Webinar om Byggeriets Lederuddannelse
IBA Erhvervsakademi Kolding, KEA og Dansk Byggeri inviterer ledere, ledende medarbejdere og andre interesserede til informationsmøde om Byggeriets Lederuddannelse.
Kend dine muligheder som leder
Webinaret giver dig et overblik over uddannelsesmulighederne og information om uddannelsens moduler, tilskudsmuligheder, praktiske informationer og meget mere.
På webinaret vil der være en nuværende deltager samt repræsentanter fra IBA Erhvervsakademi Kolding, KEA og Dansk Byggeri. De rådgiver dig om dit valg af uddannelsen og kravene på uddannelsen.
Proces og program
Du deltager på webinaret via din computer, tablet eller smartphone. Det eneste du skal bruge er en ledig time og gerne et sæt hovedtelefoner.
Inden webinaret sender vi en mail til dig med link til møderummet i Adobe Connect.
Program:
- Velkomst
- Introduktion v/ udviklingschef, Lone Borup fra Dansk Byggeri
- Indhold på uddannelsen v/underviser Jens Handberg fra IBA og Jan Hoffmann fra KEA
- Praktiske oplysninger om uddannelsen og tilskud m.m. v/projektkoordinator Malene Hansen fra IBA
Nyhedsbrev
Webinaret er forbeholdt abonnenter til vores nyhedsbrev. Hvis du ikke allerede får nyhedsbrevet, bliver du automatisk tilmeldt. Du kan til enhver tid afmelde dig igen ved at trykke "afmeld" i bunden af vores nyhedsbrev.
Niveau
Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.
Afmeldingsbetingelser
Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give besked hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af din plads.