Måske har du ret til betalt efter- og videreuddannelse?

Hvad er en kompetencefond?

Arbejdsmarkedet er under konstant forandring. Derfor er der også brug for, at ansatte løbende tilpasser og opgraderer deres kompetencer. Det er til gavn både for de ansatte og for deres arbejdspladser.

Denne tankegang er baggrunden for, at der inden for rigtig mange brancher i dag findes en kompetencefond. Det gælder både på det private og det offentlige område. Der er forskelle i ordlyden, men essensen er den samme: At de ansatte har ret til betalt efteruddannelse hvert eneste år.

Fonden finansieres ved, at arbejdsgiverne årligt indbetaler et obligatorisk beløb for de medarbejdere, der er omfattet af en overenskomst med tilhørende kompetencefond.

Hvilke kompetencefonde skal jeg vælge?

Der findes mange forskellige kompetencefonde, som er opdelt efter branche. Derfor skal du undersøge reglerne for præcis den kompetencefond, du er omfattet af.

Der findes en række kompetencefonde for private og offentligt ansatte.

Brancheforeninger og organisationer for privat ansatte:

• Kompetencefondene for DI, HK Privat og HK Handel
   
• Industriens kompetenceudviklingsfond
   
• Transportens Udviklingsfond

• Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 
  (Byggeriets uddannelser)

• DA/LO Udviklingsfonden
  (TEKNIQ Arbejdsgiverne)

Kompetencefonde for offentligt ansatte:

• Den Kommunale Kompetencefond
• Den Regionale Kompetencefond
• Den Statslige Kompetencefond

Er din kompetencefond ikke på listen, så spørg din arbejdsgiver, hvilken fond der indbetales til.

Andre muligheder for økonomisk støtte under uddannelse

Kan du ikke få støtte fra en kompetencefond, er der stadig mulighed for at få hjælp fra Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), der også giver støtte til efter- og videreuddannelse i arbejdstiden.