For ledige
Strategisk Networking - Ledige
Netværk, netværk netværk.
Vi hører om netværk hele tiden: De gode jobs bliver besat gennem et godt netværk. De bedste kunder fås gennem et godt netværk. Det er altafgørende at have et godt netværk, for det rigtige netværk, og den viden det giver, er guld værd.
Netværk har hidtil været noget, man lærte sig mere eller mindre godt hen ad vejen i sit arbejdsliv - altså noget der bliver bygget op over tid.
Det råder akademifaget Strategisk Networking bod på. Faget gør dig nemlig i stand til at kortlægge og vurdere egnede netværk - både fysiske og digitale - i forhold til dine strategiske opgaver. Du lærer, hvordan du netværker og gebærder dig, når du deltager i netværk, for at skabe størst muligt værdi for dig selv, din virksomhed og andre.
Akademifaget Strategisk Networking er et valgfag på Akademiuddannelse i Salg og markedsføring.
Denne tilmelding er for dig, der er ledig. Se tilmelding for dig, der er i job >>
Du lærer om
- Kortlægning og vurdering af fysiske og digitale netværk
- Personlig netværkstype og profil
- Netværksstrategi
- Netværksaktiviteter og videndeling
- Målsætning og evaluering.
Værdi for dig
- Du lærer, hvilken netværkstype du selv og andre.
- Når du har læst akademifaget Strategisk Networking kender du til forskellige kommunikationsformer i netværk, til gruppedynamik og gruppedannelse samt centrale teorier om videndeling.
- Du styrker derved dine sociale og relationelle kompetencer i netværkssammenhænge.
Værdi for virksomheden
- Du lærer at lægge en effektiv netværksstrategi og at formulere pitch og elevatortaler til enhver situation.
- Du lærer at arbejde åbent og nysgerrigt med videndeling til gavn for både dig, din virksomhed og dem, du netværker med.
- Du kan evaluere din deltagere i netværk i forhold til både strategiske mål og din personlige udvikling og derefter revidere deltagelsen i netværk. Måske skal nogle vælges fra og til.
Målgruppe
Faget er for dig, der skal netværke professionelt. Måske er du selvstændig. Måske arbejder du med salg. Måske er du i markedet for et nyt job eller en forfremmelse. Eller måske bruger du dit netværk til at holde dig professionelt opdateret inden for dit fagområde.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-
Jane Boysen DamgaardUddannelseskoordinator. Diplomuddannelser og AkademiuddannelserTlf.: +45 72 11 82 39
-