Strategisk salg
Vi sætter ekstra fokus på salgsledelse
Udnyt virksomhedens vækstpotentiale bedre ved at arbejde mere strategisk med salget.
På dette fag lærer du at planlægge og gennemføre salg på både B2B- og B2C-markedet med udgangspunkt i en funktion som salgsansvarlig. I en foranderlig verden, ændringer i kundernes indkøbsstrategi samt i konklusionerne fra det store danske forskningsprojekt ”Morgendagens Salg”, får du indsigt i, hvordan du kan implementere de forskningsbaserede 7 salgsdyder gennem effektiv salgsledelse, som skaber øget kundeværdi og samtidig øger din virksomheds kundeorientering.
Du får kort sagt dybdegående viden om de nyeste metoder til at vinde nye kunder og samtidig fastholde og øge omsætningen blandt eksisterende kunder.

Vi er stolte af samarbejdspartnerne på vores mange uddannelser. Samarbejdet sikrer os altid den nyeste viden på området.
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Salgsstrategi og -planlægning.
- Forretningsforståelse og værdiskabelse i en foranderlig verden.
- Udvikling af, og opfølgning på, salgsprocesser, herunder lead- og pipeline-management, risikostyring, key account management, netværkssalg, forhandlersalg og så videre.
- Salgsledelse, herunder performancesamtaler, motivation og coaching.
- Forandringsledelse, herunder indførelse af nye teknologier i salgsprocessen, ændring af salgskulturen, udvikling af salgsorganisationen med mere.
Værdi for dig
- Du lærer at planlægge og gennemføre salg på både B2B- og B2C-markedet.
- Du får indsigt i, hvordan du kan implementere de forskningsbaserede 7 salgsdyder gennem effektiv salgsledelse.
Værdi for din arbejdsgiver
- Dine ansatte bliver styrket i og får redskaber til at kunne vinde nye kunder - og samtidig fastholde og øge omsætningen blandt eksisterende kunder.
Målgruppe
Faget salgsledelse (eller strategisk salg og salgsledelse) er for dig, der har selvstændigt ansvar for at udvikle og optimere salget – gennem egne sælgere eller eksterne forhandlere.