Webinar

Facilitering - stå stærkere som leder i en foranderlig hverdag

Hvad sker der, når lederen ikke længere er den, der ved mest? Hvordan kan man lede sine medarbejdere igennem forandringer uden selv at være den, der har retningen?

Det spørgsmål får man lyst til at stille sig selv, når verden bliver mere og mere kompleks og foranderlig.

Vi får i vores virksomheder og organisationer flere og flere specialister: Tag fx kommunikationsafdelingen, engang var det hovedsageligt én person, der kunne rumme det hele. I dag rummer kommunikationsafdelingen ofte flere specialiseringer, bl.a. inden for marketing, PR, intern kommunikation, SoMe, SEO og meget, meget mere.

Der kommer også flere og flere nye områder, som har indflydelse på vores ledelse. Områder, vi skal forholde os til, men som vi ikke kan lykkes med alene og som sjældent rummer entydige løsninger: Fx GDPR, bæredygtighed, innovation, digitalisering osv.

0 kroner (det koster kun din mailadresse)

Webinar kl. 10.00-11.00.
Deltag online via din computer eller via din tablet/smartphone. Du modtager linket til webinaret i din bekræftelsesmail.

Tilmeld

Så hvordan kan du som leder forholde dig til alt dette? Være på forkant? Sikre at I går forrest?

I dette webinar tager vi et kig på ledelsesrollen og nogle af de værktøjer, vi kan benytte, når ledelse pludseligt kræver mere viden, end vi selv har. Gennem facilitering kan vi engagere vores medarbejdere og samtidigt holde en åbenhed for det, der er på vej og alt det, vi ikke ved nok om til selv at tage styringen.

Om oplægsholder: Stine Hjortshøj Lajer

Dagens oplægsholder, Stine Hjortshøj Lajer, er adjunkt ved IBA Erhvervsakademi Kolding. Stine arbejder blandt andet med og underviser i procesfacilitering, forandringsledelse og innovation.

Med en proceskonsulentuddannelse og flere års erfaring inden for procesfacilitering har Stine en nysgerrighed på, hvordan vi kan arbejde mere processuelt og hvad der skal til for at skabe involvering og opbakning til vores arbejde med udvikling. Det seneste år har Stine arbejdet med facilitering som del af det nordiske forskning- og udviklingsprojekt, Building Innovation Capacity.

Nyhedsbrev

Når du tilmelder dig webinaret, tilmelder du dig samtidig nyhedsbrevet fra IBA Erhvervsakademi Kolding. Du kan altid trække dit samtykke til modtagelse af nyhedsbrevet tilbage, enten ved at afmelde dig ved at bruge linket i bunden af hvert nyhedsbrev eller kontakte os på evu@iba.dk.

Niveau

Webinaret er ikke et kursus eller en uddannelse, og du får ikke et bevis for din deltagelse.

Afmeldingsbetingelser

Hvis du bliver forhindret i at deltage, må du gerne give besked hurtigst muligt, så en anden kan få glæde af din plads.

Undervisere

  • Stine Hjortshøj Lajer
    Stine Hjortshøj Lajer
    Adjunkt