Webinar
Skab afgørende konkurrencefordele gennem bedre kundeindsigt
Grundlæggeren af Amazon.com, Jeff Bezos, har en gang sagt, at det ikke er så vigtigt for ham at vide noget om konkurrenterne – det er vigtigere at vide noget om kunderne, og det han reelt frygter ved konkurrenterne er, hvis de ved noget om kunderne, han ikke selv ved. Og det har han en pointe i. Kundeindsigt bliver en stadig vigtigere konkurrencefordel i en verden, som forandres mere og hurtigere, end nogensinde før, og hvor antallet af såkaldte ”touch points” mellem en virksomhed og dens kunder er steget markant i den digitale tidsalder.
Deltag på webinaret og få en indføring i dette hastigt voksende fokusområde indenfor moderne salg. Hvad er kundeindsigt, hvorfor er det så vigtigt, hvordan skabes en bedre kundeforståelse med afsæt i kunderejsen, og hvordan kan den indsamlede viden omsættes til øget kundeværdi? er de fire grundlæggende spørgsmål, som webinaret forsøger at give et svar på ved hjælp af nogle let tilgængelige definitioner og værktøjer.
Vært
Jens Lassen underviser i salg og salgsledelsesfag på IBA og har mange års praktisk erfaring bag sig, og har desuden skrevet flere bøger om salg og salgsledelse. Det er denne erfaring Jens bringer i spil på webinaret sammen med en forhåbentlig masse nysgerrige deltagere.
Målgruppe
Alle der arbejder med salg og salgsledelse og har ansvar for at bidrage til at fastholde eller øge salget i virksomheden.
Tilmeld dig webinaret og modtag vores nyhedsbreve
Ved tilmelding af nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du samtidig, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig.
Hvad gør vi med dine oplysninger?
Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dit navn, emailadresse og eventuelt mobilnummer. Når du modtager vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om, hvorvidt du åbner nyhedsbrevene, hvilke links du klikker på, og hvilken type telefon/computer/tablet du åbner fra. Oplysningerne indsamler, opbevarer og behandler vi for at kunne administrere din tilmelding, så vi kan sende dig nyheder, invitationer og informationer. Retsgrundlaget er dit samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1. IBA videregiver ikke oplysningerne til andre end den nyhedsbrevudbyder, som vi bruger til at udsende nyhedsbrevene.
Du kan altid let afmelde dig vores nyhedsbreve
Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement og derved trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld”, som du finder nederst i nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende dig nyhedsbreve, og vi sletter din mailadresse. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.
Niveau
Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.
Afmeldingsbetingelser
Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give besked hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af din plads.