Business Danmark
Salg og salgspsykologi - Business Danmark
Vil du lære at forstå dine kunder bedre og dermed optimere dine salgsresultater, så er uddannelsen i Salg og salgspsykologi måske noget for dig?
På uddannelsen får du indblik i og forståelse for dine forskellige kundetyper, og hvordan du aflæser dem, så du ved, hvilken adfærd du skal tilgå dem med til fremtidige møder, der kan skabe værdi for dig og dine kunder.
Under uddannelsen opnår du forståelse for vigtigheden af at lægge den rette strategi, og du lærer at anvende konkrete værktøjer til at strukturere og prioritere din tid mest effektivt.
Ligeledes lærer du at arbejde med din egen personlige udvikling, så du kan forebygge negativ stress i arbejdet med salg.
Denne tilmelding er for dig der er i job. Se tilmelding for dig, der er ledig >>
22/01 2024 kl. 09:00-16:00
23/01 2024 kl. 09:00-16:00
01/02 2024 kl. 09:00-16:00
02/02 2024 kl. 09:00-16:00
19/02 2024 kl. 09:00-16:00
20/02 2024 kl. 09:00-16:00
Afholdes den 11. marts 2024
Du får bl.a. viden og forståelse for
- Persontyper og kundeadfærd
- Strategier inden for salg og kommunikation
- Tillidsskabende kommunikation
- Teknikker til præsentation og argumentation
- Værktøjer til strukturering, planlægning og prioritering
- Værktøjer til håndtering af stress
- Værdibaseret salg og after sale services.
Værdi for dig
- Uddannelsen giver dig et indblik i og forståelse for forskellige kundetyper, og hvordan du aflæser dem og deres adfærd.
- Du lærer at tilpasse din egen adfærd efter dine kunders, så dine fremtidige møder bliver mere værdifulde for begge parter.
Værdi for din virksomhed
- Du arbejder intensivt med din virksomheds kundetyper og vurderer potentialet af dem i forhold til salg.
- Du hjælper med at styrke kundernes loyalitet over for din virksomhed via tillidsskabende kommunikation.
- Du stimulerer din virksomheds kundetilfredshed igennem bedre håndtering af konflikter og reklamationer.
Målgruppe
Uddannelsen i Salg og salgspsykologi er for dig, der ønsker større forståelse for, hvordan psykologi kan påvirke dine kunder og deres køb, og hvordan du anvender kommunikative værktøjer, der hjælper dig til bedre at kunne tilgå de forskellige kundetyper, du har.
Bemærk
-
Uddannelserne udbydes i samarbejde med Cphbusiness, UCN act2learn Aalborg og IBA Erhvervsakademi Kolding.
-
Når du tilmelder dig en af uddannelserne, giver du samtidig din accept af, at IBA udveksler personoplysningerne fra din tilmelding med Cphbusiness og UCN act2learn Aalborg. Personoplysningerne bruges kun til kursusadministration.
-
Det valgte uddannelsessted varetager orientering og vilkår omkring tilmelding samt fakturering.
-
Personoplysningerne udveksles ligeledes med Business Danmark.
Niveau
Faget er en del af Akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse svarer til en kort videregående uddannelse. Du kan tage faget som en del af din uddannelse eller som et selvstændigt kursus.
Du kan med stor fordel vælge et "Indledende kursus" før eller sideløbende med, at du deltager på et fagmodul.
Vi gør særligt opmærksom på, at der er projektskrivning i fagmoduler, som afsluttes med mundtlig eksamen.
Er det længe siden, at du senest har skrevet en projekt-(opgave), så er det en god investering med et "Indledende kursus i studieforberedelse, studieteknik og projektskrivning". Her lærer du både om studieteknik og forskellige facetter i projektskrivning.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.