Webinar
Digital etik
Hver gang du åbner en browser eller kigger på din mobiltelefon, bliver du hvirvlet ud i en verden af digitale services, som høster dine data, manipulerer med dine valg, og trænger dybt ind i din hjerne for at få dig til at klikke på lidt flere annoncer.
Resultaterne har vist sig som digital afhængighed, fake news, filterbobler, monopolmarkeder, svækket innovationskraft, datamisbrug, overvågning og automatiseret racisme og kvindehad.
Vi har behov for en ny etisk tilgang til digitalt design – både hos den lille startup såvel som de store virksomheder og ikke mindst i den offentlige sektor.
Men hvordan laver man etisk digitalt design?
Det får du svaret på i dette webinar med Peter Svarre, som er forfatter til den nyligt udkomne bog Digital Etik.
Tilmeld dig også webinaret om Kunstig intelligens med Peter Svarre
Hvorfor går det så stærkt med kunstig intelligens lige nu? Hvor kommer det fra, hvordan fungerer det, og hvilke konsekvenser for det for vores privat- og arbejdsliv.
Få svaret når Peter Svarre er vært på webinaret hos IBA den 15. marts 2023.

Om Peter Svarre
Peter Svarre er uddannet i Statskundskab og arbejder som konsulent, foredragsholder og forfatter. Han arbejder med brugervenlighedstest, har bygget hjemmesider, rådgivet om sociale medier, skrevet bøger og holdt foredrag om alt fra kunstig intelligens til arbejdsglæde.
Sådan deltager du
Du deltager i webinaret via din computer eller via din tablet/smartphone. Det er en god idé med høretelefoner, men du har ikke brug for webcam.
Tilmeld dig webinaret og modtag vores nyhedsbreve
Ved tilmelding af nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du samtidig, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig.
Hvad gør vi med dine oplysninger?
Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dit navn, emailadresse og eventuelt mobilnummer. Når du modtager vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om, hvorvidt du åbner nyhedsbrevene, hvilke links du klikker på, og hvilken type telefon/computer/tablet du åbner fra. Oplysningerne indsamler, opbevarer og behandler vi for at kunne administrere din tilmelding, så vi kan sende dig nyheder, invitationer og informationer. Retsgrundlaget er dit samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1. IBA videregiver ikke oplysningerne til andre end den nyhedsbrevudbyder, som vi bruger til at udsende nyhedsbrevene.
Du kan altid let afmelde dig vores nyhedsbreve
Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement og derved trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld”, som du finder nederst i nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende dig nyhedsbreve, og vi sletter din mailadresse. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Niveau
Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.
Afmeldingsbetingelser
Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give besked hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af din plads.