Akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring
Værdiskabende dataanalyse- og formidling
I faget Værdiskabende dataanalyse- og formidling lærer du om kvantitativ dataanalyse samt metoder og værktøjer til at gennemføre dataanalyse i praksis. Du får en grundlæggende forståelse for data, og hvordan dataanalyse kan bruges til at pege på relevante indsats- og udviklingsområder i din organisation.
I undervisningen vil der være fokus på en praktisk tilgang til dataanalyse, som du nemt kan omsætte til aktiviteter i din virksomhed.
Værdiskabende dataanalyse- og formidling kan læses som et enkeltstående fag eller du kan tage det som en del af en hel akademiuddannelse i Økonomi og ressourcestyring.
Dét lærer du på faget Værdiskabende dataanalyse- og formidling
På uddannelsen får du viden om muligheder og forskelle på kvalitative og kvantitative metoder til dataindsamling og -analyse, Du får en grunlæggende forståelse for:
- Dataforståelse
- Jura, etik og bias
- Virksomhedens Roller i arbejdet med data
- Datakvalitet
- Datarens
- Datamodellering
- Beskrivende statistik
- Dataanalyse
- Visuelle virkemidler
- Formidling af analyseresultater.
Derfor skal du læse Værdiskabende dataanalyse- og formidling
- Du får grundlæggende viden om dataanalyse.
- Du får færdigheder til at gennemføre kvantitativ dataanalyse i praksis.
- Du lærer at formidle dine analyseresultater.
Sådan skaber faget værdi for din arbejdsplads arbejdsgiver
- Værdiskabelse i organisationen på baggrund af kvantitativ analyse.
Hvem kan læse Værdiskabende dataanalyse- og formidling?
Uddannelsen er for alle der har et behov for bedre værktøjer i arbejdet med data og præsentation af disse data.
Måske arbejder du i en funktion, hvor du skal levere rapporter, eller en funktion hvor du opsamler information til støtte for - eller kontrol af - processer.
Forudsætninger for at læse Værdiskabende dataanalyse- og formidling
Det er en fordel og det anbefales, at du har grundlæggende færdigheder i at arbejde med regneark eks. MS Excel.
Book tid til et karrieremøde
På IBA er vores uddannelseskoordinatorer klar til at vejlede dig ud fra dine behov, ønsker, din baggrund og erfaringer. Sammen sammensætter vi en uddannelsesplan, der er skræddersyet til dig.
Book tid til et karrieremøde og få lagt en uddannelsesplan her.
Dine muligheder for tilskud til efteruddannelse
Efter- og videreuddannelse er en investering for både dig og din arbejdsplads. Tiden skal selvfølgelig findes og prioriteres af begge parter. Men når det gælder økonomien til en uddannelse, så er der gode muligheder for at søge om hjælp – både for dig som ansat og for din arbejdsplads.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse via Omstillingsfonden, Kompetencefonde, Statens Voksen Uddannelsesstøtte og Tryghedspuljen her.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Økonomi og ressourcestyring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Studieordning
Studieordning for AU i Økonomi og ressourcestyring 2022 (PDF)
Tidligere studieordninger:
Studieordning for AU i Økonomi og ressourcestyring 2021 (PDF)
Studieordning for AU i Økonomi og ressourcestyring 2013 (PDF)
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.