Installationsbranchens lederuddannelse
Projektledelse - Installationsbranchens lederuddannelse
Effektiv styring af ressourcer og opgaver i dit byggeprojekt
I faget Projektledelse får du værktøjskassen til projektstyring af byggesager og byggepladser. Gennem undervisningen vil du blive rustet til at tackle den komplekse opgave med projektledelse i praksis. Du vil lære om opstarten af byggeprojekter, og hvordan du skal håndtere planlægning, organisering, risikostyring og interessenthåndtering i projektet. Forskellige projekttyper vil blive præsenteret, og du vil lære at opdele et projekt i hovedmål og delmål, hvilket gør processen mere overskuelig for alle involverede parter. Dette vil give dig et større overblik og reducere fejl og kostbare misforståelser i forhold til både kunder, medarbejdere og samarbejdspartnere.

Installationsbranchens lederuddannelse er udarbejdet i et samarbejde mellem IBA Erhvervsakademi Kolding og Solar A/S.
Gennem praksisnære problemstillinger får du en dybdegående forståelse af alle faser inden for projektstyring. Du vil også lære at anvende værdifulde værktøjer til at estimere, prioritere og styre ressourcer, interessenter, tidsfrister og omkostninger.
Derfor skal du uddanne dig inden for Projektledelse
I faget lærer du noget om:
- Projektstyring og -ledelse i praksis
- Projektlederens kommunikations- og ledelsesopgaver
- Rapportering og opfølgning
- Tids- og ressourcestyring.
Fordele for dig og din arbejdsgiver ved at tage faget Projektledelse
Som deltager i faget Projektledelse opnår du og din arbejdsgiver en række fordele:
- Overblik over opgaver og ressourcer:
Du får et overblik over opgaver og ressourcer i et projekt. Dette vil hjælpe dig med at planlægge og styre projektet effektivt, hvilket bidrager til en mere struktureret og organiseret arbejdsproces. - Kontinuerlig risikovurdering og kvalitetssikring:
Du vil lære at løbende vurdere og håndtere risici i et projekt samt sikre kvaliteten af projektets udførelse. Dette vil blandt andet reducere sandsynligheden for uforudsete udgifter og bidrage til en mere gnidningsfri projektgennemførelse. - Effektiv kommunikation med interessenter:
Gennem brugen af kommunikationsværktøjer vil du undgå tab af vigtig information mellem de forskellige interessenter i projektet. Dette sikrer en mere effektiv og præcis informationsudveksling, hvilket igen bidrager til en mere vellykket projektudførelse.
Samlet set vil din deltagelse i akademifaget Projektledelse skabe en øget projektstyringsevne og forbedre arbejdsprocessen for både dig og din arbejdsgiver.
Studieordning
Studieordning pr. 1. januar 2023
Studieordning 2022 revideret juni 2022
Studieordning pr. 24. marts 2022
Økonomi & Tilskud
Der findes en række kompetencefonde, som kan give tilskud til din efteruddannelse. Det reducerer virksomhedernes udgifter til efteruddannelse.
Vidste du fx, at langt de fleste, der er omfattet af en privat overenskomst på LO-området, har ret til gratis uddannelse?
Hvis du er i job, kan du også søge Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) til rigtigt mange af de uddannelser, du finder på IBA Erhvervsakademi Kolding.
Er du faglært eller ufaglært, har du mulighed for at få betalt din efteruddannelse på akademiniveau med op til 10.000 kr. om året.
Læs mere om dine muligheder for tilskud til efteruddannelse.
Realkompetencevurdering
Har du viden og erfaringer, men aldrig fået et papir på det? Så bør du overveje at få en realkompetencevurdering.
Realkompetencer er den viden, de færdigheder og de kompetencer, du på forskellig vis har erhvervet uden for det officielle uddannelsessystem. Hvis du får anerkendt disse kompetencer, får du et bevis.
Afmeldingsbetingelser
Eventuel afmelding til uddannelsen kan ske gebyrfrit indtil 14 dage før undervisningsstart. Sker afmelding herefter og frem til uddannelsesstart, bliver du faktureret DKK 500,- i afmeldegebyr. Afmelder du dig efter uddannelsesstart, faktureres det fulde beløb.
Ved dokumenteret sygdom, afslag på Statens Voksen Uddannelsesstøtte (SVU) eller afslag fra a-kasse/jobcenter, kan afmelding ske gebyrfrit helt op til første undervisningsdag.