Webinar

Kortlæg jeres kunderejse

På dette helt nye webinar kobler vi arbejdet med kunderejsen med bestræbelserne på at skabe online relationer – til dine kunder, dine medarbejdere eller andre interessenter.

Få din plads her
Varighed: 1 time

Beskrivelse
Webinar kl. 09:00-10:00. Deltag online via din computer eller via din tablet/smartphone. 
Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail.

Tilmeld

Hvis du arbejder med eksempelvis salg, kommunikation eller markedsføring, er du formentlig stødt på begrebet kunderejsen. Eller købsrejsen. Eller salgstragten. Kært barn har mange navne, som man siger. Du har lige så sikkert hørt, at stærke relationer er afgørende særligt i B2B-verdenen.

Men måske har du også tænkt: Det er meget godt, men hvordan kortlægger man kunderejsen, hvis ikke man har ret meget tid og kun et mindre budget? Og hvordan får man kortlægningen brugt til noget fornuftigt i praksis?

Begge dele får du et bud på i dette webinar, hvor vi kobler arbejdet med kunderejsen med bestræbelserne på at skabe og bevare relationer til dine interessenter.

Webinaret indeholder blandt andet:

  • Sådan kortlægger I jeres kunderejse.
  • Sådan analyserer I kunderejsens touchpoints med fokus på relationer.
  • Sådan skaber I bedre online relationer.

Oplægsholdere på webinaret:

Andreas Bach-Laursen er uddannet cand.it med kommunikation og organisation fra Syddansk Universitet. Andreas har tidligere arbejdet i it- og reklamebranchen og har over 20 års erfaring med digitale medier og markedsføring. I dag er Andreas lektor og uddannelsesleder på IBA Erhvervsakademi Kolding, hvor han også underviser studerende fra erhvervslivet i digitalt salg, markedsføring og kommunikation.

Jeannette Refstrup er uddannet journalist fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole og Executive Master i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Jeannette er partner i kommunikationsbureauet StrupStrup®, der arbejder med strategisk kommunikation og digital markedsføring. Derudover underviser hun på blandt andet IBA i forskellige discipliner inden for særligt digital kommunikation og markedsføring. Jeannette er også bestyrelsesmedlem i Business Horsens og på det socialpædagogiske opholdssted Borgmesterbakken.

Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig webinaret, tilmelder du dig samtidig IBA og kommunikationsbureauet StrupStrup®s nyhedsbreve. Du kan altid trække dit samtykke til modtagelse af nyhedsbrevet tilbage, enten ved at afmelde dig ved at bruge linket i bunden af hvert nyhedsbrev eller kontakte os på evu@iba.dk.

Tilmeld dig webinaret og modtag vores nyhedsbreve

Ved tilmelding af nyhedsbreve fra IBA Erhvervsakademi Kolding accepterer du samtidig, at vi indsamler, behandler og opbevarer oplysninger om dig.

Hvad gør vi med dine oplysninger?

Når du tilmelder dig vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om dit navn, emailadresse og eventuelt mobilnummer. Når du modtager vores nyhedsbreve, indsamler og opbevarer vi oplysninger om, hvorvidt du åbner nyhedsbrevene, hvilke links du klikker på, og hvilken type telefon/computer/tablet du åbner fra. Oplysningerne indsamler, opbevarer og behandler vi for at kunne administrere din tilmelding, så vi kan sende dig nyheder, invitationer og informationer. Retsgrundlaget er dit samtykke jf. Databeskyttelsesforordningens art 6, stk. 1. IBA videregiver ikke oplysningerne til andre end den nyhedsbrevudbyder, som vi bruger til at udsende nyhedsbrevene.

Du kan altid let afmelde dig vores nyhedsbreve

Du kan til enhver tid afmelde dit abonnement og derved trække dit samtykke tilbage. Det kan du gøre ved at klikke på linket ”Afmeld”, som du finder nederst i nyhedsbrevene. Hvis du afmelder dig, stopper vi med at sende dig nyhedsbreve, og vi sletter din mailadresse. Læs mere om, hvordan vi behandler dine personoplysninger.

Niveau

Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.

Afmeldingsbetingelser

Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give besked hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af din plads.