være afdelingsleder i f.eks. et supermarked. Man har en afdeling, som man skal sørge for kører. Derudover så laver jeg også afstemninger og analysearbejde, som også er enormt spændende.

Vi har for nyligt skiftet system fra SAGE til SAP, som er en virkelig stor omvæltning men også en virkelig spændende proces. Jeg lærer et nyt system at kende, men skal samtidig overføre hele min ”afdeling” til et nyt system, optimere hvor jeg kan og samtidig tilpasse vores nuværende processer.

Jeg arbejder i en virksomhed som vækster, og som lige er blevet solgt. Så der sker en masse ændringer, som gør, at der hele tiden er run på. Der er hele tiden noget nyt at tage fat i eller lære, og det er jeg ret vild med.

Jeg føler, at min karriere går den vej, som jeg gerne vil have, at den skal gå. Efter mit første jobskifte, har jeg sat farten lidt ned og udviklet mig i et tempo, hvor jeg har kunnet følge med.

Jeg har nu været i den virksomhed i snart to år, og min karriere er klar til næste skridt. Det bliver enten en ny stilling med flere udfordringer, eller også begynder jeg at studerende ved siden af mit nuværende job. Eller begge dele! Jeg føler mig succesfuld i min karriere.

En typisk arbejdsdag for mig
Jeg har en meget rutinepræget hverdag og mit arbejde er egentlig også rutinepræget, da jeg har de samme deadlines hver måned. Så alt efter hvor på måneden vi er, ser mine dage forskellige ud.

En typisk dag vil begynde med en gennemgang af e-mails og at printe alle fakturaer ud. En dag hvor jeg forbereder payment run, vil dette være mit fokus hele dagen. Da har jeg i 2-3 dage inden arbejdet hårdt på at få alle fakturaer ind og tjekket, at alt er klar til dagen. Jeg forbereder et forslag til, hvad der skal betales, sørger for at der er dokumentation for det hele og fremlægger det til godkendelse.

Når det kommer tilbage enten med rettelser eller godkendelse, fortsætter jeg processen med at sørge for, at alle informationer bliver bogført korrekt. Jeg sørger for, at alle kreditorer får en e-mail om, hvad der bliver betalt hvornår, og jeg sørger for, at alle betalingerne er sat op til godkendelse på netbank. Imellem godkendelser har jeg typisk tid til andre småopgaver, men det er mere eller mindre en hel dags arbejde.

Sådan har min uddannelse fra IBA bidraget til min succes

IBA var vejen til min succes. Der har været en god balance mellem faglighed og at have det godt med hinanden. Udrejsemulighederne på IBA er årsagen til, at jeg i dag har et liv i London. For hvis ikke jeg havde fået mulighed for at tage min studiepraktik i New Zealand, tror jeg ikke, at jeg havde været modig nok til at begynde et nyt liv i London.

Sådan har jeg gjort brug af min uddannelse og kompetencer fra IBA

IBA har ændret mig på mange måder. Jeg oplevede, at det her var noget, der skulle kæmpes for, men at jeg var den eneste, som kunne gøre det. Hvis jeg ville have noget gjort, så skulle jeg selv gøre det.

Det fantastiske ved IBA var, at jeg fik al den støtte og hjælp, jeg havde behov for og kunne ønske mig. Jeg havde en god studiegruppe, og undervisere fyldt med viden til rådighed.

Mit syn på det typiske forhold mellem mig som studerende og mine undervisere ændrede sig. Jeg følte mig ligeværdig, og underviserne på IBA er der for at lære fra sig. Men det krævede, at jeg var engageret og villig til at tage imod. ”It’s a two way street”, som man siger. Jeg begyndte at se det mere, som om vi lærte af hinanden.

På baggrund af det og klassens sammensætning af meget forskellige mennesker, blev jeg mere rummelig. Der var plads til alle, studerende såvel som undervisere. Der var plads til, at vi alle sammen bare var mennesker. 

Mine ambitioner ændrede sig også i løbet af min studietid på IBA. Efter et halvt år fandt jeg ud af, at der var mulighed for praktik i udlandet. Da jeg hørte om det, vidste jeg med det samme, at det ville jeg gå efter. 

På en introdag hørte jeg om udlandspraktik i London, Malta eller New Zealand. Jeg vidste, at det var en chance, jeg aldrig ville få igen. Derfor tænkte jeg også ”go big or go home”. Så jeg ville til New Zealand.

Jeg talte med Clare, som står for praktik i New Zealand efter foredraget. Vi mødtes nogle gange, når hun var på besøg i Danmark i løbet af de efterfølgende halvandet år. Vi talte om, hvor mine interesser lå og om alt det praktiske ved en praktik i New Zealand. Og vi lærte hinanden at kende.

Cirka et halvt år før min praktik havde Clare fundet en virksomhed i Dunedin. Det var et perfekt match. Derudover arrangerede Clare også logi, og jeg flyttede ind hos Tree, Clares veninde, som igennem årene før havde haft studerende boende. En fantastisk kvinde, som også lærte mig en masse om verden, New Zealand og mig selv. Tree er en rigtig god ven den dag i dag.

Overordnet set var mine tre måneder i New Zealand fuldstændig fantastiske. Mit praktiksted var godt. Jeg mødte en masse nye mennesker, og de tog enormt godt imod mig.

Hvis man udelukkende kigger på virksomheden som praktiksted, så var det ikke en uforglemmelig praktik. Virksomheden havde ikke haft en praktikant før, og de stod midt i en masse omvæltninger, som nogle gange gjorde, at der ikke var så meget tid til at lære mig nyt. Jeg føler ikke, at mit fulde potentiale blev udnyttet, men jeg føler, at jeg gjorde mit til at få så meget som muligt ud af det, som muligt. Og virksomheden var meget imødekommende og gjorde deres bedste for at tilfredsstille min sult efter viden.

Oplevelsen som helhed var ubeskrivelig. Jeg lærte ikke kun faglige ting. Jeg lærte også om arbejdskulturen i New Zealand. Jeg lærte, hvordan man taler ”regnskab” på engelsk, jeg lærte om en helt unik kiwi kultur. Og så lærte jeg sindssygt meget om mig selv. Både personligt og professionelt.

Jeg fandt ud af, at jeg var sulten efter verden og begyndte at lege med tanken om et fremtidigt job i New Zealand, Australien eller London. Jeg var faktisk tæt på at blive ansat i den virksomhed, hvor jeg have min praktik, men stillingen skulle besættes før jeg kunne nå at dimittere.

Efter min praktik rejste jeg rundt i New Zealand og Australien - samtidig med at jeg skrev min hovedopgave. Det blev hurtigt klart for mig, at jeg ikke ville tilbage til Danmark og bare finde et job, når jeg var færdig. 

I løbet af mit studie havde jeg også deltaget på IBA's ”Business Week”, hvor jeg rejste til Paris med en klassekammerat. Det var en projektuge, hvor man blev sat sammen med studerende fra resten af Europa. Det gav et godt indblik i, hvordan det var at være studerende i de lande, mange af de andre kom fra.

IBA giver så mange internationale muligheder og har stor fokus på både faglighed og personlig udvikling. Det er jeg ret vild med. 

Alumni visdom

Et råd jeg gerne selv ville have haft
Jeg er så glad for min tid på IBA og stolt over, hvordan jeg udviklede mig som studerende og menneske. Når jeg ser på min udvikling fra start til slut, så synes jeg faktisk, at jeg gjorde det ret godt. 

Et råd jeg gerne vil give videre
Sug alt, hvad du kan ud af IBA! Få mest muligt ud af dine undervisere og ud af de mange muligheder, der er til rådighed.

31-08-2020