Sales & Customer Development
Arbejder du med salg og udvikling af relationer, og har du ambitioner om at nå langt med karrieren?
På denne uddannelse får du værktøjer, viden og inspiration til at opnå eminente resultater. Både for dig selv. Og for den virksomhed, du arbejder for.
Tilmeld dig de tre moduler her
På et deltidsforløb over halvandet år får du en solid viden om salgspsykologi, kundetyper og kundeadfærd. En viden, der gør dig i stand til at tilrettelægge din kommunikation og salgsindsats, så du får designet møder, der passer til dine individuelle kunder og dermed leverer bedre salgsresultater.
Du lærer at analysere, lede og gennemføre salg og kundeudvikling på strategisk niveau, ligesom du får overblik over kilderne til leads (kundeemner) og bliver i stand til at lave effektiv key account management.
Som aktør i en digital og global virkelighed får du en grundig træning i digitale metoder og værktøjer, så du som færdiguddannet har et godt kendskab til søgemaskineoptimering (SEO), digital annoncering og e-mail marketing (nyhedsbreve), ligesom du personligt kan håndtere social selling på relevante social media platforme som fx LinkedIn.
På Sales & Customer Development uddannelserne lærer du om:
- Salgspsykologi, personprofiler og kommunikation
- Professionelle kundemøder og præsentationsteknik
- Salgsstrategier, motivation og ledelse
- Udvikling af kunder, relationer og forretning
- Online marketing, herunder søgemaskineoptimering, digital annoncering og e-mail marketing
- Social selling samt markeds- og kundeanalyser via sociale kanaler.
De tre moduler på Sales & Customer Development henvender sig til:
De tre moduler på uddannelsen henvender sig til dig, der arbejder professionelt med salg og udvikling af kunder og relationer. Du er måske Key Account Manager, sælger, salgschef eller rådgiver.
Sales & Customer Development består af 3 moduler
Uddannelsen består af 3 moduler med hver 6 undervisningsdage, i alt 18 dage fordelt på knap halvandet år. Ud over undervisningsdagene er der forberedelse, projektskrivning og prøver.
De tre moduler på Sales & Customer Development er:
Hvert modul tæller 10 ECTS. Hele uddannelsen er altså på 30 ECTS.
ECTS (European Credit Transfer System) er et udtryk for arbejdsbelastningen. De 30 ECTS svarer til at halvt års fuldtidsarbejde.
Niveau
Uddannelsens moduler er en del af akademiuddannelsen i Salg og markedsføring. En akademiuddannelse er en kort videregående uddannelse.
Du kan evt. læse videre og tage en fuld akademiuddannelse, som består af 60 ECTS.
Studieordning
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Ansøgningsfrist
Daghold: 2 uger inden studiestart.
Aftenhold: Tilmeldingsfristen fremgår af det enkelte hold.
Hvis der er ledige pladser, optager vi studerende helt frem til første undervisningsdag.
Kun hold med ledige pladser vises på hjemmesiden.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.
Kontakt
-
-
-
Gitte Valentin SørensenUddannelseskoordinator og administrativ leder. Akademi- og diplomuddannelserTlf.: +45 72 11 82 63
-